Hvordan bliver resultatet når to af verdenshistoriens største hiphopstjerner performer for omkring 12.000 danskere i en boks i Herning? Intet mindre end den bedste hiphopkoncert, denne anmelder nogensinde har set.

To lysende kuber i hver sin ende af Jyske Bank Boxen stiger op fra gulvet. På den ene står Jay-Z, og på den anden Kanye West. ‘HAM’! Nummeret, som ikke er med på fællespladen, brager ud i hallen og sparker med ét, liv i samtlige fremmødte.
Med mikrofonerne helt oppe i ansigtet samarbejder rapperne om nummeret, på en temmelig lang distance. Temmelig kaotisk, og lidt en blandet omgang – for de to rappere rocker helt igennem, og råber sig nærmest gennem de hårdtslående rim.
Lyden er krads, overstyret og kommer dårligt ud af højtalerne. Til gengæld er publikum så begejstrede, at stemningen allerede efter få sekunder er overdådig. Det er som om vi allerede havde nået koncertens klimaks, da ’Who Gon Stop Me’ følger op.

Pludselig ændres omgivelserne totalt. Kuberne forsvinder og ned falder et enormt Stars & Stripes, som danner bagtæppe for en ny scene.
Soullegenden Otis Reddings ‘Try a Little Tenderness‘ spiller nu, og skifter så over i den fængende Kanye-produktion på ‘Otis’, hvorefter de to superstjerner leverer deres single. Flammer fyger op fra scenen i takt med klavertonerne, og sætter yderligere ild i den i forvejen storbrændende crowd.
Det ser overvældende ud når 12.000 hænder bliver kastet i vejret og rykker til rytmen. Og det føles nærmest uvirkeligt når så mange mennesker bruger enhver lejlighed, hvor musikken stopper i få sekunder, til at råbe med på teksterne. Det her publikum er fantastisk, intet mindre. Begejstringen fra crowden kompenserer totalt for den ringe lyd, som dog kun påvirker koncertens første par numre.

Wraaaap – flaget bliver suget op, og i stedet dominerer slowmotion-optagelser af rovdyr de gigantiske storskærme på ’Welcome to the Jungle’, der bliver afløst af ’Gotta Have It’.
’Jigga What, Jigga Who’ – Med mørke solbriller og kasketten langt nede viser Jay-Z, hvorfor hans flow og rimteknik har gjort ham mangemillionær. Ene mand på scenen, har han sin næve knyttet hårdt om mikrofonen, og får på den måde publikum i sin hule hånd.
Kanye tager over, og leverer med ’Can’t Tell Me Nothing’ et af de måske flotteste hiphop-øjeblikke nogensinde begået på dansk jord. Lyden i boksen er nu tæt på at være sublim, og det er så smukt at høre rapperen fremføre en af sine mest velskrevne tekster med så meget passion – og ligeså smukt at høre det talstærke publikum synge med sjælen på omkvædet.
Kanye West stiller sig med armene ud til siden og rækker dem op mod himlen. Han ligner nærmest en sort helgen i læderbukser, der selvfølgelig fremfører nyklassiskeren ’Jesus Walks’.

Den ekstatiske atmosfære bliver kun yderligere forstærket, da et lasershow akkompagnerer Chicago-rapperen gennem fanfavoritten ’Flashing Lights’.
Mine damer og herrer. Denne aften er Herning ramt af en syndflod af kvalitet. Dette er ’Nothing But Smashes’, som der står skrevet på et klistermærke på ’The Blueprint’-coveret.
Kanye erstatter ’All Falls Down’ med ’Diamonds From Sierra Leone’ indtil Jay pludselig er tilbage på scenen, og overtager nummeret med sit vers: – I got it from here, ’Ye, damn!

Showet bliver nu forvandlet til en solo-koncert med Jiggaman, der fortsat får koncerten til at handle om diamanter. Hele hallen smider nu ROC-tegnet i vejret og rimer med, da Jay re-introducerer sig selv på ’Public Service Announcement’ – en knockout af en performance fra Roc-a-Fella-chefen. Med ’U Don’t Know’ styrer han publikum som 12.000 marionetter, der følger hans mindste bevægelse. Samtidig afslører nummeret koncertens topprofessionelle struktur: Den ene rappers soloshow bliver afløst af den andens, mens fællesnumrene binder det hele sammen. Uhørt originalt!
Rihannas stemme fylder hallen på ’Run This Town’ og bringer Kanye tilbage med ’Monster’, hvor modtagelsen fra publikum vel næppe er nødvendig at forsøge at redegøre for?
De amerikanske hiphop-konger sætter sig på scenetrinnet, hvorfra Jay leverer 90’er-hittet ’Hard Knock Life’. Klassikeren bliver efterfulgt af ‘Izzo (H.O.V.A)’ med et Jackson 5-nummer som erstatning for den originale produktion – og New York-hyldesten ’Empire State of Mind’, som bliver sunget i gang af Frank Sinatra.
Hvad der er værd at bemærke ved denne koncert er, at de to superstjerner nemt kunne have spist danskerne af med en enkel times nogenlunde velleveret musik. Det havde helt sikkert høstet fine anmeldelser, og tilfredshed hos de fleste. Men nej. Disse to niggaz er i Herning, og elsker helt tydeligvis hvert minut af den to en halv time lange koncert.

Pludselig står Kanye West igen ude på en af kuberne, hvorfra han udbringer en skål for “douchebags” og “assholes”, og leverer et par af de mere stille ’808 & Heartbreak’-numre. Helt rart at få pulsen lidt ned under en koncert, der ellers er et stort, konstant og kolossalt klimaks.
Timbaland-beats bliver blæst ud på ’Stronger’, ’On To The Next One’ og ‘Dirt off Your Shoulder’. Kanye stråler på ’All of The Lights’, mens Jay har sin måske allerstærkeste performance på ’Big Pimpin’.
Der er ikke meget snak fra rappernes side af – kun hit på hit. Hen mod slutningen sender de dog en giftig besked, da de blide toner fra Louis Armstrongs ’What a Wonderfull World’ spiller over rædselsbilleder på storskærmene. Atomeksplosioner, KKK-medlemmer og folk med gasmasker skal minde publikum om, at ikke alt er så skønt som et ’Watch The Throne’-show.

Showet bliver afsluttet med kæmpehittet ’Niggaz In Paris’, der sætter så meget gang i crowden, at nummeret bliver gentaget og spillet – ikke en, ikke to, ikke tre, ikke fire, men FEM (!!!!!) gange.

Brillant.

6 ud af 6 spots

Foto: Toke Riskjær (klik for større skud)

Skrevet af Falco Lamb 27.05.2012 arkiveret under LiveSpot |