Det er om at være tidligt på Roskilde i år, hvis man vil ha’ det hele med. Her først på ugen er hiphoppen er godt repræsenteret både på Skatescenen, og nu også på Pavillion Jr. i kraft af at Nordic by Nature er placeret allerede om tirsdagen på denne scene. Det er op til Nemo, Up Hygh, Chris Lee og Pede B at underholde os Roskilde-earlybirds.

Nemo
Nemos show starter med et brag i bogstaveligste forstand – så højt at undertegnede nær dør af skræk, og er tæt på at tabe sin vanilla cafe latte – BANG! – så kører vi! Det kommer nu ikke som en overraskelse at Primos artist er stor i slaget, for d’herrer har som bekendt taget patent på det storladne, forgyldte og pompøse. En reel fanfare gjalder ud af højttalerne, så man skulle tro at Robin Hood var kommet til Nottingham. Det er såmænd “bare” Nemo fra Næstved, og han behøver ikke al den ståhej. Med sig har han et liveband, og begejstringen for at spille på Roskilde er tydelig. “I ser fand’me godt ud, Roskilde!” lyder komplimenten fra scenen.

Producer extraordinaire Gettic ses på bas, og han tilfører en klædelig dybde til sine velproducerede beats. Der er megen musikalitet at spore, men fokus er lagt på selve showet, lader det til. To prominente gæster introduceres: Troo.L.S i en blinged-out T-shirt og Niarn med et rocket nummer, begge stjæler en pæn portion opmærksomhed. Det er anti-heldigt (pun intended) for et forholdsvis nyt navn som Nemo, for han drukner lidt i sit eget show, og kommer til at fremstå en smule ligegyldig. Ingen tvivl om at showet er flot, og energien er god, man kunne måske ønske sig lidt mere Nemo og mindre fyld.

Det er ikke fordi der mangler skills, hverken i forhold til levering eller produktioner, der mangler måske snarere en X-faktor. Tekster om jetset og det hurtige liv ledsaget af køre-Dankortet-gennem-kortlæseren-håndtegnet, som hører bedre hjemme i Nik&Jays nye video, hvor det senest kunne observeres, er nok heller ikke vejen frem.

Nemo: 4 ud af 6 spots

Up Hygh
Per V præsenterer svenske Up Hygh som intet mindre end en revolution i svensk musik. Det skaber naturligvis skyhøje forventninger, som ingenlunde bliver indfriet. Den karismatiske sangerinde/rapper synger eventyrligt, i stil med Lauryn Hill, som hun på mange måder minder om. Alligevel ville man selvfølgelig hellere have set den rigtige Lauryn. Sangerinden formår at overstråle resten af Up Hygh i en sådan grad at man bliver i tvivl om der er andre til stede på scenen end hende.

Gruppens lyd svinger mellem bastung NY-hiphop og sødsuppeneosoul. Det er set før og hørt før, og de instrumentale mellemspil er langtrukne grænsende til det kedelige. Revolutionen er udeblevet, og hvorfor ordet “nyskabende” skal tages i brug, hver evig eneste gang en flok hiphop-heads slår sig på liveinstrumenter og jammer lidt, er efterhånden uforståeligt. Up Hygh har et solidt tag i publikum, men der er altså noget kejserens nye klæder over det.

Upp Hygh: 3 ud af 6 spots

Norske Chris Lee lægger stærkt ud med “Daydream”, og minder lige pludselig helt absurd meget om Gislí (dog uden intensiteten) samtidigt med at han ligner MikL. Publikum er halveret efter Up Hygh spillede, men Chris får god respons fra de tilbageblevne. Han ser ellers lidt forskræmt og nervøs ud, og scenen virker lige pludselig meget stor. De første par numre fungerer ellers fint, vi snakker melodiøs hiphop leveret i et sing-song flow. Chris har en god stemme, og artikulerer tydeligt, så man kan følge med i teksterne.

Så sker der noget meget mærkeligt. Efter et nummer holder Chris en lige lidt for lang pause, og det viser sig, at det var fordi han skulle finde sin akustiske guitar frem (!) Nu går lyden fra melodiøs til seriøst organisk under ledelse af Chris, der synger og klimprer lystigt på sin pædagogagtige guitar. Men fair nok, han synger godt og kan bære det.

Også alligevel ikke. Et eller andet (muligvis at han fremstår lettere autistisk) ved den harmløse nordmand er ved at være lidt irriterende, og der lyder et lettelsens suk, da han smider guitaren og råber: “Let’s get dirrrty again!” Men Chris Lees definition af “dirrrty” manifesteres i et nummer, der lyder som Stereo MCs. Nu er det blevet en tand for skørt! Chris slutter med et nummer, der låner sig pænt meget op af LoopTroop, og pist er han væk uden at have efterladt et synderligt indtryk.

Chris Lee: 3 ud af 6 spots

Nu skal det vise sig, hvem publikum har ventet på. Per V erklærer: “Tilbage til stenbroen!” og man skal være mere end almindeligt døv for ikke at høre crowden skrige på Pede B i et regulært chant. Der er lagt op til noget stort, og man kan mærke det. Besætningen er massiv: Pede, Cab og LuXXX som back-ups, DJ, bas og “min ven Tobias på trommer”, som Pede præsenterer trommeslageren, en Animal-agtig person med solbriller og jazz-kasket trukket godt ned i panden.

Pede B er “ikke bange for nogen”, og det har han heller ikke grund til, for hvordan kan kombinationen af rimteknik, gode tekster, levering, fede produktioner og stage presence nogen sinde slå fejl? Han får presset samtlige numre adskillige skridt udover scenekanten, og undertegnede er ligeså imponeret som det ekstatiske publikum. Den velkendte jeg-drikker-mig-stiv-hymne passer godt til lejligheden. Pede skåler med publikum i flere omgange, og teltet koger. “… klokken ti er jeg fuckin’ lam…”, rapper han, men det skal lige slås fast at her kl. lidt over 17 er han off the hook!

Der er magi i luften, eller måske er det alkohol, nevermind, Pede B og hans buddies fremstår helt utrolig kompetente, energiske og charmerende. Produktionerne er bangin’, leveringen i topklasse og med ekstra bund i form at trommer og bas får numrene lige et ekstra spark opad. Det er virkelig dansk hiphop, når det er allerbedst, og hvis der er et tidspunkt, hvor superlativerne skal hives frem, så er det nu! Pede B’s potentiale, som folk har snakket om i et stykke tid nu, er hermed indfriet, og publikum her i Pavillion Jr. har set dansk raps strålende fremtid. Animal bag trommerne fyrer sine trommestikker ud til publikum i en afskedssalut. Det er fuckin’ LIVE – tak for et fantastisk show!

Pede B: 6 ud af 6 spots

fotos: The multi-talented mismarie

Skrevet af Mismarie 30.06.2006 arkiveret under LiveSpot |