21.10.2009
Dansk producer-album til fri download 1. december
Det danske producer-team Sir T & Larry D frigiver 1. december albummet ‘Any Means Necessary’. Du kan allerede nu kvit og frit downloade førstesinglen ‘Judgement Day’ med de anerkendte westcoast emcees 40 Glocc, Kurupt & Kokane. Udover de tre amerikanske kunstnere meldes foreløbigt om følgende medvirkende: Jokeren, Orgi E, Jeppe Rapp, Joe True, Patrick B, Maylay Sparks, Las G, Imran og Kevlar.
Jokeren har tidligere arbejdet sammen med de to producere på nummeret ‘Respekt’ fra det aktuelle album ‘Den Tørstige Digter’.
Skrevet af K-V 21.10.2009 arkiveret under Nyhedsarkiv |