15.01.2011
Who dat? Det’ J. Cole i Vega!
Et af de absolut mest interessante og hypede navne inden for hiphop lige nu slår et smut forbi København mandag 17. januar – og de fineste danske hoveder leverer opvarmningen.
Aftenens hovedperson hedder J. Cole, og bossen og mentoren hedder Jay-Z. Efter Jiggaman havde hørt ‘Lights Please’ fra 2009-mixtapet ‘The Warm Up’ blev Cole nemlig i 2009 signet til RocNation, og naturligvis har han fået stor opmærksomhed siden da.
I slutningen af 2010 kom mixtapet ‘Friday Night Lights’, der fik fornemme ord med på vejen – og som du kan tjekke op for lige her. I starten af 2011 kommer debutalbummet ‘Cole World’, hvor størstedelen af albummet også er produceret af Cole selv.
For at få stemningen banket op omkring noget rigtig, rå hiphop, vil tre gange Fight Night-champ Pede B og verdensmester Noize stå for opvarmningen i Lille Vega den 17. januar. Altså nu på mandag, så skynd dig og klik dig en billet nu, så du ikke mødes af et udsolgt-skilt i entréen.
Skrevet af Toobs 15.01.2011 arkiveret under Nyhedsarkiv |