26.10.2006

TookIt06: RapSpot bliver ‘Raised On’ – Interview med Static & Nat ill

statnatinterviewfront.jpgDet er lørdag aften på Train i Århus. Static & Nat ill har spillet et enormt vellykket show, der fik publikum til at storme til scenen, for at rocke med til de danske headbangers. Sammen med RapSpots fotograf Mush, fanger jeg Static & Nat ill i baren, som lige har bestilt et dusin øl til at køle ned på. De siger ja til et interview.

De to hip-hop musikere er begge enorm venlige og deler gavmildt ud af deres fadøl. Static sidder bøjet frem og lytter meget opmærksomt efter spørgsmålene, som han ivrigt svarer på. Nat ill er mere chilled out, og sidder tilbagelænet i Trains sofa.

Falco: Vi sidder her med DJ Static og Nat ill. I har lige spillet et super fedt show.

Static & Nat ill, What up?

Static: What up… det var sådan set det.

nat_fal.jpgNat ill: Lige nu er vi på turne, rundt omkring i Tyskland, Østrig og Schweiz, en fire ugers turne, hvor vi har tyve jobs sammen med en tysk rapper der hedder Dendemann – en stor kanon dernede. Vi har vel en 400-600 mennesker pr. show. Så er vi lige smuttet en tur hjem til Århus for at spille til vores højt elskede Took It.

Falco: Yes, det var tydeligt at se at der var mange, der satte pris på at I var tilbage og spille.
Vi så jo tidligere at I har lavet to nye videoer, hvordan kan det være I har lavet to på en gang?

stat-nat2.jpgStatic: Egentlig bare for at vise de forskellige stilarter som der er på vores plade, ik’?
Vi har den der helt crazy overflod af hip-hop, som ’Raised On’ videoen repræsenterer, og så har vi ’Put It Down’ som er den mere art-blærede hip-hop i dit fjæs, og videoerne understøtter så de to elementer. I stedet for at komme med et hit, og stoppe ved det, hvorfor så ikke bare lave to videoer? En til the hip-hop heads som virkelig elsker de elementer som man kan se i ’Raised On’ videoen, og så den anden til dem, der bare godt kan lide den slags videoer.

Falco: helt klart, I har også tidligere lavet en video med Promoe fra Looptroop, der hed ‘GetUpGetOut’. Den fik rimlig god airplay i både radioen, på MTV, The Voice TV og den slags. Hvilken en af de nye videoer vil blive spillet mest?

stat-nat1.jpgNat ill: Øhhm.. ’Raised On’ er mere sådan en.. Hvad skal man sige.. Det er ikke rigtigt et radionummer. Det er mere sådan en trip down the memory lane, og mere sådan et visuelt udtryk, som specielt gamle hoveder kan bruge til at tage sig en tur down the memory lane, med alle de her billeder der popper op når ordene kommer frem.
‘Put it down’ er vores regulære single udspil og det er det andet nummer.
Vi prøver bare at lave så meget som muligt overhoved, vi har ikke det der med ét enkelt hit og så slut.

Falco: Canibus er blevet samplet på ’Put It Down’, er I store fans af ham?

Nat ill: Jeg kan huske dengang Canibus første gang kom ud, det var på et Lost Boyz nummer. ’Beasts from the East’ tror jeg det hedder. Der tog han alle de andre rappere ud, Redman var en af dem. Hvad kan man sige? Canibus er en af de sindsygeste battlerappere overhovedet. Han har måske ikke ligefrem formået at lave nogen numre, og nogen albums som der rigtig fænger, men han er stadig en sindssyg battlerapper.. store fans? tja.. det ved jeg ikke. Det lyder bare godt i omkvædet!

fal_stat1.jpgStatic (løfter hånden og bryder ind):
Jeg gerne have lov at svare på det her spørgsmål. Vi bruger en voldsom masse wordcuts og citater fra alle mulige forskellige rappere, men det er ikke ensbetydende med at vi er vilde med dem. Vi har masser af respekt for de folk som vi låner fra, og vi er bare ude efter dem der kan sige ting på fede måder. Og der er jo ingen tvivl om at Canibus har en vanvittig fed stemme ik’, og så er lige præcis den sætning som vi lægger på ’Put It Down’ mega passende til tracket og giver mening til nummeret, det er egentlig bare derfor.

Falco: Det lyder i hvert fald som om der er blevet tænkt over tingene, og at I er blevet enige om tingene.

Static (meget overbevisende): JO!

Falco: Yes.. Vi er jo som bekendt i Danmark. Nyder I at være tilbage i hjemlandet og i Århus, eller glæder I jer sådan lidt til at komme tilbage til Tyskland og de andre steder I turnéer?
Vi har jo kunne læse om jeres tour, på DR’s hjemmeside. (check linket her) Det lød meget spændende.
Glæder I jer til at komme af sted igen eller er I mest trygge i Danmark?

fal_stat.jpgStatic (svarer hurtigt og bevidst): Nej! – Jeg glæder mig til at komme af sted igen! Hele det her tourlife som vi er en del af i øjeblikket, er virkelig sjovt for os. Vi har før været på diverse småture i Tyskland og selvfølgelig i Danmark, men det her er noget specielt. Det foregår på en nightliner bus, dvs. at vi spiller et job, så tager vi ud og kører på autobahn og sover, og vågner så op i en ny by.
Du lever i sådan en mærkelig lille boble. En verden hvor du har dine homies, og du har de folk som du er nede med. Så spiller du shows, drikker og holder fest – uafbrudt. Men jeg vil så stadig sige at det er dæleme dejligt at være tilbage i Århus, og specielt Aarhus Took It, for det er et specielt arrangement, og det er i vores hjemby. Det er super fedt at vi bliver taget så godt i mod af publikum. Det er jo… det kan ikke blive bedre!

