Den unge Eloq, har gennem de sidste to år skabt mere og mere opmærksomhed omkring sit navn, og er nok bedst kendt for at være en del af Cheff Records kollektivet og står bag flere af Kidds hits. Men manden kan også selv, hvilket han skulle bevise som den første optrædende på Roskilde Festivalens første officielle koncertdag.

At dømme ud fra det fremmødte publikum, var det primært unge mennesker, der havde interesse i Eloqs musik. Unge hipsters med skarpe navy cuts, klat-tatoveringer, snap backs, dyrekostumer og andet moderigtigt soundvenuetøj, noget der kunne tyde på, at publikum havde forventninger om at blive fodret med lyden af tidens toner, bas og trap. Var tilfældet dette, så skulle de unge hipsters bestemt ikke blive skuffet.

Under showet blev vi præsenteret for nyere og ældre ting fra Eloq. Egne produktioner og remixes af kendte tracks som ’We are the stars’ med Lucy Love, ’Niggas in Paris’ med Kanye West & Jay-Z, ’Moan’ af Trentemøller og Three 6 Mafias ’Stay fly’. Her beviste Eloq, at han kan sit håndværk og i høj grad mestre at skrue på knapperne, så musikken rammer dansemusklerne. Rent genremæssigt bevægede vi os fra alt mellem wonkie ala Hudson Mohawke til en mere langsommere og tung dubbet stil, til det mere pumpende hard style og bund solide trap. Fællesnævneren var dog bas og uanset hvilken genre Eloq boltrede sig i, reagerede publikum ved at danse.

”Eloq known to let the bass…. Mm, drop!” hvis man ikke var klar over, hvad bass drop er, så var man det i hvert fald efter Eloq havde tævet ens øregange igennem sit show. Dette effektive, men også lidt forudsigelige dj-våben blevet taget i brug så mange gange, at det halve kunne have været nok. Det virkede dog ikke til at gå publikum på, da de konstant nød det opbyggede klimaks og forløsningen i hvert eneste bass drop, der oppe foran scenen kom til udtryk i adskillige mosh pits. Publikum og Eloq havde bestemt tunet ind på samme kanal og var indstillet på fest.

Bedst da showet virkede til at miste pusten, kom Linkoban og MØ Eloq til undsætning og hævede underholdningsværdien en tomme eller to med fremragende indsatser. Uheldigvis var det kun Linkoban og MØ, der gæstede showet og begge kun med et nummer hver. Så var det tilbage til bass drops en masse, der efterhånden var ved at være en anelse for trivelt og fik en til at ønske sig, at flere gæster havde lagt deres vej forbi. Så da Queens udødelige ’We are the Champions’ kom ud af højtalerne og satte et punktum for koncerten, var man mere end godt mættet af bas.
Eloq havde fra starten af sit show lovet os, ”at vi ikke ville få et ben at stå på”. Til det kan man kun give ham ret. Denne sene torsdag eftermiddag synes Eloq at være en mand, hvis mission med livet var at skabe en stor hedonistisk fest, hvor hovedingrediensen skulle bestå af bas, bas og mere bas. Missionen lykkedes, men showet formåede dog ikke at være lige interessant hele tiden.

Fotos af: Kenneth Nguyen

4 ud af 6 spots

Skrevet af Johnny Lund 05.07.2013 arkiveret under LiveSpot |