Vanguard 2014 bød lørdag på en hiphop-dag med både solskin og grå regnbyger. Faktisk var vejret temmelig sigende for døgnets koncerter, der både bestod af storladne performances og sløvere shows. Denne stribe anmeldelser begynder med R.A. The Rugged Man, der kaster et mikrofonstativ ned i publikum, og slutter med The Roots, der leverer et historisk show. Du kan også læse om Mos Def og The Coup.

Han er klam. Så klam, at han efter eget udsagn hader sæbe og at gå i bad. Han er glødende sexistisk, er fyldt med konspirationer og mistillid overfor alle medier og politikere. Hans moral er i bund, og så er han bare pisse ligeglad med alt og alle. Men er der en rapper, der kan sparke gang i en fest, er det R.A. The Rugged Man. Det bankede han – bogstaveligt talt – fast i hovedet på eftermiddagscrowden til dagens første (rigtige) hiphopkoncert.

Den hurtigspyttende rappers nye album, ‘Legends Never Die’, er fyldt med hårdtpumpende partytracks, og før nogen vidste af det, fyrede folk den af til ’Definition of a Rap Flow’. Når Rugged rappede sine dobbelttempo-rim rystede han hovedet så febrilsk som en kalkun, der vidste, den skulle slagtes. Den høje mand farede rundt på scenen, sparkede ud i luften. Greb fat i kameraet der hang om scenefotografens hals og trak staklen rundt i manegen som et æsel. Alt imens DJ Noize rev rundt i pladerne og fik folk til at fyre den af til ’The People’s Champ’.

Rugged tyrede en fyldt vandflaske direkte ned i publikum. Undskyldte sig senere med, at han bare ville sprøjte med lidt vand, men ikke kunne få proppen skruet af. ”Hopefully I hit some kiiiid”, sagde Rugged Man med sin underlige tegnefilmsstemme. Senere var det så et helt mikrofonstativ, der blev kylet ud i crowden – kort efter opfordringen til at slå en sikkerhedsvagt ned og ryge i fængsel.

Nede fra publikum blev et par gutter hevet op på scenen. Den ene fyrede en habil b-boy dans af, mens den anden mest blev valgt på grund af sin bare mave. ”You – The fat guy. You look like Brian Nielsen, the boxer”. Kort efter spillede Rugged Man den gennemført arrogante ’Shoot Me In The Head’, mens han taktfuldt klaskede sin nye danske ven på maveskindet.
Vi fik numre fra ’Die, Rugged Man, Die’, og pladeselskaberne fik en fuckfinger fra 90’erne, da rapperen spillede sine ældgamle numre fra den stjernekarriere, han aldrig helt nåede at rejse mod. Højdepunktet kom i form af den super velproducerede ’The Dangerous Three’, hvor Rugged Mans gamle ven, Biggie Smalls, er samplet ind på hooket. Hele holdet på scenen iklædte sig gasmasker under Jedi Mind Tricks-nummeret ’Uncommon Valor: A Vietnam Story’, hvor Rugged Man fortæller sin fars historie som udsendt amerikansk soldat.

R.A. The Rugged Man skændtes højlydt med festivalpersonalet om, hvor lang tid han havde igen, inden han forlod sit gennemført festlige og hysterisk sjove show.

R.A. The Rugged Man – 5 ud af 6 spots

Hvis man syntes, hiphop-stemningen var blevet lige tung nok på årets Vanguard under Large Pro og Lord Finesse, kunne man kort efter blive frisket op igen med lidt rap og sang tilført tråd. “I just spit the dope lines – I don’t snort ‘em”, lød det fra rapper Boots Riley, da han sammen med resten af The Coup fremførte ‘The Guillotine’, som effektivt kappede Vanguard-gæsternes ædru hoveder af og satte nye, feststemte, nakkenikkende smiley-ansigter på hvert et hiphop-barn i crowden.

Bandet jammede løs og lagde en funky og rocket bund for The Coups politiske slagsange, som delvist kan dateres helt tilbage til de tidligere 90’ere. Der var godt gang i den lille, men dedikerede crowd, der især gav den op for den hiphoppede ‘My Favorite Mutiny’. The Coup er måske ikke verdens mest aktuelle navn, men leverede alligevel en koncert der både var seriøs, punket, rå, beskidt og lækker.

