07.07.2009

Roskilde 2k9: En garant for et godt fix – La Coka Nostra interview

Små to timer inden La Coka Nostra spillede deres første koncert på dansk jord, (Læs anmeldelse) mødte RapSpot Ill Bill, Slaine, Danny Boy og Everlast til en snak om gruppedannelse, Kanye West, musikindustrien og… balloner.

Vi står backstage på Roskildes Cosmopol-scene hvor La Coka Nostra skal spille inden længe. Fire af gruppens medlemmer er mødt op, og jeg spørger om vi skal sætte os ved bordet ved siden af.

Jeg har bare lige en shitload af spørgsmål, og så kan i bare…
Ill Bill: Jeg troede lige du ville sige: ’Jeg er lige kommet ud af fængslet’.
Slaine: Jeg troede lige du ville sige: ’Jeg har lige havde været ude og skide’.
Everlast: Jeg forventede i hvert fald ikke, at du ville sige det, du lige sagde.

Haha, okay. I er en gruppe bestående af medlemmer med meget forskellige musikalske baggrunde. Hvordan har det været, at skabe en gruppe som denne?
Ill Bill: Det har været fantastisk. Det været for vildt. Jeg mener, det er et sjovt spørgsmål – hvordan har det været?

Har det været svært?
Ill Bill: Nej, det har slet ikke været svært. Det skete bare. Det var det nemmeste i verden.

Hvem kom med idéen til La Coka Nostra?
Ill Bill: Den mand lige her.
(Peger på Danny Boy, som vinkende løfter sin hånd.)

Hvordan fik du den idé?
Danny Boy: Hvorfor ikke? (stilhed) … Vi er jo nået hele vejen hertil.

Hvorfor var det lige disse medlemmer der skulle sættes sammen?
Danny Boy: Hvorfor ikke?

(Alle rapperne ved bordet griner)

Danny Boy: Jeg har kærlighed og respekt for disse mennesker. Så hvem ellers?
Ill Bill: Vi vil bare være i studiet så meget som muligt, det er derfor vi er hooket up.
Slaine: Og hvem er bedre? Ingen er bedre end os.

Hvordan hookede i up?
Slaine: Det gjorde vi sådan her.
(Slaine og Danny Boy sætter deres tommel- og pegerfingre mod hinanden og udgør et lille hjerte sammen. Resten af gruppen er tæt på at dø af grin)

Det er kærlighed.. Mange af teksterne i de numre i allerede har udgivet er meget mørke. Hvorfor er det vigtigt for jer, at have mørke tekster?
Slaine: Hvordan er de mørke? Jeg synes ikke de er så mørke. De reflekterer bare den virkelige verden.
Everlast: Jeg tror bare, du synes de er mørke fordi det bliver ved med at være lyst her, i alt for fucking lang tid.
Ill Bill: Jeg er nysgerrig efter at høre, hvad det er du har hørt der var så mørkt? Hvad var den mørkeste sang. Konceptmæssigt?

Det er svært at sige. Men i har mange hårde tekster. ’Fuck Tony Montana’ for eksempel. Jeg mener bare, hvad er grunden til, i ikke har samme type tekster som for eksempel Kanye West?
Ill Bill: Vi kommer fra et andet sted end Kanye West. Han reflekterer hans sindstilstand som hvor han kommer fra.
Slaine: Kanye West tager for meget ecstacy.
Everlast: (bryder ind) Undskyld… Spurgte du virkelig lige om det?
(Resten af gruppen griner igen.)
Everlast: Ved du overhovedet, hvad nogen ved det her bord laver.

Ja, ja, jeg…
Everlast: Så hvorfor spørger du, hvorfor vi ikke laver musik som Kanye West? Jeg kunne også komme her og spørge dig, hvor mange gange om dagen du spiller Candyland.
Du spurgte hvorfor vi var mørke tekster, og du kommer med noget Kanye West-shit. Jeg mener.. Det er bare sjovt…

Ill Bill: Ved du hvad objektiv betyder? For dig virker det måske mørkt, men det synes jeg egentlig ikke. Jeg forstår hvad du mener – Vores lyd er bestemt ikke Kanye West, det er helt sikkert. Men jeg vil endda give den op for ham, for noget af hans shit er også mørkt. Det er hvad det er.
Men for mit personlige udgangspunkt er jeg stor Slayer-fan, så jeg elsker det der onde shit.
Så af mig får i den der intense ondskab der løber igennem alting, hvis det er det du mener.
Det er min gademusik… Ved du hvad jeg mener? I aften kommer der til at være den største mosh-pit på Roskilde, med mindre selvfølgelig Slayer kommer. Og hvis ikke det bliver den største, kan du smide vores koncert ned i en hat med de største moshpits, og så vinder den måske.

