02.07.2006

Roskilde 2K6: L.O.C. @ Arena

LOC- Front.jpgL.O.C. udgave sidste år Cassiopeia, der mere eller mindre sikrede ham titlen som dansk raps nye konge. Dette har nok været en kæmpe faktor til, at han havde fået æren af at spille på Roskilde Festivalens næststørste scene, Arena. Koncerten skulle vise sig, at dansk raps konge pt., har gjort sig fortjent til sin titel og, at han er gået hen og blevet folkelig – om han kan lide det eller ej!

Arena teltet var ved at være godt pakket, og publikum var småt begyndt at trippe i det store telt, allerede et kvarter før Lociano skulle gå på. Det virkede derfor som en kæmpe forløsning, da tæppet foran scenen rullede væk, og afslørede et enormt skilt med skriften, ”Få din Flaske På!” – folk var nu for alvor klar til L.O.C. koncert, med alt hvad det indebærer af tung west coast, surprises og gæster galore.
Efter en kort trommesolo og det lir der ellers hører med til en intro, der er en konge værdig, sparkede Århus Vests fineste rapper showet igang ved at spille sin kærlighedserklæring til den grønne muse, absinth. Vanen tro havde L.O.C. medbragt band og sine to side kicks, Bai-D og USO. Alle tre mc’er virkede sultne og klar på at vise hvordan man rocker et show på F.I.P. manér.LOC.jpg Allerede fra første nummer var der dømt fællessang i det store tel,. ikke kun på radio- og boogiehitsne, men på alle numre. Hvad enten det var den nybagte student eller hr. og fru Danmark skrålede folk med, så godt de nu kunne. Især på hits som, ”Undskyld”, ”Frøken Escobar” og ”Drik Din Hjerne Ud” var salen tæt på kogepunktet.

L.O.C. og hele F.I.P. slænget, er kendt for altid at have en lille overraskelse med til corwden når de er ud at spille, denne gang var ingen undtagelse. Halvt inde i showet kom fik vi en overraskelse af kaliber, dette i form af fint besøg af den amerikanske rapper Tech N9ne, der bum rushede. Sammen med sin ekstremt underholdende hype man, fik Tech N9ne lavet fornem reklame for sig selv og sit kommende show – dette i form af et enkelt track der var sprængfyldt med energi og imponerende flows. Tech N9nes optræden var en succes blandt publikum, og han fik med garanti shanghi’et par ekstra folk til hans performance næste dag.usojohnson.jpgSelvfølgelig gæstede hele F.I.P.-Click også showet, og gjorde deres til at pumpe stemningen endnu højere. På forhånd havde der været rygter om en B.A.N.G.E.R.S. revival, rygtet skulle vise sig at passe. Johnson kiggede forbi, og sammen med sine tidligere partners in rhyme, gav han publikum crunk for that ass med ”Læg den Hater Ned”. Udover Tech N9ne og F.I.P.-Click, hev L.O.C. en crazy heavy dude med på scenen, der virkede fuldkommen ustyrlig og skreg af lungernes fulde kraft omkvædet på ”Drik Din Hjerne Ud”.

Live-bandet, som stort set er fast inventar når L.O.C. optræder, gjorde en habil indsats og gik klart igennem, især trommeslageren gjorde god figur og imponerede flere gange med stikkerne, som fx. da Tech N9ne gæstede. Da koncerten sluttede, cirka halvanden time efter den var startet, havde vi vaæret vidner til en sand hitparade, og det virkede som om, at L.O.C. kunne have fortsat længe endnu, men pga. tidsplanen så sig nødsaget til at stoppe – ærgeligt, da jeg synes der stadig manglede et par bangers og posecuts, fx. ”Pop Det Du Har”, og ”Hva’ så Homie”. Trods dette, klarede L.O.C. showet perfekt, professionelt og sikkert. Lidt overraskende var det dog, at der ikke var flere sjove indfald og vers fra de forskellige gæster, nu man spillede på Roskilde, men måske den begrænsede tid der var til rådighed, var skyld i det.LOC Trommer.jpg
Dette er stort set eneste kritikpunkt ved koncerten. Publikum fik hvad de var kommet efter, nemlig DKs 22. mest sexede mand for fuld udblæsning, der leverede hits på stribe, fremført med stor selvsikkerhed. Et show der viste, at L.O.C. er en institution i hiphop, som han også blev præsenteret som, men også, at han og sine tekster er blevet folkeje i DK, så selv 40-årige mænd kan stå og råbe med på ting som ”Her er min pik, kan du tilgive den?”, er det en dårlig ting?

5 ud af 6 spots

Fotos hentet fra L.O.C.s hjemmeside.

Skrevet af Johnny Lund 02.07.2006 arkiveret under LiveSpot |