Der kan vel næppe sås nogen tvivl om den prominente rolle i dansk raps persongalleri, der udfyldes af DJ Static. Efter årtiers tro tjeneste, som en af Danmarks absolut bedste DJ’s, er tiden omsider blevet moden til en decideret soloudgivelse. Efter en fremragende urpremiere på Roskilde er ’Rolig Under Pres’ nu landet på gaden med ambitionen om at være Statics bidrag til dansk raps historieskrivning.

Med ikke mindre end 28 skæringer, er den monumentale ’Rolig Under Pres’ allerede godt på vej ind i historiebøgerne som i hvert fald et af de længste værker udgivet. I løbet af de mere end 100 minutter som pladen udgør, danner Statics hårdtslående produktioner lydtæppe for ikke mindre end 34 gæster, primært hentet fra den danske rap-elite. På trods af den omfattende gæsteindsats, er det dog pointeret fra starten af, at ’Rolig Under Pres’ skal forstås som et soloalbum og ikke en compilation. Desværre ender pladen med langt hen af vejen at blive et monotont marathon, hvor evnen til at vælge fra er iøjefaldende fraværende og kvantiteten tager teten på bekostning af helhedsindtrykket.

Med udgangspunkt i at pladen er et soloalbum, kan man passende starte med at gennemgå Statics arbejde på lydsiden. Det er de færreste producere, der kan skuldre 28 numre i streg, og DJ Static er desværre ikke at finde i denne eksklusive skare. Ikke fordi at DJ Static skulle være en dårlig producer, for det er han bestemt ikke, men til en udgivelse af ’Rolig Under Pres’-længde er han simpelthen for ensidig i sit udtryk. Med enkelte undtagelser er pladens beats brygget på samme mirakelopskrift, hvor et insisterende kick-kick-snare fokus lægger rammen til udelukkende moldrevne tonesammensætninger tilsat hornbaserede opbygningsstykker og battleorienterede scratchpassager, der afløser hinanden i en lang ensformig pærevælling af højtidelig blærerøvs-rap.
Til tider får man indtrykket af, at samme dele genbruges i flere numre, som for eksempel den næsten identiske trommeprogrammering, man kan finde i både ’Fat Det’, ’Rolig Under Pres’ og ’Det Min’. Til Statics forsvar skal dog siges, at der på pladen er gjort utrolig meget ud af det enkelte nummers progression, hvor beatet udvikler sig i intensitet flere gange hen af vejen, som for eksempel på Danni Toma og Raske Penges ’Som En Vinder’. Et klogt valg, der giver numrene det selvstændige præg, man nogen gange som lytter sidder og mangler.

Lydflademæssigt har ’Rolig Under Pres’ en mere elektronisk lyd i forhold til, hvad man er vant til fra DJ Static. På trods af flittig brug af livemusikere samt det mægtige Blood Sweat Drum + Bass-ensemble, er pladen ret kold og mekanisk i sit udtryk, hvilket bestemt klæder en stor del af numrene. I længden bliver beatprogrammeringen dog for perfekt og firkantet, og man savner lidt den menneskelige dynamik i et splitsekunds skævt MPC-tryk eller den sjælefulde nerve i et mere organisk lydbillede. Det bliver simpelthen for pænt og velpoleret. En af pladens undtagelser er den fremragende ’Home’ hvor lidt pladebrus bliver choppet ind i det pianobaserede beat med smukke vokalharmonier. Spændende kontraster, der fungerer som det perfekte backdrop til Looptroop-medlemmet Promoes selvudleverende tekst, samt Temu og Maria Timms skønsang.

Dette nummer er som sagt en undtagelse i et katalog, der primært består af blær-rap, noget som Static eftersigende skulle have bedt kunstnerne om. Ikke nødvendigvis en dum idé, men det forudsætter, at der i det mindste bliver tematiseret en smule forskelligt fra nummer til nummer. I Statics tilfælde ender det dog med at føles som fabrikbåndsmusik, hvor pladens helhedsindtryk ikke er tænkt ind i de enkelte numre.
Her ligger måske også en af de største anker. DJ Static gør ingenting for at presse artisterne nogen steder hen, for dermed at gøre pladen til sin egen. Et glimrende eksempel er produktionen på Khalerns ’Bad Shit’, der nærmest er en imitation af Khalazers lydunivers. Eller Magermayn, der på sit bidrag ‘Flashy’ får frit spil til at gøre ligesom han altid plejer. Hvad nu hvis man for eksempel havde sat de to på samme track med ’Succes’-instrumentalen som underlægning. Se det havde da i det meste været en smule spændende og originalt. I stedet begynder det hele at lugte mere af en compilation end en enkelt kunstners værk, og det er rigtig ærgerligt, at Static ikke har vist lidt mere pondus og udfordret sine gæsteartister en smule.

Men hvad så med gæsterne? Der er bestemt mange skarpe leveringer at hente på ’Rolig Under Pres’. Den altid kække Supajan brillerer med temposkift og tunge punches over et dystert beat, hvor produktionen nærmest slæber sig afsted. Joe True overrasker særdeles positivt med et nummer, hvor rimene falder uventede steder og punchlines om at holde sin kaje som en indisk kok sparker gang i lattermusklerne. Pladens måske stærkeste indsats står det relativt uprøvede kort Blacc El for med breaknummeret ’Do It’, hvor b-boy-lyrikken spyttes ud i en sirlig strøm over avancerede rimskemaer. De mest mindeværdige linjer på ‘Rolig Under Pres’, går dog til Jøden for følgende levering:

”Føler mig en smule selvoptaget/
for nu til dags er man enten feee’ eller fan/
Se venedig og dø Lone Kellermann/
How I could just kill a man/
Det et’ rigtigt rap(wrap) ligesom cellofan/”

Desværre er der også mange middelmådige præstationer, hvor det bliver decideret kedeligt at lytte til. Når Peacefull James får hele to numre at vise sig frem på, og J-Spliff rimer lignende på pinelig, kunne man have ønsket sig en mere nådesløs og frem for alt kvalitetsbevidst udvælgning af numre. Efter få gennemlytninger sidder man tilbage med måske 10 numre, der for alvor står distancen. ’Rolig Under Pres’ ender dermed med at være skoleeksemplet på ikke at kunne vælge numre fra.
At en stor del af skæringerne har det præcis samme udtryk medvirker yderligere til at sceancen bliver en dræbende langtrukken affære. På trods af numrenes ensformighed sidder man ikke tilbage med et fuldstøbt helhedsindtryk. Tværtimod virker pladen opdelt i 28 solonumre, hvor gæsteartisterne får lov til at gøre ligesom de altid har gjort. Med et lidt mere legelystent initiativ fra DJ Static, samt en noget strammere frasortering havde ’Rolig Under Pres’ virkelig kunnet være den milepæl i dansk raps historiebøger, som den satte sig ud for. I stedet for bliver pladen et af de mere middelmådige kapitler i DJ Statics ellers imponerende karriere.

3 ud af 6 spots

Skrevet af Svensker-Martin 10.09.2012 arkiveret under Anmeldelser |