Den 18. april var der for alvor lagt op til politiske parole-punchlines, da Immortal Technique gæstede Pumpehuset. Navnet behøver nok ikke den store præsentation. Siden 2001 har den benhårde MC fra Harlem trykket sit verdensbillede ned i kæften på os uden vaseline, og efter sidste års ’The Martyr’ var tiden atter inde til at revolutionen skulle ramme Danmark.

At Immortal Techniques kontroversielle tekster efterhånden er mere end vel anerkendt i Danmark, vidnede den 50 meter lange kø om, der mødte undertegnede ved ankomst en time efter dørene åbnede. Koncerten var udsolgt og der lå en forventningsfuld stemning i luften, der bestemt ikke blev dæmpet af den kropsvisitation man skulle igennem, hvis man ville lytte til aftenens konspiratoriske rapper.

Inde på scenen var DJ Static (ikke den danske) i færd med at varme publikum op. Ud fra den store DJ’s råben mellem numrene, blev det hurtigt klart at Immortal Technique ikke var det eneste der skulle opleves i dag. Og ganske rigtigt, efter et par opvarmende bangers trådte Rebel Armz-rapperen Akir op på scenen. Akir, som de fleste nok kender fra nummeret ’One (Remix)’, var ikke bleg for at fremlægge aftenens politiske agenda, og der gik ikke mange minutter før referencer til både Occupy-bevægelsen og Irak-krigen var leveret.
Politiken til side så er Akir bestemt også en dygtig rapper, og han fik vel bevist, at hans numre fungerer live. ’Apocalypse’ virkede især godt, hvor Akir fik publikums hænder op på omkvædet:
”When we be out on the road they try to follow us/
You’re never gonna silence this, this is the apocalypse/”

Man kunne dog mærke på publikums ellers kølige respons, at en ekstra halv times uannonceret koncert inden Tech ikke var, hvad man havde regnet med. Ventetiden skulle dog blive længere for nu var det Stronghold-rapperen Swave Sevahs tur til at gribe mic’en. Swave, som nogen nok kender fra hans Grindtime-battles, har en mere punchlinebaseret stil, som i sig selv er fed, men i aften virkede lidt malplaceret. Ydermere havde lydmanden en kamp med at få Swaves grødede stemme til at komme igennem lydbilledet på en klar måde.
Gennem settet blev der budt på nogle ret absurde numre, hvor især sangen til Swaves dræbte bror, direkte efterfulgt af et disstrack til dem der dræbte ham, virkede underligt og ret upassende. Med tanke på genren havde det nok været bedre at have startet med Swave og så sendt Akir på bagefter. Det skal dog siges, at forholdende for de to warm-up acts var en smule unfair, da de som sagt ikke var blevet annonceret, hvilket gjorde at publikum mest stod og ventede på Tech.

Omsider blev det dog Technique-tid, og til vild jubel gik den afro-peruanske rapper afslappet ind på scenen. Det er sjældent, at en rapper vælger at entrere scenen uden musik, men med en karisma og prædikerstil som Immortals, var det et perfekt valg. Efter et par indledende ord blev statskuppet skudt i gang med ’Golpe De Estado’ og revolutionen kørte der ud af med numre som ’Harlem Streets’, ’Third World’ og ’Bin Laden’. Alt sammen nøje overvåget af kommandanten Technique.

Immortal Technique er jo en mand med noget på hjerte, og det blev der ikke lagt skjul på denne aften. Imellem hvert nummer var der minimum et halvt minuts pause, hvor publikum blev forført med bevingede ord om alt fra overfladisk kvindesyn og hiphoppens rodløshed til børneopdragelse. De velformulerede prædikener fungerede fantastisk til tider, men af og til tog de mange afbrydelser tempoet ud af koncerten. Især da der blev spillet 6 numre i træk fra den nye og knap så velkendte ’The Martyr’ (hent den gratis her hos VIper Records). Udover tempoet resulterede de lange pauser også i at numre som ’Industrial Revolution’ kun fik et enkelt vers, hvilket var ekstremt ærgerligt. Mest absurd blev det på den klassiske ’Peruvian Cocaine’, hvor publikum dårlig nok nåede at gå amok før nummeret var færdigt. Her kunne Swave og Akir passende have fremført nogle af de andre gæstevers, så man virkelig kunne have udnyttet nummerets eminente rollespil.
Koncerten bød dog også på mange magiske øjeblikke med numre som ’Caught in the hustle’ og især den sørgmodige J-Dilla-produktion ’Toast to the dead’, hvor Immortals hårde levering gik rent igennem:

“Long live those who came before, that paved the way for me/
The warriors and scientists that came before slavery/
And if that last lyric was predictable/
Take your clairvoyance and apply it to your life in the physical/”

Igennem hele koncerten virkede Immortal Technique utrolig veltilpas, og der var ingen tvivl om, hvem der havde den fulde kontrol. På nogen måder var det næsten ærgerligt, at Swave og Akir var med ham oppe på scenen, da det havde været mere effektfuldt, at se ham have publikum i sin vold alene. I slutningen af koncerten steg folkets hengivenhed til nye niveauer, da den legendariske ’Dance With The Devil’ blev fremført i fuld længde. Som ekstranummer eksploderede pumpehuset til ’Obnoxius’, og på trods af de vanskeligheder og tempoproblemer, der havde været hen ad vejen, kan de færreste været gået skuffede hjem fra en koncertmæssig magtdemonstration af den kaliber.
Immortal Technique er i sandhed en mand med ordet og publikum i sin magt, og det fik Pumpehuset at føle.

4 ud af 6 spots

Immortal Technique setliste:
– Golpe De Estado
– Industrial Revolution (kort udgave)
– The 3rd World
– Harlem Streets
– Point Of No Return
– Peruvian Cocaine (ekstrem kort udgave)
– Bin Laden (kort udgave)
– Caught In The Hustle
– Dj-mix af Static
– The Martyr
– Angels & Demons
– Goonies Never Die Feat. Swave Sevah
– Civil War
– Natural Beauty
– Toast To The Dead
– Dance With The Devil
– One (Remix) Feat. Akir
– Obnoxius

Foto: Zinna Brigh Mac-Eochaidh (klik for at glugge i ordentlig størrelse – naviger med piletasterne)

Skrevet af Svensker-Martin 24.04.2012 arkiveret under LiveSpot |