Wiz Khalifa leverede torsdag en overbevisende performance på Roskilde Festivals næststørste scene, Arena. Tidligt lørdag var det så Pittsburgh-partneren Mac Millers tur til at gøre nøjagtig det samme.

Der herskede en positiv, herlig morgenstemning i teltet med en kapacitet på 18.000, og unge Mac Miller formåede at få teltet fyldt godt op. Så da en rocket udgave af ‘The Star-Spangled Banner’ gjaldede ud af højttalerne var det noget af et brøl, der mødte Mac Miller, da han sprang på scenen. ’Party On Fifth Ave’ fik med sit ’900 Number’-sample gang i festen, og der var generelt en rigtig god energi på i de første tyve minutter af Millers sæt. Dette på trods af, at lyden virkede en anelse dårlig, og Mac Millers rap på ingen måde virkede lige så klar som tilfældet var hos vennen Wiz. Dette betød dog intet, da Miller kunne hive ’Don’t Mind If I Do’ og ’Knock Knock’ ud af hitposen, hvor der ved sidstnævnte blev cuttet i Linda Scott-samplet så hele Arena kunne synge med på det kendte nummer.

’Loud’ afsluttede den del af sættet, hvor der virkelig var knald på. Der fulgte herefter en periode, hvor energiniveauet faldt en smule, og det var synd, da der sådan set var garanti for en solid fest, hvis sætlisten ellers havde været til det. ’Angels’ er sgu ikke et nummer, man får det videre festligt af…
Der er dog masser af andre positive ting et trække frem ved koncerten. Blandt andet fællessang ved ’Best Day Ever’, som publikum skrålede med på trods, at Miller, desværre, ikke spillede nummeret med dets originale produktion. ’Frick Park Market’ fik hele teltet til at råbe ”who the fuck are you”, mens ’Smile Back’ fik teltet til at bounce hidtil uset. Herefter sluttede han så meget smukt af med ’Clarity’, og roste Roskilde Festival som det bedste publikum længe og smuttede af scenen. Om det blot var for at charmere, ved jeg ikke, men publikum var ualmindelig godt.

Vi fik selvfølgelig ’Donald Trump’, men dette kun grundet, at Arena formåede at larme så meget, som Mac Miller krævede det. Mac Miller sprang som besat rundt på scenen, så den for lave vokal havde ingen effekt på publikum, der gik fuldstændig amok. Herefter var der kun én mulighed tilbage: At smide mic’en og sige tak for i dag til tonerne af The Beatles’ ’Hello Goodbye’.

Det absolut mest positive ved Millers optræden var den helt sindssyge mængde af energi, der blev leveret på scenen, og som gjorde et ellers godt Roskilde-publikum endnu bedre. Det var ikke en imponerende indsats, som han leverede på mic’en, men lyden optimerede bestemt heller ikke forholdende. Der ryger fire små spots for en energisk, positiv og festlig koncert.

4 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik for større skud og se flere i koncertgalleriet fra lørdag)

Skrevet af Toobs 10.07.2012 arkiveret under LiveSpot |