22.05.2012
StreetQuiz: Vind billetter til Kool Keith på Loppen
Onsdag 30. maj gæster en af de store legender os. En mand, som flere gange har udfordret det gamle mundheld om, at der er en hårfin grænse mellem at være gal og genial – og nok også overtrådt den grænse en gang eller to. En mand, der har taget hiphop til det næste niveau og fungeret som en stor inspirator for mange mc’er. En mand, der har flere aliaser end hele Wu Tang Clan tilsammen. En mand, der ifølge rygterne skulle have knaldet Susan K…
I samarbejde med Loppen udlover RapSpot 2×2 billetter til koncerten, som du kan vinde lige her!
Det drejer sig selvfølgelig om den ultramagnetiske Kool Keith aka. Dr. Octagon aka. Dr Dooom aka. Black Elvis aka. Poppa Large aka. Rhythm X aka. Big Willie Smith aka. Reverend Tom aka. THEX aka. The Fourth Horseman aka. Ricky The Winetaster aka. Rico From Puerto Rico aka. Lonnie Hendrex aka. Matthew aka. John Claybourne Cousin of Jimmy Hicks aka. Exotrongeiger Counter One Gama Plus Sequenser etc…
Til de uheldige, som ikke vinder, kan der købes billetter på Billetlugen til 140 kr. + gebyr. Koncerten starter kl. 21 og aftenens hus-dj vil være DJ Krush ‘Em.
Hold dig opdateret på hvilke jams og koncerter der ellers er at finde i nærheden af dig på Onpoint – Whut? Where? When?!!
For at deltage i konkurrencen om billetterne, skal du, senest mandag 28. maj klokken 12, svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvem har eftersigende slået Kool Keiths opdigtede karakter, Dr. Octagon, ihjel?
Skrevet af Johnny Lund 22.05.2012 arkiveret under Nyhedsarkiv |