The Roots er vel nok det mindste hiphop-navn, der har spillet på Orange, siden jeg i 2004 for første gang var på Roskilde Festival. Det var derfor med en ængstelig fornemmelse, jeg så frem mod lørdagens eftermiddagskoncert, og hvordan The Roots ville takle en scene af den kaliber, som Orange er.

Klokken 17.00 vader Black Thought og ?uestlove overlegent ind på den store scene, og sætter som frontmænd koncerten i gang, dedikerer den til James Brown og MCA. På glimrende vis åbnede Black Thought med at fremføre Beastie Boys‘ ’Paul Revere’, og forhåbningerne om en fantastisk hiphop-koncert satte ind. Men herfra var der ellers dømt jamsession for alle pengene med meget få øjeblikke The Roots.

Black Thought styrede igennem hele koncerten sit hverv som MC med hård hånd, og fik i den grad iscenesat alle de fandens dygtige musikere, som The Roots nu består af. Vi så momentvis hvor fremragende en MC han er: Eksemplificeret ved ’Mellow My Man’, ‘Get Busy’ og ’Here I Come’. Desværre var der ikke mange andre muligheder, for da gik koncerten som sagt over til at vise bandets alsidighed. Slum Villages ’Fantastic’ i en solid udgave frembragte en vis jubel, men intet sammenlignet med da Guns N’ Roses’ ’Sweet Child O’Mine’ bragede ud af højtalerne – det siger vist en del om, hvilket publikum gruppen havde med at gøre på Roskilde.

For The Roots havde virkelig sat sig ind i, hvilket publikum de potentielt stod over for. Det var alt for meget jam, alt for meget rock og alt for lidt hiphop. Der var mange finurlige detaljer og interaktioner mellem band og publikum, men det essentielle i koncerten manglede: The Roots-numre.
Af ældre ting, som gruppen fortolkede kan også The Meters’ ’Hand Clapping Song’, Jimmy Castors ’It’s Just Begun’ og Curtis Mayfields ’Move On Up’ nævnes. Hiphop-hoveder fik kun numre som ’How I Got Over’, ’The Fire’, ’You’ve Got Me’ og selvfølgelig ’The Seed 2.0’, hvor pladsen eksploderede i fest og begejstring.

Rundt omkring på pladsen kunne der spottes +50’ere, der havde købt lørdagsbillet for The Boss, som havde en fest uden lige over røddernes optræden – og forståeligt. For det var pisse hamrende godt. The Roots havde et perfekt sæt til scene, publikum og tidspunkt. Men for en sur, ung hiphop-anmelder er det for kritisabelt, når det kan tælles på to hænder, hvor mange The Roots-numre, der blev spillet. Og intet fra det sublime ’undun’-album?

The Roots viste, at de er blandt de absolut bedste bands inden for, well, musik overhovedet. Til gengæld virkede det som om, at The Roots havde for stor respekt for festivalen og den enorme Orange-scene, samt det, at selveste Bruce Springsteen skulle på efterfølgende. Det resulterede i et meget jammet, rocket sæt, hvor der var alt for lidt plads til deres egen musik. De fik med garanti overbevist de uvidende på Roskilde om, at de er fantastiske musikere, men ikke om, at de også laver fantastisk musik.

3 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik for større skud og se flere i koncertgalleriet fra lørdag)

Skrevet af Toobs 10.07.2012 arkiveret under LiveSpot |