22.10.2009

Echo Out holder dobbelt releasefest på Loppen!

spytbakken3 promoDe produktive gutter fra Echo Out er endnu engang på banen med en ny udgivelse, og denne gang nøjes de ikke bare med at smide det tredje mixtape på gaden i Spytbakken-serien. Samme dag som “Spytbakken vol. 3” udkommer, udgiver gruppen Dialekten deres ep “Ude af Frekvens“. Det hele fejres med et kæmpe jam på Loppen, lørdag d. 24 oktober, hvor Dialekten og en masse af artisterne fra “Spytbakken vol. 3“, vil spille.

I pressemeddelelsen står:

Echo Out præsenterer:

Spytbakken vol. 3 + DialektenUde af frekvens” vinyl EP Release-fest!

Loppen, Christiania – Lørdag d. 24. oktober 2009 kl. 22.00

Et broget mekka af uslebet, men uidentificeret talent. Spildte toner og døde ideer, uskrevne digte og rådne melodier. Et lyrisk funklende fatamorgana, som kunne det hele, men som du hverken hørte, fangede eller rørte.

Det kan blive den sørgelige sandhed, hvis ikke du rejser dig op og går ud i natten – lytter, inhalerer og suger de rytmiske ildsjæle til dig.
Kom og nyd din del af kagen til en uforglemmelig aften – hvor de stumme skrig forvandles til evige Echo’er…!

Det uafhængige pladeselskab Echo Out har tidligere afholdt adskillige succesfulde release-fester med et henrykt og propfyldt Loppen som ramme. Med udgivelsen af Spytbakken vol. 3 gentager hippie hopperne fra Echo Out succesen og denne gang smides Dialektens Vinyl EP release oven i cap’en!

Live på scenen:
Dialekten + band, M-Cnatet + band, Guldgruppen, Pede Gøbb, Illusionisten & Dephorm m.fl.
Hus DJ: Master L.

Det koster 50 kr. at komme ind til festen. Indgangen inkluderer også “Spytbakken vol. 3” mixtape’et.

Skrevet af Johnny Lund 22.10.2009 arkiveret under Nyhedsarkiv |