Folk, der har sovet på Yelawolf på grund af hans aparte baggrund i Alabamas trailerparks eller frontet på hans halvsløje, Eminem-foranstaltede major label-debut, fik deres skepticisme gjort til skamme søndag eftermiddag i et brag af en koncert, hiphop ind til benmarven.

“I wish a muthafucka would, tell me that I ain’t hip hop — bitch, you ain’t hip hop!“, som omkvædet starter i Raekwon-samarbejdet ‘I Wish’. Der var ligesom ingen tvivl (og fra Blitz til Malk — som sædvanlig viste årets festival, at hiphop kan komme fra hvorsomhelst).

Efter en toptunet start, hvor Yelawolf — iført overalls og strikhue, med tusch fra top til tå — satte afterburner på gennem bl.a. ‘Daddy’s Lambo’ og ‘Trunk Muzik’, ‘Hard White’ og nævnte ‘I Wish,’ hvor hans andet vers blev rappet over ‘Shook Ones Pt. II’ og ‘Still D.R.E.’, blev det tid til at introducere DJen, sidste års DMC Champ Vajra, der mødte Yelawolfs fuldstændigt stilsikre speedlevering med et frenetisk om end iskoldt scratch-sæt. Topkvalitet.
Derefter en identitetserklæring. Yelawolf — nu iklædt en bemalet orange regnfrakke en tilskuer havde kastet op til ham — opfordrede publikum til at synge/rappe med på et udvalg af de klassikere, hans musik udspringer af, fra Jimi Hendrix og Johnny Cash til Eazy-E og Outkast. Noget af tiden lod han vinylen klare vokalerne, men hans fremførelser af især forbillederne Eminem og Andre3000 var spot on.

Så kom Metallicas ‘Master of Puppets’ på og Yelawolf tog et langt spring ud i folkemængden, hvilket naturligvis førte til at strømmen til musikanlægget straks blev lukket — akkurat som sidste års fadæse ved Odd Future-koncerten.
Her stod Roskilde-lydmanden dog ikke så stejlt på reglerne, som dengang — efter nogle minutters forvirring, hvor især Vajra tydeligvis var ved at blive godt ophidset og buh-råbene fra publikum blev stadig højere, sandede Roskilde-folkene tilsyneladende, at det ville være synd og skam at lukke en så god koncert og Yelawolf, der hele vejen igennem havde forholdt sig ganske rolig, kunne fortsætte ufortrødent.

Det gjorde han så ved at rappe sig igennem et medley af Beastie Boys-skæringer, fra ‘Fight for Your Right to Party’ og ‘Brass Monkey’ til ‘Intergalactic’ og ‘Paul Revere’. Som hyldest til nyligt afdøde MCA var det et fint og mere anarkistisk supplement til den supertighte og indfølte versionering af netop ‘Paul Revere’, som The Roots havde startet deres koncert med dagen før.
Derefter bevægede Yelawolf sig tilbage til sit eget katalog og han holdt sig heldigvis fra at fokusere alt for meget på sin Shady Records-debut fra sidste år, ‘Radioactive’. Fra den fik vi den bombastiske førstesingle ‘Let’s Roll’, radioslaskeren ‘The Hardest Love Song in the World’ og klubbangeren ‘Animal’. Det betød at der var rigelig tid til at spille fra det langt mere overbevisende gennembrudsmixtape/album ‘Trunk Muzik 0-60’ — bortset fra et par enkelte numre fik vi hele pladen.

Gad vide, om Yelawolf var på en eller anden form for præstationsfremmende medikation. Han var i hvert fald i total kontrol og rappede uhyggeligt sikkert — og hurtigt — uden at tage een eneste vandpause efter DJ-sættet tidligt i koncerten. Spilleglæden var tydelig og præstationen af ganske sjælden glød. En af de der Roskildekoncerter.

6 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik for større skud og se flere i koncertgalleriet fra søndag)
Video: Køhl

Skrevet af Mat 09.07.2012 arkiveret under LiveSpot |