LarsEFX er helt sikkert bedst kendt som en femtedel af Organiseret Riminalitet, der var frembrusende i sluthalvfemserne og 00´erne. Det kulminerede med O.R. albummet ‘Med Love skal man land bygge’ fra 2007, men siden hen har de mest koncentreret sig om deres egne projekter. LarsEFX er imidlertid blevet inspireret og er ene mand ude med minialbummet ‘Manden, Mikrofonen, Maskinen og Musikken’.

Efter O.R. er Khal Allan dét medlem, der har fået størst succes, som solo og med Tue Track i Ponyblod. Imens har LarsEFX mere gjort sig som beatmager, og havde egentlig lagt rappen bag sig – men én gang rapper altid rapper. Derfor har han nu fået gejsten til igen at spytte rim i mikrofonen, og har, udover et par enkelte gæster, stået for alt på pladens otte skæringer. Inspirationen er hentet både i new og old school-hiphop med sammensatte samples og klassisk scratch. Man kan mærke, at LarsEFX har nørdet med produktionerne, og han serverer nogle fængende beats med variation og kraft. Minialbummet bindes sammen af små efterspil, hvor kontinuiteten og de legesyge eksperimenter forenes.

LarsEFX har praktiseret “rap på dansk siden 96”, og erfaringen fra O.R.-tiden er helt tydelig. For flowet er sikkert og præcist, når han i en orientalsk stemning sparker det i gang sammen med ‘Bruce Lee’. Her er LarsEFX i sit es med flere skarpe battlerim; “Jeg kommer sovende til succes, jeg skriver rim på natbordet/ I ved hvad klokken er, fordi LarsEFX har sat uret/ Ordet er født, og jeg spytter, myrder en mic/ Jeg ligger tight/ Stadig imens du dyrker en hype”.

Stemmeføringen og den energiske levering er ikke blevet rusten under sabbatårene, hvor mikrofonen har været gemt væk. LarsEFX kan sagtens klare sig uden crewet og rocke sine egne beats. Prøv for eksempel at sidde stille til ‘Syg meaning good’, der sætter gang i hiphop-nakken. Der er selvfølgelig også plads til et glædeligt genhør med hele Organiseret Riminalitet på ‘Nålen i vinylen’, hvor Kool Jepp, Khal Allan, Slogan og DJ Jett er gendannet for en stund. De nyder uden tvivl at være samlet igen og mindes en tid, som LarsEFX tager os tilbage til på ‘Sig hvad’;

“De spørg mig hvad min baggrund er/ Og hvorfor hjertet stadig banker for at skrive de her kragetæer/ Min forklaring er/ At lortet hænger ved som ranglebær/ Det som at cykle, og der er mange der sir´, at man aldrig bør sige aldrig mer/ Jeg elsker hende stadig/ Selvom hun efterhånden er blevet en gammel sær gangbesværet branche-mær/ Vi går langt tilbage …”

Der skal lyde ros for variationen, men det er klart i battlerim/punchline-kategorien, at han gør sig bedst. Det er her hans energi bliver kanaliseret ud til nakke-nikkende tracks, som på føromtalte ‘Bruce Lee’, og ‘Det´ hva det er’ hvor Danmarksmester KCL viser sine scratchteknikker. LarsEFXs force ligger i battlerimene, for det bliver hurtigt en anelse trist og gabende, når han sætter tempoet ned og begiver sig ud som historiefortæller. ‘Frygtløs’ er ok, og holder lige niveauet, men den tragikomiske historie ‘Big Baller’, om hvordan han fik sparket sin ene klunke til badebold-størrelse, bliver meget hurtigt ligegyldig, fordi den er kedeligt fortalt. Modsat kunne man godt savne noget rap på ‘The Rain’, men helt fair at han også gerne vil vise sine beat-skills uden at tænke rap indover.

Når LarsEFX spiller smart på sine egne beats, så er han flyvende og beviser, at pensionen som rapper var alt for tidlig. Der er drive i hans solo-comeback, og ‘Manden, Mikrofonen, Maskinen og Musikken’ er et glimrende minialbum. Det rammer akkurat fire spots, fordi han, på trods af sin pause, viser han endnu har evnerne til at lave solid hiphop.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 21.01.2014 arkiveret under Anmeldelser |