Okay, og så vil jeg lige undskylde, hvis i misforstod spørgsmålet. Jeg mente bare…
Everlast: Come on, man. Jeg er ikke vred på dig overhovedet! Og hør her, nu får du svaret på dit spørgsmål: ’From darkness, comes Mr. White’.
Slaine: Hey man, se på mine tænder – Kanye West – Har han tænder som mig?

Det tror jeg ikke…
Nej, de er meget pænere. Kanye West kunne aldrig have så gule tænder, hvor så mange var knækkede, havde huller og fucking sorte pletter…
Danny Boy: ..Og så stadig være så sexet. Alligevel er vi stadig det mest sexede band i hiphop.
(Everlast løfter hovedet op. Han har hørt publikums råb ovre fra Cosmopol-scenen.)
Everlast: Hvad råber de?!

De råber ’Fuck Oasis!’… De spiller på den store scene lige nu.
Everlast: Virkelig?… Fucked up.

Okay.. Ill Bill: På ’The Hour of Reprisal’ fandt jeg dine tekster temmelig sofistikerede og filosofiske. Kan vi forvente den samme type tekster af dig på La Coka Nostra-pladen?
Ill Bill: Ja, helt klart. Jeg tror ikke rigtig mine tekster har ændret sig meget gennem årene på de ting jeg har lavet. Det er mere leveringen der har ændret sig, som tiden har ændret sig. Du ved hvad jeg mener, men ja.. hell yeah! Det bliver La Coka. Det er hvad jeg bringer til bordet her. Alle gutterne her om bordet er generaler, og det er hvad der gør vores musik så kraftfuld. Så ja, jeg tager mine våben med. Jeg tager mine atommissiler med, man!
Slaine: Du kan ikke forvandle et kryb til en ballerina!

Haha, nej. – Slaine: på et af de seneste numre jeg har hørt dig på, ’Allison James’ fra Stoupes ’Decalogue’…
Slaine: … Jeg kan godt lide, at du skal kigge i dine papirer for at huske hvad det hedder..
(La Coka Nostra bryder igen ud i latter.)

Jaaa… Men det var i hvert fald en historie du fortalte i din tekst dér. Kan vi forvente mere af den slags fra dig på La Coka Nostra-pladen?
Slaine: Jaa, hvis du lytter til alt muligt andet jeg har lavet er det rimelig meget alt sammen historier. Det meste vi alle laver er historier. Jeg rapper ikke sådan noget: ’Jeg er den bedste til det og den bedste til det’. Jeg praler virkelig ikke. Men ja, jeg elsker at fortælle historier. Det er derfor jeg skriver. Sådan tror jeg det er for os alle, vi er alle historiefortællere.

Okay, cool. Everlast: Hvordan har det været for dig at vende tilbage til rap?
(Everlast kigger kort på mig. Så ned i bordet, og læner sig så frem)
Everlast: Det har været helt utroligt, øhm, jeg har nydt det grundigt. Og du ved, det har været en god oplevelse. De her gutter har inspireret mig og det har simpelthen bare været vidunderligt.
Slaine: Vi holdt en stor fest for ham da han vendte tilbage til rap.
Ill Bill: – Vi købte balloner til ham. Store farvede balloner
Slaine: ..og smadrede en guitar.
(Igen griner alle ved bordet)

Haha, det lyder virkelig sjovt. Okay… Jeres nye album hedder ’A Brand You Can Trust’. Hvad er meningen med den titel?
Ill Bill: Vi er mere end bare en rapgruppe. Vi er et brand.
Danny Boy: Prøv at hør, hvis du skal skaffe nogle stoffer, ikke. Og du ved ikke om du får noget lort eller om du får det vildeste shit. Så vil du helst have dine stoffer fra den bestemte gruppe som du ved holder. Du vil ikke fucke rundt med det svage shit. Med vores gruppe får du det brand du kan stole på. Du får ikke det bløde shit, eller det svage shit. Det bliver aldrig klippet op eller fortyndet eller noget lignende. Du får det rå shit, det er derfor det er et ’Brand You Can Trust’.

Cool. Hvem mener i styrer hiphop i disse år, set med jeres øjne?
Slaine: Everlast, Ill Bill, Danny Boy, Slaine.

Haha – Udover jer selv.
Everlast: Luke Skywalker, MC Shy D, The L.A. Wrecking Crew og The Thompson Twins.

Hvad siger du, Ill Bill?

Ill Bill: Hvis du vil have et direkte svar. Så vil jeg sige Jay-Z, han styrer lortet og rykker mest.
Slaine: Yeah, Jay-Z. Street wise, storywise, alt det der. Han laver gode og konsistente albums.
Ill Bill: Ikke mindst som en business dude. Men over hele linjen, musikalsk er han også for vild.

