Det var simpelthen en skandale – så kontant kan det siges. Det er bestemt ikke fordi, jeg vil røbe alt her i starten, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at M.I.A. langt fra leverede, hvad der må forventes på Roskildes absolut største scene en fredag aften, hvor hovedparten af festivallens gæster var troppet op for at se, hvad det lille nips med de store intentioner kunne præstere.

Fra de allerførste åbningsnumre stod det klart for både mig og publikum, at der var noget ravende galt. Med en treenighed af monsterhits, i form af ‘Galang’, ‘Sunshowers’ og ‘Bucky Done Gun’ som man måtte forvente kunne løfte taget hos selv den mest kræsne lytterskare, blev det nemlig åbenlyst, at der simpelthen ikke var tjek på tingene, hvilket skulle vise sig at være en gennemgående tematik for resten af koncerten.

Hovedsageligt var der lyden, som simpelthen uden sammenligning var noget af det værste, jeg nogensinde har hørt. Ikke alene formåede M.I.A. på ingen måde at komme igennem med sin vokal, men flere steder blev det så direkte åbenlyst at det var playback, at man kan undre sig hvorfor hun overhovedet havde medbragt egen trommeslager. Netop trommeslageren udgjorde uden tvivl aftenens mest absurde indslag, da hun igen og igen blev vist på storskærmen med de samme monotone taktslag, som på ingen måde repræsenterede, hvad der reelt set blev spillet – det var både underholdende og dybt forstyrrende, og egentlig også en meget god indikation af at resten af showet på ingen måde formåede at indfange publikum.

Et fast indslag på Roskilde Festival er folks medbragte flag på lange stænger, som de vifter i vildskab alt efter musikkens energiniveau. Denne M.I.A.-koncert var ingen undtagelse, men min sidemand kommenterede bedst publikummets begejstring, da han tørt noterede at “det eneste som hiver i de flag dér, det er vinden”.
Hvis man til alt dette knytter, at M.I.A.’s imponerende (bag)scenebelysning gjorde det umuligt at se hende ordentlig, selv på storskærmen, så står man tilbage med en meget tam fornemmelse i kroppen af, at Roskilde Festival kunne have budt på så mange andre bedre og mere kompetente navne.

Aftenens mest ironiske indslag kom uden tvivl under en lille pause, hvor et par sekunders stilhed røbede dyb tavshed (bortset fra enkelte “buh”-tilråb blandt publikum), hvorefter en playback version af ‘Haters’ bragede over Orange-scene. Denne aften var alt hate dog berettiget.

1 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik for større skud)
Se flere i koncertgalleriet fra fredag.

Skrevet af SPOL OP! 03.07.2011 arkiveret under LiveSpot |