Peder – “If you don’t know him by now, I doubt you ever know him“. Hvis ikke du kender ham fra musikkens verden (han er med i bl.a. Pelding og Prunes, der har remixet for flere store hiphop-relaterede hot shots i udlandet såvel som herhjemme), har du nok set ham på dit tv (Gramsespektrum og WulffMorgenthaler etc.) eller på det store lærred (“Se til Venstre, Der er en Svensker” og “Allegro” etc.). Men nok om mandens meritter, nu til hans soloplade.

Der er gået lang tid fra Peder startede med at producere musik, til han endelig har fået taget sig sammen til at udgive sit eget album. Tiden er dog ikke gået med at slappe af, hvilket hans imponerende musikalske-CV klart bevidner og mange af de beats han har været med til at producere for danske rappere, står for flere mennesker som suveræne klassikere i dansk hiphop. Det ville derfor virke naturligt, hvis Peder havde valgt at producere en ren hiphop plade. Dette er i midlertidigt ikke tilfældet, tvært imod. Peder har valgt at kigge dybt ind i sig selv og formået at skabe en plade der kun indeholder islæt af hiphop og inspiration hentet derfra på mange af numrene. At Peder har valgt dette, skal nok ses som et modspil til alt det hiphop han har gået og beskæftiget sig med i tidens løb. Inspirationen til denne plade er primært hentet hos nogle af de mere dystre film soundtracks og lidt mere dunkle jazz, frem for NYC‘s gader og hiphoppens tunge rytmer.

Folk der er bekendt med Peders tidligere værker, vil kunne nikke genkende til hans forkærlighed for de lidt mere dunkle og melankolske beats. Dette gør sig også gældende på “And He Just pointed to the Sky“, der allerede af mange medier er, udråbt til en af de mest vemodige plader, i dansk musiks historie og dette med god grund. Gennem hele pladen er der en stemning, der skriger på, at lytteren skal gå hen og tømme et glas med lykkepiler i afspilleren. Der er ikke mange feel-good tracks på pladen, faktisk begrænser det sig til genindspilningen af “With a Great Feeling of Love“.

Meget af musikken på denne plade er dramatisk, speciel og teatralsk, hvilket gør, at pladen meget vel kunne fungere som et soundtrack til en film af fx David Lynch. Dette gør også, at musikken kræver en del opmærksomhed af lytteren. Det er på sin vis dens force såvel som dens svaghed. For hvis man giver sig tid til at lytte til pladen og koncentrerer sig og lader pladen komme ind på en, er der rig mulighed for at få sig en positiv oplevelse. Udbyttet af pladen bliver langt fra optimalt, hvis man kun hører den i sekvenser og man ikke gider at sætte sig ned og lade sig åbne for musikken.

På samme måde som Peders plade på sin vis kan være underfundig, kan den i samme grad overraske og tegne billeder for en. Det er ikke svært at forestille sig en scene fra en film noir – en total tilrøget bar med et jazz band flankeret af en femme fatale (her i form af Ane Trolle) – når man hører første single “White Lillies“. Det samme gælder for skæringen “Would You” der gæstes af californiske Nino Moschella. På samme danner de forskellige numre billeder og voldsomme stemninger frem. Derfor, kommer det også til at virke fint, at det kun er fire ud af 15 numre (hvis de hemmelige tælles med) der har vokal på, da kompositionerne taler for sig selv og er stærke nok uden sang.

Styrken ved Peders plade er netop, at den formår at fremkalde billeder hos lytteren og virker meget gennemført og bliver ved med at holde det triste spor, den er startet i. Desværre kan plade godt gå hen og blive tung at lytte på, desuden kræver det nok, at man er i et særligt humør når man hører den og har tiden til den, da det ikke er alle numrene der klarer sig lige godt, når de er taget ud af deres kontekst.

Pederes album er andet udspil fra Lizard Shakedown campen og pladen må siges at have ligeså meget karisma og personlighed som Tue Tracks “Rockin’“, selvom de genremæssigt ligger langt fra hinanden. Det kunne være interessant hvis fremtiden snart bød på et fælles projekt, hvor de to herrer kombinerer deres udtryk fra begge plader. Måske vi så kommer til at høre Peder med lidt hurtigere produktioner, og en anelse gladere?

4 ud af 6 spots

Skrevet af Johnny Lund 03.09.2007 arkiveret under Anmeldelser |