24.01.2007

Gadeflimmer: Nap en film på Kontoret

gadeflimmer_nyhed_07.jpgI morgen byder Ideal bar-torsdagsclåb’en Hip Hop KontoretGadeflimmer. En ny fast filmaften, der månedligt giver hiphop- og film-interesserede mulighed for at se film om og i relation til hiphop – ganske vederlagsfrit og i anderledes, afslappede omgivelser (læs: med fadanker indenfor armslængde!).
Konceptet skydes i gang kl. 21 med Oscar-vinderen ‘Hustle & Flow’ – og dobbelt thumbs up her fra RapSpot, for det valg!

hustle_and_flow.jpgVi har anbefalet filmen før og er ikke blege for at gøre det igen. På rollelisten er gode folk som Ludacris, Isaac Hayes og Anthony Anderson, men guldet er en helt forrygende Terrence Howard (‘Crash’, ‘Ray’) i hovedrollen som en alfons fra Memphis, der med god hjælp fra sine hoes kæmper for at realisere sin gamle drøm om at blive rapper. Indsatsen beviste én gang for alle, at rappende skuespillere er at foretrække frem for skuespillende rappere, og gav ham fuldt fortjent en Oscar-nominering – men han og filmen måtte dog nøjes med en enkelt statuette for bedste sang: Triple 6 Mafia‘s ‘It’s Hard Out Here for a Pimp’.
Var du ikke en af de meget få, der nåede at fange ‘Hustle & Flow’ i de danske biografer i foråret, så grib chancen nu – der venter et charmerende og gennemmusikalsk ghetto-drama, der kan få selv den mest forhærdede backpacker til at indrømme, at det der crunk måske alligevel ikke altid er så tosset…
Efter filmen fyrer resident DJ Nut op for de beats sammen med Matightazz.

Skrevet af Papi 24.01.2007 arkiveret under Nyhedsarkiv |