Zulu Rocks 2007 bød på flere hiphop acts. RapSpot tog pulsen på tre af dette års optrædende.

Niarn
Værten Rune Klan præsenterede Niarn som sin barndomshomie, og han viste crowden en stak manipulerede billeder af de to som børn på storskærmen. Derefter kaldte han Niarn ud, men scenen var tom. Derfor tryllede komikeren en mobiltelefon frem og ringede til Aalborgdrengen. På storskærmen dukkede Niarn op fra sit backstagelokale, hvor han tonsede sprut med Sundsdahl. Og efter en kort telefonsamtale væltede Niels, AKA Niarn, med en flaske Rød Aalborg i velkendt stil scenen med sit crew. En kom kørende tværs over scenen på skateboard, imens Simon Juul, der i dagens anledning spillede guitar, smed rock `n roll håndtegn til crowden. Koncerten var skudt i gang med en kæmpe portion energi.
Umiddelbart burde det være svært for en hiphopper at få publikummet med, når flere af dem var kommet for at høre Alphabeat og Scissor Sisters. Men Niarns hæse stemme har den fordel, at den tit har været i Boogie og bliver spillet i radioen. Derfor var der noget for enhver smag. Den hardcore chick fra Ishøj fik lov til at skrige ”stikkersvin”, imens poptøsen med Scissor Sisters-prinsessekronen på hovedet brægede ”vil du være Niarn, baby?”. Selv børnene kastede deres små hænder i vejret. Banjo-Simon gav med tonerne til ’Under the Bridge’ af Red Hot Chili Peppers showet et ekstra pift, og hænderne kom ekstra højt op, da den nyeste ’Blok 13’ blev serveret i en mere heavyrå udgave, end den er kendt fra The Voice. Det hele toppede dog til sidst, hvor gennembrudsnummeret ’Dobbelt A’ fik alle til at skråle med samme hæse stemme som Niarn, baby.

Johnson
Efter en kort pause, var Rune Klan tilbage, og fortalte endnu engang om dengang ham og Johnson var børn og legede sammen, imens han på storskærmene fremviste latterligt lavede billeder af børn med skrigende Johnson ansigt. Åndssvagt, men sjovt.
Med tonerne fra ’Det Passer’ gjorde Johnson sin entré blandt de store 8210-bannere i sort bikerjakke og med cap’en på skrå. Lynhurtigt fik den dansende freak, sammen med sit energiske band, hele det forreste publikum i stemning.
Herfra førte han, med sin karakteristiske stemme og flabede attitude, publikum igennem en række numre, som hovedsageligt udløste glæde hos den mindre skare af die-hard Johnson fans, imens det for resten af publikum kneb en smule med at holde koncentrationen.
Johnson var foran det store publikum usædvanlig genert, og forsøgte sig kort med at få hele crowden til at knipse på én gang, dog uden den helt store succes. Århus rapperen kom dog stærkt igen, da han i bedste playerstil, iført sort vest og bowlerhat, fremførte landeplagen ’Kig forbi’, som fik de fleste af Zulu Rocks’ fremmødte til at vende ansigtet imod scenen og synge med på de velkendte linier. Både Alex og U$O og en langhåret L.O.C. gæstede med mellemrum scenen, og spillede til min store ærgrelse og undren ikke ’Læg Den Hater Ned’. Det var dog et fedt samspil mellem Johnson og hans co-rappers, der bestemt gav showet mere krydderi.
Før sidste nummer afbrød Rune Klan koncerten, for at overrække den overvældede Marc Johnson en guldplade for 15.000 solgte albums.

Det var ved at være sent om aftenen på en dag, der havde budt på en cracked-up og uoplagt Amy Winehouse. En dag med et Alphabeat band hvor hver medlem lignede noget der havde slugt et glas lykkepiller, imens forsangerne legede klappeleg på scenen. En dag hvor Scissor Sisters skingert skreg igennem det rungende spillested som plejer at være en fodboldbane. Det var dagen hvor dette årtusinds største rapper skulle til at gå på scenen.

