Fredag d. 13 juli 2007 blev der i hiphoppens verden skrevet danmarkshistorie.
Los Angeles trioen Dilated Peoples gæstede for første gang vores lille land, og efterlod et vanvittig godt koncertminde.

Lille Vega var ikke udsolgt, men godt fyldt op. Ikke mindst i barlokalet, som også holdt sig fyldt da Stones Throw brødrene Frank-N-Dank varmede spillesalen op med deres gode bekendte Tue Track, som DJ. Alle tre var iført ’I Love Wax’-t-shirts, og sammen smed de deres, mindre kendte numre ud af højtalerne, men fik alligevel et godt tag i den kvartfyldte sal, som, ikke overraskende, især var vild med ’McNasty Filth’ og de J Dilla-producerede numre. Det var dog en meget gennemsnitlig koncert, som ikke vejede den høje billetpris op.

Inden længe gik den lille asiatiske sværvægter DJ Babu op bag DJ pulten på den godt oppyntede scene, og da salens publikum, efter et par minutter genkendte ham, skreg de så højt, at alle der stadig stod i naborummet og shottede tequila, måtte handle hurtigt for at deltage i kampen om gode pladser foran scenen. For første gang nogensinde trådte Evidence ind på den danske scene, storsmilende med omvendt cap og funky bevægelser. Gruppens anden rapper Rakaa Irisscience fulgte hurtigt trop, og lyden af publikums hyldestskrig var nu flere decibel højere end det beat Babu havde sat i gang. Publikums skrig blev nu afløst af beatet til ’Kindness For Weakness’ som til gengæld udløste at HELE salen hoppede langt ind i det vers som rapperne nu havde startet med stor selvsikkerhed. Samspillet mellem hiphop gruppen og den fyldte sal var excellent, og set fra balkonen lignede det at crowden snart ville brase direkte igennem gulvet og ned i garderoben.

Af en undergrunds hiphop koncert at være, var der en usædvanlig høj respons fra publikum. Selvom det næste nummer ’Eardrums Pop’ er et af de mere stille af slagsen, var folk i ekstase som en flok teenagetøser til en Backstreet Boys koncert. Der var nu ved at være virkelig varmt i spillesalen, og jeg begyndte så småt at fortryde at jeg ikke havde efterladt min sweatshirt i garderoben, som der selvfølgelig stadig var mulighed for at vi alle ville lande i, hvis gulvet sagde stop.
Rapgruppen fortsatte succesen ved at fortsætte showet med deres utallige bangers. ’You Can’t Hide, You Can’t Run’ blev dog det sidste nummer, før der var en skrue løs i teknikken. De to rappere kiggede forvirret på hinanden, og hen på den rådvilde Babu, der måtte have folk op på scenen til at hjælpe med at fikse det disfunktionelle udstyr.
Evidence tog det dog roligt:

”Remember that technical problems are better than testicle problems”

I en kort tid var der ingen musik, men det skulle ikke stoppe festen eller Rakaa, som straks gav sig til at klappe en takt som publikum hurtigt hoppede med på, og beat eller ej, her fik vi ’War’ fra ’Expansion Team’ pladen. Da rappen på nummeret var overstået, droppede publikum takten og klappede hæmningsløst indtil Babu tilsyneladende havde fået styr på teknikken og nu cuttede ’Marathon’ i gang, skarpt efterfulgt af ’Live On Stage’.
Som efterhånden garvet hiphop koncertgænger må jeg beskrive det her publikum som utroligt. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har oplevet en flok mennesker, der var så taknemmelige for hiphop musik.

Bagved scenen, stod en stor flok og fulgte koncerten fra den anden vinkel, bl.a. Frank-N-Dank, men også guldspinder-produceren The Alchemist, der med et par af hans egne beats blev kaldt til scenen, og bl.a. spillede Prodigys ’Hold You Down’. Glæden hos publikum ville, med god grund, ingen ende tage.

”This is my first time in your country, but Rakaa was here in the 90’s, and created something crazy” sagde Evidence, som selvfølgelig snakkede om Boulevard Connections ‘Claiming Respect’ fra sidste årti. Babu sparkede beatet i gang, og nede fra backstage-scenefesten kom den dansk bosatte amerikaner Maylay Sparks og rappede nummeret med Irisscience. Bestemt en overraskelse.

Pulsen røg for første gang en anelse ned da Evidence spillede et par af sine solo numre som for flertallet var ukendt materiale, men som den Dilated-freak på forreste række kendte som lommen i sine egne FUBU bukser. Det gjorde egentlig ikke noget at blusset blev skruet lidt ned, for det var i forvejen ufatteligt at ingen var besvimet endnu.
Selvfølgelig havde Dilated Peoples endnu et kort i ærmet fra crew-festen bag scenen, og op trak de den Malmö beboende eks-Alkaholik J-Ro, der spillede ’Only When I’m Drunk’, og selvfølgelig ’Alkaholik’ fra Xzibits ’Restless’, der tog nummeret dimensioner højere end da den dreadlockbærende ’Pimp My Ride’-stjerne i sidste måned spillede samme nummer, i samme sal.

Den fabelagtige koncert blev på bedste vis afsluttet med det positive Kanye West skabte ’This Way’, og derefter gruppens bedste nummer ’Worst Comes To Worst’, der fik en til at glemme alt om den overhængende fare at gulvet ville brase sammen.

Ikke bare overraskede L.A.-gruppen med en uovertruffen koncert der var blandt de bedste jeg nogensinde har set, men også beviste publikum at der i den grad, stadig er et marked for undergrunds hiphop – bare det bliver ordentligt fremført.

Hvordan gøres det så? Et Evidence-citat kan måske forklare det kort:

”You didn’t know? Friends make better music than strangers?”

6 ud af 6 spots

Foto: Mat

Skrevet af Falco Lamb 16.07.2007 arkiveret under LiveSpot |