Det er fredag eftermiddag og Odeon teltet er pakket med et alsidigt publikum hovedsageligt bestående af gymnasietyper, alternative flippere og jævnt normale, kedelige borgere, der alle skal til at opleve den jødisk ortodokse komét Matisyahu. Jeg går til koncerten med forventninger om fedtkrølle-hiphop, høj hat og omskæringsritualer, men der venter mig en noget anden oplevelse.

Matisyahu, der på hebræisk betyder Matthew, er en høj hvid mand, der repræsenterer en hybrid af rastafari og en nyligt tilegnet jødisk ortodoks religion, hvilket han gør et stort nummer ud af i sin promotion/branding. Der er dog ingen høj hat og fedtkrøller at se i dag, selvom skægget tydeligvis er stort og prangende i den velkendte ortodokse stil og kalotten repræsenteres. Jeg mindes kort de store jødiske boligområder i Brooklyn, hvor mændene alle ligner ham oppe på scenen og tænker, det er garanteret ikke den musik, de plejer at høre!
Mat‘s nærmest kultagtige fanskare i USA er tilsyneladende opstået vha. et videoklip, der blev postet på ebaumsworld.com, og hans kendthedsgrad har været stigende lige siden han begyndte at spille med sit nuværende band for 3 år siden.
Akkompagneret af funky reggae rytmer og tunge basgange entrerer han scenen og går fra starten i gang med at danse eller skanke (som det hedder i reggae terminologi) energisk henover scenen og får hurtigt folk i teltet helt op at ringe med sine irie yiddish vibes.

Musikstilen passer faktisk helt perfekt til Roskilde crowden, der jo elsker reggae i alle shapes and sizes, og der diskes endda op med både almindelig og dobbelttempo toasting. Nogle af numrene starter ud som hårde rock- nærmest heavy numre, men ender alle op i en eller anden reggae hybrid, der matcher viben i teltet sublimt. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, der sigtes efter en Bob Marley sound og Matisyahu har sat sig lidt imellem to stole ved at køre hvid mands reggae sammen med rock, en noget sær musikalsk hybrid. Desuden blev jeg før koncerten lovet en gedigen gang rap, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Men det er folk i teltet tilsyneladende ligeglade med, de har det utvivlsomt kanon godt!

Jeg forsøger at bevæge mig frem henover et par godt stive, storsnorkende rockstars, der allerede nu kl. 16 har nået dagens alkoholkvote. Efter et par numre fra bandet bevæger vi os udenfor og opdager en enorm kødrand af mennesker, der uden problemer kunne fylde et telt til af samme proportioner.

Vi bliver budt på en beatbox performance, der ikke imponerer synderligt, men publikum er bare enormt nede med det hele. Flagene vejrer tungt i crowden i takt med de rumlende reggae rytmer og man kan mærke at folk elsker den sjove hoppende mand på scenen. Til tider synger Matisyaho, så det kunne minde en lille smule om Mos Def og generelt er vokalen ret syret fremført, dog uden han misser tonerne.
Et øjeblik kan jeg sværge han Crip walker henover scenen, men vi alle ved jo at man kan blive skudt af at C-walke i de forkerte hoods, så jeg tager sikkert fejl.
Crowd responsen er enorm, da Matisyahu spørger hvorvidt vi er i godt humør og der bliver sunget frem og tilbage mellem publikum og scenen, så stemningen får endnu et spark bagi til alles åbenlyse glæde.

Ordet sherpa popper af en eller anden grund pludselig op i min bevidsthed? Wikipedia forklarer mig senere, at dette er en etnisk gruppe fra det mest bjergdominerede område af Nepal højt oppe i Himalaya bjergene, hvorfor denne tankestrøm ender brat her.
Matisyahus tekster drukner en smule I den tonstunge bas, men det lyder som om han krydser mellem engelsk og hvad jeg formoder er yiddish? Dog fornemmer man tydeligt den sangvibe han fremfører med stor sikkerhed og musikalitet. Bandet komplementerer ham i øvrigt fremragende med dets blanding af reggae og hård rock.
Hænderne er i vejret og der bliver hoppet rundt både i og pletvis udenfor teltet til denne vel første egentlige feel good and jump around happy as can be koncert på festivalen.

Alt i alt en positiv glad oplevelse for en som jeg, der ikke kender til Matisyahus musik, men samtidig en oplevelse af man har hørt det hele i mere ekstrem udgave før i hhv. rendyrket reggae og rock form. Men check ham ud live, hvis du får muligheden for det, evt. bare for at opleve den gode vibe musikken bringer med sig.

4 ud af 6 spots

Fotos af: Marie Zia

Skrevet af K-V 02.07.2006 arkiveret under LiveSpot |