25.10.2006

Pete Rock – ‘Underground Classics’ (comp.)

peterock_anmeldelse_06.jpg‘Underground Classics’ er det opfindsomme navn, man har valgt at give den samling af Pete Rock-producerede numre, som for nylig udkom via Rapster Records.

Det spændende ved den slags plader er jo altid – i hvert fald for dedikerede fans –om der er noget nyt at finde, og ved første øjekast var det for denne plades vedkommende ikke synderligt imponerende, for ‘Underground Classics’ består hovedsagligt af gamle kendinge.
Det mest iøjnefaldende er, at det fremragende album ‘Center of Attention’ med INI (Pete Rock, lillebror Grap Luva og Rob O) fremstår noget overrepræsenteret med fem ud af i alt 14 skæringer. Da ‘Center of Attention’ efter at have samlet støv i næsten et årti endelig udkom, var det for cd-udgavens vedkommende som dobbelt-album, sammen med et andet Pete Rock-produceret album, ‘The Original Baby Pa’, med den noget middelmådige Deda. ‘The Original Baby Pa’ er imidlertid ikke repræsenteret her.
Kort efter udkom så det ligeledes fremragende ‘My Own Worst Enemy’, som var Pete Rock og Boston-mc Edo. G’s bud på én mc-én producer modellen anno 2004. Herfra finder man to numre og også nummeret ‘Situations’ fra Edo. G’s solo-album, ‘Truth Hurts’ fra 2001, er sluppet gennem nåleøjet.
Føj dertil de to tracks ‘Give It To Ya’ll’ og ‘Nothin’ Lesser’ (sidstnævnte med The UN på mikrofonerne), som udover at være at finde på Pete Rocks bidrag til BBE’s Beat Generation-serie, ‘Petestrumentals’ fra 2001, også udgjorde side henholdsvis A og B på en 12-tommer fra nu hedengangne Rawkus Records.

Det efterlod mig med sølle fire numre som jeg ikke kendte i forvejen, hvoraf der var to med The UN og ét igen med Grap Luva fra INI. Sidstnævnte har tidligere kun været udgivet i Japan og lever således op til dets navn, ‘Collector’s Item’. Det sidste nummer, ‘Back on the Block’, er ligeledes en Japan-only release og det eneste nummer på pladen hvor CL Smooth er med.

Nå, men så meget for det første indtryk, cd’en skal jo for pokker også smækkes på! Pladen åbnes med det eneste instrumentale nummer, ‘Give It To Ya’ll’, som desværre også udmærker sig ved at være det eneste Pete Rock-beat jeg kan komme i tanker om, som virkelig irriterer mig; jeg ved ikke hvad det er, men den måde det track er bygget op på, har altid virket ret enerverende på mig. Men så er det jo heldigt, at de efterfølgende 13 numre holder en kompromisløst høj standard. Det er The Chocolate Boy Wonder i absolut topform, og man må i sandhed at sige, at der er tale om en tidløs producer – på trods af, at der er ti år imellem det ældste og det yngste, virker pladen på ingen måde uharmonisk. Tværtimod, det fantastiske ved ‘Underground Classics’ er, at den formår at give nyt liv til ældre kompositioner samtidig med at den henleder opmærksomheden på for eksempel The UN, som nok strøg under manges radar med debut-albummet ‘UN Or U Out’ fra 2004 – det er tilsyneladende værd at tjekke ud.

Man må også komplimentere Amir Abdullah, som har stået for udvælgelsen. Det, at han har været disciplineret og har begrænset sig til relativt få rappere, viser sig i den sidste ende, at være pladens måske største force. Med et bagkatalog så enormt som Pete Rocks kunne der nemt være gået for meget blandet landhandel i den, men her er der en tydelig rød tråd og en helhedsfornemmelse, som er yderst sjælden på den slags plader. Det er lykkedes at sammensætte et harmonisk og overordentlig velfungerende opsamlingsalbum, hvor man oven i købet får lidt nyt oven i hatten.

Er man allerede den lykkelige ejer af ‘Center of Attention’, ‘My Own Worst Enemy’ og ‘Petestrumentals’, kan man godt argumentere for, at der ikke er meget nyt at komme efter, men er det ikke tilfældet, er ‘Underground Classics’ et must for enhver fan og 90’er-nostalgiker. Det er The Chocolate Boy Wonder når han er bedst, all souled out, og så bli’r det altså ikke meget bedre. Mit eneste klagepunkt er, at mine personlige favoritter fra ‘Center of Attention’, bangeren ‘Don’t You Love It’ og det super mellow ‘Microphonist Wanderlust’, ikke er inkluderet, men man kan jo ikke både blæse og ha’ mel i munden. UG med pil og slange.

Skrevet af Mic 25.10.2006 arkiveret under Anmeldelser |