Falco: Der var noget jeg lagde mærke til ved dig Nat ill. Jeg synes du virkede overordentlig frisk da du trådte ud på scenen. Det lignede – hvis jeg skal tolke det – at du var rigtig glad for at komme tilbage til Danmark?

Nat ill: Eller jeg var på coke? (grinende).. Men nej altså, om det er i Århus, om det er i Köln eller whatever, så ser det sådan her ud. Selvfølgelig har du dine gode dage og dine mindre gode. Du kan godt være træt og alt sådan noget, specielt i går hvor vi fyrede den af til klokken seks om morgenen, og så stod op igen klokken halv otte. Men så snart du hører musikken spille og du står på den der scene, så tager fanden ved dig. Du får det der kæmpe adrenalin boost, og så er det sgu lige meget hvor du er henne af.

Falco: ’Teamwork’ albummet har været en stor succes i den danske hip-hop verden. Det er nu et halvt år siden det udkom, hvordan ser det ud med at få lavet et nyt album?

natsmile.jpgStatic: Det ser rigtig godt ud! Vi har en del numre liggende allerede, og jeg kan sige så meget at vi snart har et mixtape kaldet ’The Nightshift Pt 2’, hvilket er en opfølger til mixtapet der kom ud før ’Teamwork’. På det er der mange nye og eksklusive numre, også featuring forskellige amerikanske kunstnere.. og Joe True for resten. Ellers er Timbuktu, Per Vers, I Self Divine og The Boom Bap Project på. Plus vores nye Maxi er ude her i oktober, den 25.. 26? Der ligger et slamming-ass nummer på der hedder ’Checkout Time’ som vi er rigtig glade for. Så der er masser i gærdet, og vi er gang med at arbejde på det nye album.

Falco: Vi har jo allerede set coveret til den nye Maxi – det ser dope ud!
Så vil jeg gerne spørge dig Nat ill, hvor ill er du på en skala fra 1-10?

Nat ill: Ha, ha, ha.. 11!

Falco: 11 simpelthen. DJ Static – Hvem mener du er årets kunstner, både fra Danmark og udlandet?

Static: Fra Danmark – Per Vers, ham har jeg mega respekt for. Han er en virkelig god kunstner og en pisse god entertainer. Han er hip-hop helt ind til det inderste ben, og han arbejder røven ud af bukserne. Han spiller så mange jobs, og har så mange forskellige variationer.
Det at leve af hip-hop, leve af det du elsker. Det kræver en masse omveje, du bliver nødt til at gå ud og finde en masse afgreninger for at få sat penge ind på kontoen. Det hjælper ikke bare at sende en plade ud, det er der ingen i hip-hop kunstnere der kan leve af. Du bliver nødt til at lave nogen ekstra ting, og det er Per Vers virkelig dygtig til. Pludselig smider han et mixtape ud, og pludselig laver han noget til os, det er meget, meget underligt hvor han får sin tid fra. Han er årets kunstner.

Falco: Klart nok, hvad med det udlandske navn?

Static: Dilated Peoples. Jeg elsker det lort mand!

Falco: Du er også tilfreds med deres nye album?

Static: Hell yeah! Fuck yeah! Også deres forrige albums, altså jeg kan ikke sætte en finger på det.
Der er mange der hater fordi de lavede et nummer med Kanye West. De folk kan fucking sutte mine boller altså, fuck det lort! De kan kraftedderme lave et nummer med Britney Spears og det ville jeg skide på. De er stadig hip-hop ind til benet. Plus de har den der lille flavour, der gør at det rammer mit hip-hop hjerte hver gang jeg hører Iriscience, Evidence eller Babu. For mig er det indbegrebet af god hip-hop.

Falco: Hvad siger du Nat ill. Hvad er det bedste der er sket for hip-hop i år?

Nat ill: (Tænker i lang tid..): Uuh.. Det ved jeg ikke. Der sker mange gode ting for hip-hop for tiden. Specielt for dansk hip-hop. Der kommer rigtig mange nye kunstnere op, som virkelig har noget at byde på. Jeg synes at fremtiden ser rigtig lys ud. Jeg kan ikke nævne en begivenhed som sådan. Men jeg tror hip-hop er i gode hænder. Specielt i Danmark.

Falco: Har I noget at sige til brugerne på RapSpot.dk?

natalone.jpgStatic: Gør jeres ting, opfør jer ordentligt, og hvis I får lyst, så gå forbi vores hjemmeside www.1mc1dj.com. Inden længe kommer ’Checkout Time’ og vores nye videoer op og ligge. Vores prioritet er også Danmark. Vi vil gerne vide at folket her ved hvor vi står. Vi er dem der i øjeblikket er ude og vifte med dannebrog i udlandet, og vi vil meget gerne have at vores bagland bakker op om den stil vi er ude med. Hvis der er andre der kan holde fanen ligeså højt som os, skal de bare se at komme ud og gøre deres ting, men vi håber selvfølgelig også at folk er tilfredse med den stil vi har.

Falco: Hvad siger du til brugerne på RapSpot, Nat ill?

Nat ill: Jeg synes at folk skal huske at have det sjovt med det de laver, og måske engang imellem lade være med at tage tingene så seriøst som de nogen gange bliver taget. Tag tingene for det de er, altså du ved at hip-hop, det gælder om at have det sjovt.

Falco: Mange tak skal I have.

Se hele RapSpots dækning af Aarhus Took It LIGE HER

Skrevet af Falco Lamb 26.10.2006 arkiveret under Interviews |