I juni 2009 satte den canadiske purk Aubrey Graham sin signatur på en kontrakt med Lil Waynes pladeselskab, Young Money Entertainment. Dette skulle eftersigende være sket efter den største auktion mellem pladeselskaber nogensinde. Det er noget af et pres at lægge på en 23-årigs skuldre. Resultatet er et vellykket produkt, men også en ikke overraskende aflysning af koncerten på Roskilde Festival.

’So Far Gone’-mixtapet blev så populært, at det blev udgivet som EP et halvt års tid efter, og stadigvæk formåede at sælge næsten en halv million eksemplarer i USA. Salgstal er én ting, men der er bred enighed om, at ’So Far Gone EP’ var et friskt pust til hiphoppen. Derudover slog det også fast, at Drake ikke blot var endnu en rapper med hang til sang, men rent faktisk en dygtig vokalist. Den tidligere teenageskuespiller fra serien Degrassi fik med ‘Best I Ever Had’ sit kommercielle gennembrud, og herefter fulgte ‘Forever’, hvor Drake fik hjælp af hiphoppens elite – Kanye West, Lil Wayne og Eminem.

’Thank Me Later’ åbnes på nydeligste vis ved nummeret ’Fireworks’, hvor Alicia Keys lyder skøn på hook’et, mens Drake spytter mere personlige tekster, end hvad man ellers vil blive vidne til senere på albummet.

”How many of our parents’ marriages lasted?//
I was only 5, I bet I barely reacted
I’m flying back home for the heritage classic//
searchin for that feeling, tell me where is the magic?
let’s stay together ’til we’re ghosts//
I wanna witness love, I never seen it close
yeah, but I guess I gotta find it first//
that’s why I’m really going off, Fireworks”

Det er derefter først en sjat numre inde i pladen, at det virkelig bliver spændende igen. ’Over’ giver en brat opvågning efter et par halvkedelige meget sangprægede numre. Nummeret er produceret af unge Boi-1da og førstesinglen fra albummet. Med et afvekslende beat kombineret med et catchy omkvæd fra Drake (og i øvrigt lidt lån af Dead Prez-rim) er det ikke overraskende, at den blev et hit i USA.
’Show Me A Good Time’ er et af de to producerede Kanye West-numre på pladen. Karakteristiske Kanye-trommer og blødt klaver danner rammerne om en rimelig sulten Drake, der mest rapper om egen succes, men samtidig namedropper gode gamle James Yancey. A-Trak leverer ydermere ultrafreshe cuts på omkvædet, og nummeret er klart et af albummets bedste partystarters.

Gæsterne på ’Thank Me Later’ er rimelig velvalgte, om end man måske savner et regulært Bun B feat på et nummer. ’Miss Me’ med mentor-Weezy er den ventede Young Money blæreskæring, der sådan set er fin nok. Den når dog ikke ’Light Up’ til sokkeholderne. ’Light Up’ er nok et af albummets fedeste numre, hvor Hova – der sikkert også var en del af priskrigen for Drakes signatur – leverer et vers, der har et klassisk Jigga-feel over sig.

”Uh, y’all can miss me with the money talk//The smart money’s on Hov’, fuck what the dummies talk”

Jeg ville også sætte mine penge på Hova over Drake any day – også efter at have hørt ‘Light Up’. Drake er okay, men burde måske have brugt lidt længere tid på egen tekst, og måske have droppet sangomkvædet for en gangs skyld.
Young Money-medlemmet Nicki Minaj gæster på ’Up All Night’, som er en anelse raw i udtrykket, hvilket albummet ellers mangler. Nicki (med den kæmpe store røv) sætter også lige tingene på plads i afdelingen for kvindelige mc’s lige nu:
”Yo, Drizzy sayin’ get her I’ma get her//
I get the kind of money that make a broke bitch bitter//
I got that kinda… wait wait fixate!//
Which bitch you know made a million off a mixtape?”

Med Mr. West på produktionen så er seneste single ’Find Your Love’ dømt til succes på hitlisterne – synd for de mere kritiske lyttere. Det er nemlig så fantastisk kedeligt et nummer, der pleaser teenagerpigerne, og det er cirka det. Det simple hook gør nummeret til klart MTV-materiale, og det skal Drizzy nok få dollars på. Drakes hooks er dog også en af canadierens store forcer. Som Drake-bossen Wayne siger: ”We’ gon’ be alright if we put Drake on every hook.”

Det vil til gengæld ikke overraske mig hvis ’Fancy’, bliver en single om en måned eller to. Over en af Swizz Beatz’s federe produktioner i lang tid – som dog halvt udlignes ved et so-so omkvæd – gæster T.I, der både som rapper og med verset rent stilistisk rammer anthem’et om fine damer glimrende.

En anden positiv overraskelse ved albummet er Timbaland, der har lagt Miley Cyrus-musikken på hylden for en stund, og leverer et af de bedre beats i noget tid på nummeret ’Thank Me Now’. Man slipper ikke for de karakteristiske Korg keyboardlyde, men Timbo har nydeligt placeret strings udover produktionen – det lyder sgu flot. Albummet rundes herved af på flot vis og Drake får fint skudt linier af som:

“I could relate to kids going straight to the league //
when they recognise that you got what it takes to succeed
and thats around the time that your idols become your rivals //
you make friends with Mike but gotta AI him for your survival”

Debutpladen ’Thank Me Later’ har skabt ekstatiske tilstande i USA, som man ikke har oplevet længe. Det er nok mere brandet Drake end selve albummet, for selvom pladen har dobbelt så mange numre som EP’en, så har det også resulteret i dobbelt så mange fyldnumre og ligegyldig crooning. ’Shut It Down’ og ’The Resistance’ er blandt andet totalt ligegyldige tilføjelser til albummet, hvor specielt førstnævnte med sine syv minutter er helt ekstremt søvndyssende og monotont.

Lever Drake så op til de utvivlsomt mange millioner dukater, som Lille Vagn har smidt efter ham? Jeg kan ikke forestille mig andet end en tilfreds Birdman og Wayne efter 450.000 solgte eksemplarer første uge i USA. Rent musikalsk har Drake dog også formået at levere et debutalbum, der godt kan leve op til hypen omkring navnet. Man finder et væld af gode numre, der gør, at albummet ikke ryger i glemmeskuffen lige med det samme. Men til næste album, Drizzy: Mere rap, mindre sang.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Toobs 13.07.2010 arkiveret under Anmeldelser |