Umiddelbart virker navnet The Works ikke videre bekendt, men bag navnet gemmer sig de to producere Terry Tester og Twelve Beats. Det ringer måske heller ingen klokker, men rookies skal man dog ikke kalde de to herrer, da du sikkert har hørt en af dem i forbindelse med et af deres mange sideprojekter som fx Nobody Beats The Beats, Vincent Van Go Go, eller som kreatørerne af samtlige beats til Rosskillz.

The Works kan bedst beskrives som en producer-duo, der ikke slavisk forsøger at følge den moderne og seneste hiphop-lyd, men laver hvad de føler for. Drengene er inspireret af nogle af hiphoppens store koryfæer indenfor producerverdenen – med fed streg under navne som Madlib og Jay Dee – og tager udgangspunkt i samples. De benyttede samples bliver dog ikke bare loopet, men klippet godt og grundigt op og rekonstrueret til ny musik, der toppes med synths. Det er i hvert fald den opskrift der gør sig gældende på ‘Yokohama’ ep’ens fire numre.

The Works er som sagt en producerduo, og har derfor også sørget for, at det er musikken, der er i fokus på ep’en. Dette høres og ses ud fra, at der kun er to gæster på pladen, hvoraf den ene kun synger med på et omkvæd.
Oftest kan det være en ganske kedelig fornøjelse at lytte til instrumentalt hiphop. Hvis et hiphop-track skal kunne stå alene uden rap, sang eller scratch, kræver det i hvert fald, at det enten er afvekslende eller udfordrer lytteren på den ene eller anden måde, ellers går det hurtigt hen og bliver ligegyldig baggrundsstøj. Heldigvis, for The Works såvel som for lytteren, undgår pladens to instrumentale numre at virke uinteressante. Som lytter kan man høre, at det er solidt håndværk der ligger bag numrene og man føler sig godt underholdt. Især et nummer som ‘# 02’, hvor David Axlrods ‘Holy Thursday’ bliver samplet, er nævneværdigt og leder tankerne hen på Pete Rocks ‘Petestrumentals’.

Nummeret ‘Live and Direct’, er ‘Yokohama’s eneste nummer med rap på og gæstes af den, for mig ukendte, amerikanske rapper Jams F. Kennedy – dejligt befriende med en “ny” amerikansk rapper på et dansk projekt, fremfor en af “de sædvanlige fem”. Uden at være fantastisk, gør Jams en god figur og klæder det lettere electronica-inspirerede beat godt. På tracket udviser producerne overskud, da beatet de sidste 30 sekunder erstattes af et andet, en slags intermezzo. Beatet til intermezzo’et kunne sagtens være stærkt nok til et helt nummer med rap indover, og det er næsten synd og skam, at det ikke bliver udnyttet til det.

Ep’ens svageste nummer må være ‘You & Me’, da det virker en anelse for rodet og som om, at det aldrig rigtigt helt topper, en kedelig udgave af et halvdårligt Boom Clap Bachelors-nummer ville være en passende beskrivelse. Den uforståelige sang i omkvædet på nummeret, der gæstes af en unavngiven københavnsk undergrundskunstner, tilføjer ikke noget særligt til nummeret. Meningen med den mystiske sang var måske at fange lytteren, men har den modsatte effekt, da den kommer til at fungere som et lille irritationsmoment.

Fire numre er ikke meget at given en fyldestgørende anmeldelse ud fra, men på ‘Yokohama’ har The Works præsenteret sig som producere der kan deres kram og har gjort et ganske hæderligt stykke arbejde. De forstår at forene hiphop med elementer fra electronica og ramme en lyd, der har givet gruppen produceropgaver udenfor landets grænser. Det bliver meget spændende at høre de næste ting fra The Works.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Johnny Lund 17.10.2009 arkiveret under Anmeldelser |