Hvad hvis vi taler om undergrunds hiphop?
Slaine: Hvorfor skulle vi det?
Ill Bill: Det kan vi ikke, for hvad der er undergrund for dig er måske ikke for mig. Dengang jeg startede med at kunne lide Jay-Z var han undergrund. Det er derfor jeg giver ham de props. For han klarede den fra bunden. Han er rollemodellen.
Everlast: Han har lavet utallige gode plader. Tag bare ‘The Blueprint’. Den rapper er blevet billionær fra et fuckin’ undergrundsselskab.
Ill Bill: Hvis jeg så skulle give props på det old-school plan ville det være Russel Simmons og Rick Rubin, Def Jam. Startede også som en lille skolegruppe og endte som multimillionære selskabsejere.
Slaine: Jeg tror, der er mange fans der tror, at vi hader Jay-Z og Kanye eller noget som der er mainstream. Som om vi skal hade dem fordi vi er i en anden klasse end dem. Du ved, jeg kan helt klart ikke lide Lil Wayne eller andre bestemte former for musik. Det er ikke noget personligt, jeg kan bare ikke lide det. Men Jay-Z man, han er da en da de vildeste lyrikere og historiefortællere og en mand der kom fra intet til noget stort. Det er hvad hiphop er.
Hvis du siger ’Fuck Jay-Z’, så betyder det for mig, at du siger ’Fuck hiphop’. Så jeg kan godt lide Jay-Z.
Danny Boy: Hey, hvem har to opvendte tommelfingre for Jay-Z?
Slaine: Denne fyr!! (peger på sig selv med udstrakte tommelfingre.)
Hele gruppen: Jaaaa!!

Er det også jeres mål at få La Coka Nostra op på klasseniveau som Roc-A-Fellas?
Slaine: Ja, større! Jeg ser på det som: hvordan bygger vi et 360-graders firma der ikke bare laver musik, men også tænker: hvordan laver vi tøj, film og så videre. Vi vil ikke være på gaden og sælge ’A Brand You Can Trust’.

Men er det muligt at nå derop, når jeres lyd er så undergrund som den er?
Ill Bill: Men hvad er undergrund? Hvis Jay-Z rimede på et vores beats, ville det ikke blive kaldt undergrund.
Slaine: Jeg tror, at hvis vi lavede andet end det du kalder undergrund, ville vi være uægte. Fans, og folk der kan lide os – de forventer det vi laver. Vores magtbase er bygget op, hvor vi kommer fra.
Ill Bill: Når du taler med en kunstner om hvad undergrund er, er det et touchy-subject. For det er subjektivt. Det er åbent for forskellige holdninger. Men hvis du mener på det hardcore plan – så ja – så er vi undergrund!
Slaine: Jeg mener, fyren der sidder ved siden af mig her (Everlast) har vundet en Grammy og var nomineret til en Emmy. Vi laver hård musik og vi går ikke på kompromis med hvad vi laver. Vi er her ikke for at tilfredsstille mainstream publikummet, men vores lyd kan gå i flere forskellige retninger.

Så i vil aldrig gå på kompromis for at….
Danny Boy: Vi ville ikke vide, hvordan man skulle gøre det! I disse år er hele musikbranchen brudt sammen, hvilket er fantastisk for os, for så er vi ikke afhængige af at skulle sælge et bestemt antal eksemplarer før radioen vil spille os.

Hvad er jeres planer efter La Coka Nostra pladen er udkommet?
Ill Bill: Vi kommer til at turnere en hel del i de næste to år. Vi har vores solokarrierer ved siden af som vi kommer til at arbejde på samtidig. Vi arbejder alle sammen på nyt solo materiale.

Vil vi se en ny rapplade fra Everlast?
Everlast: Ja, det har du lige gjort. Den hedder La Coka Nostra.

Men en ny soloplade?
Everlast: Nej, det behøver jeg ikke. Der har altid været hiphop på mine plader. Mine albums er hiphop hvis du spørger mig, jeg udtrykker mig bare anderledes.
Kanye West synger igennem en god-damn autotune og synger R’n’b og i kalder det stadigvæk for hiphop! Jeg kommer et breakbeat bag noget rock’n’roll, men i forstår det ikke, jeg forstår ikke hvorfor det ikke er hiphop!
Slaine: Jeg forstår det.. Jeg forstår det!
Everlast: Jeg har aldrig forladt hiphop. Alle numre jeg i mit liv har lavet er hiphop. Hvis jeg laver en countryplade vil det stadig være hiphop. Period.

Tak skal i have gutter, og hav en god koncert.

La Coka Nostra giver venligt hånden og takker for interviewet. Efter et minut kommer Slaine smilende hen til mig: ”Nice to meet you man. We’re just fuckin’ with you!”

Foto: Kenneth Nguyen (klik på skud for større versioner)

Skrevet af Falco Lamb 07.07.2009 arkiveret under Interviews |