07.07.2013

Roskilde 013: Bobby Womack @ Orange (fredag)

mg_1993Sidst soullegende Bobby Womack gæstede Roskilde, var det som biperson til Damon Albarns animerede tegneserieband, Gorillaz. Fredag aften var han hovedperson på Orange Scene, hvor han ledte et 13-mand stort orkester bestående af gospelkor, blæsere og trommer – alle iklædt sorte suits med endnu sortere solbriller.

Bobby Womack er en gammel mand. Og det er både til at se og høre. Alligevel forhindrede det ham ikke i at give en solid koncert, der takket vare et fremragende band med dertilhørende formidable gospelmammas, underholdte det lavt fremmødte publikum. Istedet for at opleve en af soulhistoriens største legender, der virker til at have få år give af, sad folk i kilometer lange køer for senere på aftenen at opleve festivalens hovednavn, Rihanna.


Bobby Womack lagde ud med klasikkeren Across 110th Street og blæste publikum omkuld. Her beviste han, at selvom han er gammel og slidt efter et hårdt liv, så er stemmen som i gamle dage. Bobby udkrængede sin sjæl og gav os alt, hvad han havde. Dette akompagneret af et prægtigt band, der under hele koncerten leverede en fremragende præstation. Publikum var vilde. De ville have mere, men Bobby blev træt. Og koncertens intensitet dalede stille og roligt i takt med at Bobby gik fra at være en levende legende til en 69-årig, træt stillesiddende mand, der ikke var i topform.

Heldigvis for Bobby kom hans band ham til undsætning. De trådte i karakter, leverede lange fede soloer, og specielt hans back-up sangerinde, Alltrinne Grayson, stjal rampelyset og sang, så alle i publikummet fik gåsehud. Nu var vi tilbage på sporet. Men kun for en stund. For Bobby og compani mistede taget om publikum. Ind i mellem kom nogle klasikkere, for eksempel Looking for a love, Jesus be a Fence around me og ny-klasikkeren, Deep River, men disse sunget af en træt stemme, der sang på sidste vers.

Da alle virkede trætte, fyrede Bobby Womack og bandet op for aftenens koncerts absolutte højdepunkt; et cover af Sam Cookes klassiker ’A Change Is Gonna Come’ sunget i duet med datteren GineRe.

Mod slutningen blev koncerten mere og mere forudsigelig og ensformig. Bobby begyndte at prædike om det ene og andet, bandet fyrede en solo af, Bobby sang lidt, og pludselig sad han og spillede på en ikke-tilsluttet guitar, som han måtte have assistance for at få af og på.

Selvom Bobby Womack ved koncertens afslutning sagde til publikum, at han ikke var klar til at gå hjem endnu, virker det ikke til, at den gamle veteran havde mere af byde på.

Alt i alt en svingende koncert med glimt af magi, hvor det fantastiske backing band skal have en stor del af æren for en god, men også lidt sjusket koncert.

4 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen

Skrevet af Nik Nak 07.07.2013 arkiveret under LiveSpot |