13.05.2014

Schoolboy Q gæster København og Aarhus næste uge

schoolboyq Var du én af de mange tusinde der bouncede til Kendrick Lamar i Arena-teltet på sidste Roskilde, så kan du glæde dig over at Top Dawg Entertainment indtager Danmark igen – denne gang i form af frontfiguren og oxycodone-pusheren med det specielle navn Schoolboy Q.

Hans rap er ikke let at kategorisere, men befinder sig et mærkeligt sted mellem råbende og snakkende flow til ofte meget ørehængende beats i Kendrick-stilen. Med sig har han Isaiah Rashad, og det hele går løs på hhv. Train i Aarhus tirsdag 20. maj (få billetter tilbage, køb her) og Vega i København mandag 19. maj – bounce!

Fra Train.dk:

Arrangeret i samarbejde med Voxhall.

Soundvenue Session: TDE Presents “Oxymoron World Tour” with ScHoolboy Q (US) and Isaiah Rashad (US)

ScHoolboy Q har uafhængigt udgivet et par mixtapes før han udsendte sit første album, “Setbacks” i 2011 på TDE, efterfulgt af “Habits & Contradictions” i 2012. Den 24. februar udgiver Interscope Schoolboy Q’s længe ventede major label-debut “Oxymoron”, der allerede har budt på stærke singler som “Collard Greens” og “Man of the Year”.ScHoolboy Q startede sit samarbejde med Top Dawg Entertainment i 2006. Slænget består bl.a. af. Kendrick Lamar, Jay Rock og Ab-Soulog sammen med ScHoolboy Q dannede de gruppen Black Hippy.
ScHoolboy Q for selskab af Isaiah Rashad på turen, som også er en del af Top Dawg Entertainment.

Tjek ham på ‘Man of the year’ her:

Eller på den Alchemist-producerede ‘Break the bank’ her:

Skrevet af Julaw 13.05.2014 arkiveret under Nyhedsarkiv |