Man ved, at tingene er som de skal være på Dyrskuepladsen i Roskilde, når et langt hiphop-show begynder med, at Per Vers står på scenen med høreværn i hånden og advarer: “Hvis du er til intetsignende tekster og åndssvage beats – så er det på tide at tage disse på“. Det er egentlig meget godt beskrevet af Per, for dagens helt store amerikanske hiphop-lineup, er så undergrund, at de fleste ikke engang har haft debut i RapSpots spalter før nu.

Minneapolis-rapper Grieves og hans producerven Budo, er bedst kendt for at være signeret til pladeselskabet Rhymesayers, hvis ejere, Atmosphere, optrådte på festivalen sidste år. Det er altså ikke de helt store fisk i gamet, vi får på scenen i år. Og man skal sgu være temmelig indigneret rapfan, for overhovedet at have stiftet ordenligt bekendskab med disse.

Ikke desto mindre trådte super-b-boyen Grieves ud på Cosmopol til et flot, veloplagt publikum og smed omkring sig med energi og de dygtigt konstruerede rim, han har samlet på sit seneste, og bestemt udmærkede album, ’Together/ Apart’.
Budo fyrede den ikke kun af på sin pladespiller, men også sin elektriske guitar og gyldne trompet, mens rapperen spyttede lyrikken til keyboard-bangeren ’Bloody Poetry’ og fik crowden til at kaste jazzhands op til den semi-melankolske ’On The Rocks’. Velleveret, hårdtrockende, friskt. Men også dejlig ydmygt over for det publikum de stod overfor.
”Dude, you must be the last guy on the planet who listens to Westside Connection” sagde Budo til sin rapper, som fulgte op med sin helt egen version af vestkyst-klassikeren ’Bow Down’. Overraskende og lækkert.

En ganske kort koncert blev det til. Budo og Grieves leverede ikke en optræden, der vil sidde fast i hukommelsen til evig tid, men fremførte alligevel et show, som man næppe ville kunne forvente meget mere af, fra en duo af deres størrelse. Faktisk kan det hele opsumeres med tre ord: God fuckin’ stil!

Budo & Grieves
5 ud af 6 Spots

Næste levende rimspytter på scenen var Macklemore. (Endnu) en hvid dude fra Seattle, der på en af sine udgivelser rimer en begavet redegørelse for et interessant emne: Hvordan hvide rappere og hiphop-fans – i en eller anden forstand – har skabt deres egen lille subgenre. Det var netop denne genre, der stærkt dominerede Cosmopolscenen denne fredag eftermiddag i Roskilde.

Rapperen begyndte med at erklære sig stærkt imponeret af publikums fremmøde, som han fra scenen vurderede at være 6000-mand stærkt. Stod man foran scenen, var et mere præcist slag på tasken dog nok nærmere det halve. Men det relativt beskedne publikum var tilgengæld et energisk og taknemmeligt et af slagsen, som kunne lide at råbe højt og kaste hænderne i vejret.
Macklemore, den blege knægt i wifebeater, havde på scenen selskab af sin producer Ryan Lewis og en skørt påklædt hypeman, der rockede scenen med sømandshat og trompet (et instrument han vistnok slet ikke tog i brug?).

Velkonstrurede rim blev leveret i højt tempo på samplefyldte numre som ’Life is a Cinema’ og på sko-hyldesten ’Wings’, som i virkeligheden er en kritik af, at gå for meget op i tøjmærker.
Allersejest blev det på den narkokritiske sang ’Otherside’, der sampler nummeret med samme titel af Red Hot Chili Peppers. Da folk her luftede deres tændte lightere, gik der helt sikkert mange tanker til den unge svenske mand, der tidligere på ugen døde af en ecstacyforgiftning i festivalens første nattetimer.

Macklemore gav den, hvad han havde, fik publikum med, og fandt også plads til en humoristisk bemærkning om de pissoirer, som er placeret i Cosmopols højre hjørne: ”Damn, I’ve never seen that shit on a festival before! We need to have those in the States!”, sagde han, og blev mødt af et grinende Cosmopol-publikum.
Det blev dog en hel del for meget af det gode, da rapperen forlod scenen og sagde, at han nu ville hive et britisk act ud for at optræde. Netop som man stod og spekulerede på, hvem det dog kunne være, vendte Macklemore tilbage med 80’er-paryk og kappe, og fremførte sit satiriske nummer ’And We Danced’. Det var selvfølgelig et forsøg på at være rigtig festival-kæk, men i denne anmelders optik faldt dette stunt totalt til jorden. Kiggede man op på scenen lignede den udklædte Macklemore og hans sømands-backup mere noget fra russisk Melodi Grand Prix end en hiphop-koncert. Mere pinligt end sjovt, helt ærligt. Samme irriterende og klichefyldte type joke, leverer Macklemore i øvrigt på nummeret ’American’, som han heldigvis sparede Roskildefolket for.

Det blev dog en værdig udgang for rapperen, da han afsluttede sit lille show med den festlige ’Irish Celebration’, der gav koncertgængerne lyst til at tømme deres fadøl. Festen fortsætter, og der er heldigvis masser af go’ hiphop endnu.

Macklemore & Ryan Lewis
3 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik for større skud og se flere i koncertgalleriet fra fredag)

Skrevet af Falco Lamb 07.07.2012 arkiveret under LiveSpot |