The Coup – 4 ud af 6 spots

”Åh nej”, tænkte denne anmeldelses forfatter, da Mos Def – nu kendt som Yasiin Bey – stod badet i rødt lys på scenen og sang/mumlede/mimede mere eller mindre uforståelige, poetiske linjer. Os hiphop-fans vil jo bare gerne have, at Mos Def fyrer den af, som den sublime rapper han er. Men han har tilsyneladende besluttet sig for, at han er en semigøglet tusindkunstner, der har langt mere at byde på. Desværre virker det ikke som om mange helt forstår, præcis hvad han laver…

Nå, ret skal være ret. ’Supermagic’, der åbner rapperens seneste soloalbum, åbnede også for alvor koncerten. “Super magic black origin freshly out of dopeness/ Definitely out of dopeness, sketch another opus,”, spyttede rapperen i sin knaldrøde, specialdesignede mikrofon. Yes! Der var knald på – og glimrende øjeblikke som dette fandtes også, da han fyrede op i gamle klassikere som Premo-bangeren ’Mathematics’. Vi fik endda et cover af Biggies ’Juicy’, og ligeledes var stemning høj under sampleflipperen ’Hip Hop’ – ja, det var glimrende når han spillede hiphop. QED.

Men konstant skulle showet afbrydes af noget, der mest mindede om digtoplæsning og ”BOOGIEMAAN”-råb. Lettere belastende, to be honest.

Mos Def har lavet et interessant take på Kanye West og Jay-Z’s ’Niggaz in Paris’, hvor rapperen vender overskuds-rigmands-sangen på hovedet og rimer om ’Niggaz is Poorest’. Med den politiske tekst og den rå, skrattende lyd, mindede Mos faktisk lidt om en prædikant, der deler flyers ud på gaden i Brooklyn. Raw shit!

Showets absolutte højdepunkt kom i form af ’Auditorium’, hvor det ubeskriveligt lækre Madlib-beat flød smukt ud over Søndermarken. Lige indtil Mos Def afbrød nummeret med mere snak. Hold nu kæft, altså! Mos Def skal bestemt have point for at forsøge sig med et anderledes hiphop-show. Men det her bliver altså for skørt.

Mos Def – 3 ud af 6 spots

Mørket faldt over Søndermarkens trækroner, netop som Vanguards hovednavn The Roots slog sig fast på den store scene. Knap var showet i gang før Black Thought og resten af verdens bedste hiphop-band var i gang med en hårdtslående performance af ‘The Next Movement’. Overgangen mellem sangens høje og lave tempo blev gennemført med kirurgisk præcision – og det skulle blive vildere endnu. Med på scenen havde Black Thought nemlig sin rappende hattemakker, Mos Def, der atter spyttede løs i sin røde mikrofon.

The Roots har spillet utallige shows gennem årene. Men dette må simpelthen have været en af de bedste fremførelser af ‘Double Trouble’, som verden har set. Mos Def var så knivskarp, at han allerede havde skåret minderne om sin egen koncert væk – alt fokus var nu på ‘Ultimate’ og det medley, der herefter fulgte.
I dansk kontekst var det her historisk. Hvornår har du sidst set The Roots spille 90’er-klassikeren ‘Proceed’ med Mos Def som backup? Hvornår har du sidst hørt Black Thought og Mos Def freestyle sig igennem ‘Get Busy’?

Questlove hamrede i trommerne. Der var gang i blæseinstrumenter og percussion, og ikke mindst i crowden. Kool And The Gangs ‘Jungle Boogie’ blev elegant mashet up, og pludselig var vi i gang med ‘Mellow My Man’ – og kort efter Vanguards hidtil største fest med verdenshittet ‘The Seed 2.0’.

Vanguard fik lov at puste ud under en basun-solo, der godt nok var lovlig lang, og dem af os der ikke orkede det, fik også tid til at købe en sidste fadøl, da der gik Guns’N’Roses og ‘Sweet Child o’ Mine’ i den. Øjeblikket hvor ‘Break You Off’ fra ‘Phrenology’-pladen blev til en smuk udgave af ‘You Got Me’, satte sig til gengæld direkte i kraniet, og alting på Vanguard faldt pludselig på plads.

The Roots – 5 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (se mange flere i koncertgalleriet fra hele lørdagen på Vanguard Festival 2014)

Læs også anmeldelserne fra Vanguard 2014 af Kidd + Dam-Funk + Large Professor & Lord Finesse + The Pharcyde + Method Man & Redman

Skrevet af Falco Lamb 05.08.2014 arkiveret under LiveSpot |