09.02.2014

StreetQuiz: Vind billetter til Gavlyn på Loppen

gavlynUng fremadstormende kvindelig rapkomet aflyser koncert på grund af snestorm! Det kunne lyde som en corny formiddagsavis-overskrift, men det var tilfældet sidste år, da amerikanske Gavlyn skulle have spillet i DK. Heldigvis får vi nu en ny mulighed for at opleve hende, da Loppen har været så flinke at invitere hende til at spille 20. februar. RapSpot udlodder billetter og krydser fingre for, at hverken Allan, Bodil eller andre ubehaglige vejrfænomener kommer i vejen denne gang.

Gavlyn er en ung femcee fra Los Angeles, der har været igang siden 2006. Hun er inspireret af old school 70′er funk og spoken word og er en del af både Broken Complex og Organized Threat.

Hendes nummer ‘What I Do‘ har små 6 millioner afspilninger på YouTube, og både ‘All Too Well‘ og ‘Guilty Pleasure‘ har ramt førstepladsen på Snoop Doggs Underground Heat.

Hendes tredje album ‘Modest Confidence‘ udkom i januar 2014, og bringer hende igen på tour i Europa.

For mere info se http://loppen.dk/event/gavlyn-us-3/ og tjek facebook eventen. Billetter kan købes her til 70 kr.


Du deltager i lodtrækningen om 2×2 billetter til koncerten, hvis du senest mandag 17. februar svarer rigtigt på dette spørgsmål:

I forbindelse med Kvindernes internationale kampdag holder Loppen et stort b-girl jam, men hvilken dato er det Kvindernes internationale kampdag?




28. februar
8. marts
1. april

Når du trykker på “Send svar” bliver dit svar registreret, og du sendes automatisk tilbage til hovedmenuen.

Skrevet af Johnny Lund 09.02.2014 arkiveret under Nyhedsarkiv |