25.02.2011

EPMD laver fredagsfest på Rust

En af de større leverandører af hiphop-koncerter i Danmark har gennem de sidste par år været Rusts hiphop-klub, Heat. Bagmanden Typhoon har denne gang booket EPMD, der står klar på scenen fredag den 4. marts.

Erick Sermon, PMD og DJ Scratch er tilbage på tour. Efter et par år med lidt knas i gruppen med mangel på Scratch, er treenigheden samlet igen. Sidste gang gruppen besøgte København, var i 2006 i Vega – her var Pharoahe Monch også en del af line-uppet, og han kan i øvrigt opleves igen d. 4. april.

Når det denne gang, på Rust, er tid til en omgang live EPMD, skal du indfinde dig på natklubben et par minutter i 24 d. 4. marts. Det er med Typhoon og Phase 5 på hjul, og det koster dig en flad 150’er at komme ind til aftenens tur ned af memory lane. Du kan eventuelt sikre dig billet i forsalg lige her.

Skrevet af Toobs 25.02.2011 arkiveret under Nyhedsarkiv |