50 Cent
To sorte herrer i hvide trøjer entrerede den velbelyste midterscene i Parken. Den multimillionære rapstjerne 50 Cent blev med sin evigt hæse holdkammerat fra G-Unit, den tidligere straffefange Tony Yayo modtaget temmelig flot af den halvt fyldte arena, selvom de var første navn på scenen uden liveband. Hurtigt var de to i fuld gang med den hårde, men for alle, let spiselige hiphop musik. Selvom de første par numre ikke var MTV-hits tog publikum musikken til sig, og responderede med tusindvis af hænder i vejret. Iklædt kæmpe glimtende kors, fingerringe og et diamantspækket guldur på hver arm, havde Fiddy tydeligvis ikke sparet smykkeudgifterne væk, og fortsatte koncerten med Yayo på et energisk niveau.
Efter et par mindre kendte numre, fik 50 med den beskidte ’Candy Shop’ hurtigt det feststemte og meget blandede publikum i danseskoene, der heller ikke var blege for at bevæge sig til fløjten fra ’Lil’ Bit’. Fiddy Cent virkede i Parken ret oplagt og glad for at spille sit sæt, som udover de mange hits, havde indflettet masser af mindre kendte numre. Dette gav en fornemmelse af at rapperen selv havde haft indflydelse på hvad der skulle spilles, og ikke bare var blevet sendt i byen af et diktatorisk pladeselskab. Det var selvfølgelig synd at et band ikke var medbragt, og det virker et eller andet sted dovent og nærigt at 50 ikke udnytter sin kendte personlighed til at få nogle instrumenter på scenen, når nu så mange andre hiphoppere har bevist hvor meget ekstra knald det kan give et show. Det manglende band blev ikke nævnt med et ord, men i stedet beklagede Fiddy at Mobb Deep ikke kunne være med i Parken, hvorefter den festlige ’Outta Control’ blev fremført.
’This Is How We Do’ blev også spillet, selvfølgelig uden nummerets hovedperson The Game, der som bekendt længe, har været 50’s dødsfjende. Dog ikke uden kommentarer:

”The Game dissed me. You know what, i’m just gonna say fuck that, then I’m not gonna write his next album”

En temmelig kølig måde at glide over i ‘Hate It Or Love It’, i modsætning til The Game selv, der altid bruger lange stunder af sit show på at råbe ”G-Unot” og rase over 50 Cent.
Denne aften blev der bestemt heller ikke skruet ned for narcissismen, da rapperen først med ægte alfonshat spillede ’P.I.M.P’, og senere smed sin trøje (og næsten også bukser) ud til publikum, og han stillede sig op på en højtaler med et enormt smil og viste sin overkrop. Her fik vi som noget af det sidste ’Window Shopper’, men selvfølgelig blev aftenens højdepunkt ’In Da Club’ leveret inden de to rappere forlod scenen, og selvfølgelig kom tilbage med en række numre. 50 Cent og Tony Yayo lod hurtigt forstå, at deres tid var gået, og at de herfra ville få en kæmpe bøde hver tiende minut, hvis de blev ved.
”Fuck It, I’m Rich” var 50’s kommentar, som han nød at sige. De to rappere blev et pænt stykke tid, og de leverede desværre flere kedelige numre, men partygaranten ’Magic Stick’ og gangstabangeren ’Stunt 101’ gjorde det værd at blive.

50 Cent gjorde det helt udmærket, og han viste i sit show, at han var i stand til at balancere blandt det brede publikum, som over hele linjen så ganske tilfredse ud. Zulu Rocks fungerede alt i alt temmelig godt.

4 ud af 6 spots

Foto: Rasmus Lund

Skrevet af Falco Lamb 19.06.2007 arkiveret under LiveSpot |