I slutningen af sidste år ramte den sidste spytklat bakken. Det femte mixtape er det sidste i rækken og slutter en succesfuld serie, der gang på gang har vist, hvor talentfuld den danske hiphop-undergrund egentlig er. Pladeselskabet Echo Out har skabt sig et respekteret navn med mange interessante udgivelser, og ‘Spytbakken’ har værer et glimrende udstillingsvindue.

Ligesom på de foregående ‘Spytbakken’-mixtapes er tracklisten præget af en blanding mellem signede Echo Out-kunstnere i forskellige konstellationer kombineret med både kendte og ukendte rappere. Det københavnske pladeselskab har sat en ære i, at der skal være plads til mangfoldighed, og at nye navne skal have chancen. Det gør dog også, at niveauet svinger en del, da det ikke er alle, der kan følge med de etablerede Echo Out-artister.

PsoriaKriz´ solonummer og Ken1Crack, N.I.C. & Dub Ds ’S-P-Y-T’ falder ved siden af, imens Firmaet og Mund De Carlo ft. LDM, på trods af gode vibrationer, har svært ved at gøre sig bemærket blandt en lang række gode rappere. SupaJan har derimod ingen problemer med at sætte gang i festen sammen med Melancolia på ’Tænd lunten’, der viser hvordan hans flow har udviklet sig effektivt.

Men med fare for at gentage mig selv fra tidligere anmeldelser, så skal det fastslås, at det er rapperne fra Dialekten og M-Cnatet der imponerer og skinner igennem i forskellige sammenhæng. Først Pede Gøbb & Trepac på ’Dopeness for ingen penge’, og dernæst Nota Bene, Illusionisten og Anders Anderledes med ’Luftkasteller’, og til sidst får Trepac, Chewbacca og Illusionisten topplacering, selvom de springer over ’Hvor gærdet er lavest’. Echo Out rekrutterne har specialiseret sig i en jordnær stil med plads til både blær og velovervejet selvfleksion. Et fornemt eksempel er Dialektens ’Opkald’;

”Fejlfindingsprogrammet kører i overdrive/ Og lover mig/ Endnu et nederlag selvom jeg flower tight/ Men fuck it jeg skubber tankerne til venstre/ Og skriver mig en sang som en undskyldning for ikke at snakke med mennesker/ Elsker mig selv mere end nogen anden/ Men det Lykkens Gudinde gør ved mig, giver mig lyst til at flå hovedet af hende” – ”Ved jeg er tvistet og mistet noget essentielt/ Imens jeg har gået og ledt efter Miss Helt Specielt/ Jeg sigter for højt, jeg må have fuglen på øverste gren/ Nægter at nøjes, jeg må have kys fra creme de la creme”.

Echo Out er legepladsen for en kreativ kerne af talentfulde hiphoppere, der produktivt bliver ved med at spytte interessante plader ud. Fællesskabet er tæt, og passionen til musikken er så stor, at der hele tiden bliver dannet nye grupper under forskellige dæknavne. Denne gang er det Tudsegammelt (Leon MC, Klaes og Lars Da Fari) og Lil´Søstern (Dialekten, Tudsegammelt og Rapublik1), som dog ikke er nogen videre succes. Det er lidt for rodet, og de fungerer bedre hver for sig.

De tre producere Melancolia, FlotteDavey og Chewbacca skal roses for at skabe en original lyd, der giver en robust ramme til gadens fortællinger. I den alternative ende står Lars Da Fari bag de lidt skæve og jazzede tegneserie-agtige beats, som også formår at fænge. Der gemmer sig en masse dygtige rappere og producere i Echo Out, der langsomt er ved at arbejde sig op. Det er selvfølgelig storsindet, at de giver plads til nye ansigter, men produktet ville være bedre, hvis de bare havde koncentreret sig om deres nuværende artister.

‘Spytbakken’-føljetonen vil blive savnet, men lad os håbe at Echo Out-gutterne har flere spændende projekter på tegnebrættet i 2011. I hvert fald ser fremtiden lys ud for nogle af deres kunstnere, som forhåbentlig bliver ved med at være lige kreative med samme høje niveau. Lyden er rå, virkelighedsnær og endnu uspoleret, så med M-Cnatets ord: ”Hop på vognen nu inden vi blower op”.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 20.01.2011 arkiveret under Anmeldelser |