Folk i Metropolteltet virkede jævnt sløve kort før, at Rasmus Møbius og Anders Christophersen, bedre kendt som Melk, skulle gå på. Melk afløste Pellarin & Lenler hvis tunge dub rytmer og dybe bas, havde dannet den perfekte baggrundsmusik for folk at sidde og stene til og pleje de værste tømmermænd. Det virkede derfor som noget af en udfordring for Melk, hvis de skulle have gang i folk og starte en fest.

Da Melk entrerede scenen var der dog begyndt at samle sig en lille skare af stående folk oppe foran scenen. Snart efter fulgte resten af teltet trop, støvede sig selv af, og kæmpede sig op på benen. Med sig havde Melk inviteret Ane Trolle (vokal), Nikolaj Høi (orgel), Tav Klitgaard (trompet) og ikke mindst vores alle sammens yndlingsrapper fra Island, Gisli. Alle kunstnere virkede oplagte og tændte og mere eller mindre klædt i uniform – dette i form af tøj af mærket Hummel, som en af deres numre sjovt nok også hedder.
Der gik ikke længe fra de første toner bragede ud af højtalerne i Metropoltelt til, at folk langsomt startede med at bevæge sig i takt til den lettere ambient hiphop. Gisli og Ane Trolle var på fra starten, og hjalp godt med til at få gang i folk og den gode stemning. Det virkede dog til tider lidt mærkværdigt, at Gisli var så meget på, da musikken indbød til en anelse mere tilbagelænet rap, end den han serverede. Kombination af Gislis rap fremført over ambient hiphop skulle dog vise sig at fungere upåklageligt.

Efter en 3-4 numre med Gisli forsvandt han fra scenen, og lod således Ane Trolle komme mere i forgrunden. Hendes lækre stemme gik rigtigt godt i spænd med Tav Klitgaards trompet, og gav koncerten et Motown-agtigt touch. Det hele blev krydret med en b-boy, der pludselig kom valsende ind, og begyndte at danse electric boogie til stor glæde for de fremmødte. Motown-sounden skulle vise sig kun at være midlertidig. Lyden gled kort efter tilbage til den mere dub’et/ambient hiphop vibe, og ind på scenen trådte Context. Det virkede som om, at der var bygget op til, at den samfundskritiske banger, ”Game Over” for alvor skulle sætte gang i folk. Desværre virkede dette ikke helt, og det forventet klimaks kom aldrig. Måske fordi, at lyden ikke var optimal og Contexts mikrofon lød dårligt.

I løbet af den time koncerten varede, nåede Melk at få opbygget en rigtig god stemning og få gang i folk. Det hele kulminerede med det sidste nummer der tilsat en god portion trompet, skønsang og handclaps, havde en lækker sommer vibe over sig. Showet udviklede sig midt i nummeret til en lille fest, hvor samtlige optrædene fra koncerten kom ind på scenen, chillede, drak og spillede med store balloner og kastede (Hummel)tøj ud til publikum.

Hele koncerten virkede gennemført, og havde samme effekt på folk, som Cola og mad fra Mickey D’s har på tømmermænd. At der var rap eller sang på samtlige numre, modsat pladen, fungerede godt, og var med til at fastholde og vække publikum. Det havde dog på ingen måde skadet showet, hvis Melk havde haft optrådt med dj, der kunne have lagt cuts ned på de numre, hvor der var længere instrumentale passager, som de har på deres plade. Uheldigvis for koncerten var der ikke helt styr på lyden, trist da Melk ellers gjorde hvad de kunne for, at koncerten skulle forløbe perfekt. Det var i høj grad også gæsternes fortjeneste, at koncerten var mere end over gennemsnittet, da de alle på hver sin måde bidrog til at skabe den gode stemning, og lignede nogen der havde lyst til at optræde og gerne spillet mere, hvis ikke det var for den stramme tidsplan.

4 ud af 6 spots

Fotos: Marie Zia

Skrevet af Johnny Lund 01.07.2006 arkiveret under LiveSpot |