Den hurtigt-spyttende ålborgensiske rapper Kazpa G har hooket op med produceren Antik. De to arbejdede også sammen på Kazpa G´s tidligere album ‘Fjernsynsviskeren’, hvor Antik stod for størstedelen af numrene. Denne gang har samarbejdet udmøntet sig i et helt album med titlen ‘Søvnkrigerne’, der er ude på l´ll Release You Records.

Kazpa G er en lidt spøjs rapper, fordi han på den ene side er frembrusende og yderst produktiv, men på den anden side er meget indadvendt, og de fleste af hans tekster handler om virkelighedsflugt og angst for det teknologiske fremskridt og etablerede samfund. Man kan ikke sige, der er sket meget siden den to år gamle ‘Fjernsynsviskeren’, for Kazpa G holder stadig sin dystre stil tæt ind til kroppen i et hæsblæsende tempo. Intet er pakket ind eller forsødet i det surrealistiske univers, hvor det gælder om at følge med, når ‘Søvnkrigerne’ først går i gang.

Partnerskabet mellem Kazpa G og Antik er dyrkelsen af melankolske sindstilstande, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi er flydende. Der er plads til forbedringer i samarbejdet mellem dem, men de rammer stemningen fint på ‘Dystopia’, og får en lille ‘Forløsning’, inden de med vanskeligheder tåger rundt på pladens måske bedste nummer ‘Gangbesvær’ om søvngængeri:

“Gør en entre der kun er halvt min egen/ Alting er fordrejet anderledes men stadig det samme/ Svært at forklare som at få andre til at fange dine drømme/ Stirrer ind i et spejl, uden at kunne kende mig selv/ Kan mest bare fornemme min sjæl/ Mens refleksionen mere virker som et eftermæle”.

Desværre så er Kazpa G´s stemme ofte alt for lav og snøvlende i forhold til beatet, så selvom han råber, skriger eller spytter sine snørklede rim ud, kan det være svært at få hele meningen med i farten – eksempelvis ‘Introvert’, ‘Menneskefødt’ eller titelnummeret ‘Søvnkrigerne’. Beatet til ‘Splittet’ er desuden et stort fejlvalg, fordi det passer overhovedet ikke til Kazpa G´s flow, og han forsøger stakåndet at følge med takterne hele nummeret igennem. Et meget forvirrende leftover-track hvor lysten til at trykke skip hurtigt melder sig. Men her kommer man så frem til ‘Kontakt’, hvor man får samme følelse, men det er det sidste nummer. Det er meget intetsigende og ligegyldigt i forhold til konceptet, og som afslutning virker det helt malplaceret.

‘Ideernes magt’ er det obligatoriske her-er-mine-homies-track, hvor Zjakalen og Simon Red medvirker, og Antik selv griber mikrofonen for ét enkelt vers (han kunne måske have opjusteret beatet i stedet). Her starter Kazpa G sit vers med linjen: “Kigger på publikum som havde de dræbt alle jeg elsker”, og det karakteriserer ham egentlig godt, for det er glædesløst og angstfuldt. Han formår indimellem at lyde så deprimerende og sorgmodig, at selv Illusionisten må give et anerkendende kollegialt nik. Problemerne opstår, når den store mængde rim der rumsterer rundt i Kazpas hoved, skal forvaltes ud i tekster, vers, omkvæd, så det bliver lyttervenligt og kan være til glæde for andre end en psykolog. Men Kazpa G har bare lidt svært ved at komprimere det for lytterens skyld, og i stedet blæser han uden censur derudad med fuld hastighed. Det sker indimellem i sådan et tempo, at han selv har svært ved at følge trop, fordi rimene er så tætpakket og kompakte. Da hans stemme i forvejen kræver ekstra koncentration for at fange de små detaljer, så bliver det hurtigt et meget langt album.

‘Søvnkrigerne’ kommer nemt til at døse hen i mængden. Der er ikke rigtigt noget nyt eller spændende, som udskiller det fra så meget andet. Kazpa G & Antiks stemninger af uhygge og håbløshed skal indtages i små doser, hvis man har tålmodigheden.

2 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 22.08.2013 arkiveret under Anmeldelser |