Så blev det tid til tredje og afsluttende del af ‘Ordet På Gaden’-projektet. Denne sidste kompilation har undertitlen ‘Fremad’, fordi det er her, at fremtiden bliver præsenteret med en lang række navne, der alle kæmper om opmærksomheden. For det er igen en kompakt udgivelse, hvor pladsen er trang, og der skal noget ekstra til at skille sig ud i bunken.

Enogtyve numre har indtil videre været kutymen, og det er der selvfølgelig også på ‘Fremad’. Der er et par gengangere fra de to tidligere plader, men ellers er det en liste med mange nye spændende talenter og masser af gåpåmod. Så hvem skinner igennem blandt disse fremadstormende kunstnere, der alle har deres egen dagsordnen? Det er der desværre alt for få der rigtigt gør, for der mangler noget kraft og nogle flere artister, der brager igennem mængden. Det var der på de to forrige kompilationer ‘Genfødt’ og ‘Stærkt’, men her er der for mange uprøvede kræfter, der ikke helt formår at udnytte taletiden.

Det starter ellers så godt med en mand, som der allerede er blevet talt meget om. For Young indleder showet helt køligt og tilbagelænet, imens han viser vejen ´Fremad’ med sin ‘Intro’, der må betegnes som højdepunktet. Der er vist ikke nogen tvivl om, at Young hører til fremtidens rappere;

“Jeg er i min blå periode/ Det er her jeg laver musikken, som ikke kan gå af mode/ Lyrikken rammer hårdere end at få på hovedet.” – “Det handler ikke om pengene/ Men at man bliver hængende/ Jeg kan sagtens lave en klubsang, som der er fængende/ Men det er så kortsigtet, det er ikke noget man holder længe med/ Så vi kaster os selv i/ Og laver en Balotelli/ Skaber et univers i kaos/ Vi kan fortæl i/ Musikken er Machiavelli/ Tobakken er Peter Belli.”

Young sætter en standard, som resten af pladen imidlertid halter lidt efter. Men heldigvis er der også andre, der formår at skille sig ud og hive niveauet op. Det er Mund De Carlo, der tænker i anderledes rim-strukturer og suppleres godt af Aleksander på ‘Nu lever vi’, og det er MarcieFresh sammen med Benjamin fra Benal på den stemningsfulde ‘Jeg har’. Nogle af de navne der formentligt er udset til at trække læsset, skuffer desværre. For Kalibers bidrag ‘Underdog’ lyder som noget, der er blevet tilovers under indspilningerne. Selvom det er slagkraftigt og velproduceret, så er de bare hørt så meget bedre før. Det samme gælder Danni Toma, der gemmer sig under det kryptiske navn Ipanema Jazz Lounge. Han fader pladen ud med nummeret ‘Inverno’, der afslutter med et hviskende vers, der allerede er glemt.

En interessant sammensætning er derimod Lille og pop-skriveren Ankerstjerne, der er gået sammen på nummeret ‘Gør det’. Her viser Ankerstjerne nogle af de lyriske evner, der har givet ham masser af airplay med navne som bl.a. Burhan G, Rasmus Seebach, Nexus og Xander. Han er ikke den bedste rapper, men han har en overlegen attitude og sikker levering med nok punchlines til at tage størstedelen af kollegaerne ud;

“Gik fra at fuck med SSP/ Til at vinde en DMA/ De siger mine sange kun er for kønnet, der er fra Venus/ Ha – de kastede også sten efter Jesus/ Jeg er hævet over spillet – over legen/ Flowet er som prikket over i´et – over stregen.” – “Tænd din radio – tune den ind/ Hver kanal som du kan find´/ 80 procent af det du hørte, kommer fra min kuglepen/ Og du tripper, hvis du tror jeg giver slip/ Har det ligesom L.O.C. – det er min tid Liam lidt/ Den eneste ægte stemme på din pop-kanal/ Har aldrig været til salg, men vær sikker på, at jeg er godt betalt.”

Nogle af de nye talenter som viser lovende takter, er Sorteperr & Aesthetic, der kommer bragende med en ‘Vild Stil’. Desuden gør både Maido og Phenix sig bemærket med en frisk blanding af rap og sang. Ligeledes leverer J Mix et frisk og afstressende afbræk med ‘Pas din Pass´r min’. Der er bare for mange numre på ‘Fremad’, som blegner i kontrasten til det store udvalg. Navne som Ramin Royal, Kimbo feat. Gilli, Holsaae feat. Nick Vanelli, Danny Davinci og Alex Ambrose har udmærkede bidrag men heller ikke meget mere end det.

Cha-D hustler både alene, og er sammen med Milo og Censur på ‘5 stjerner’, men det bliver heller ikke rigtigt interessant. Generelt bliver man ret træt af, at høre om bandekonflikter og kriminalitet, og det ender ret indspist og indebrændt. Man kan ikke sige, at de mange nye rappere skuffer, fordi forventninger var nok ikke større, men man havde sgu håbet på noget mere. Bidrag fra DC feat. Fouli, MedVenligHilsen, Simo feat. Tau Mau, Ham Volkan, DJ Easy feat. Bulut LOC & Intensiv MC og Carmon feat. Louis & Danni er af varierende kvalitet, men de har alle det til fælles, at de hurtigt bliver glemt/overset i mængden.

Samlet set så er ‘Fremad’ den svageste af de tre kompilationer i serien. Den er præget af middelmådige numre, der minder om hinanden, og ikke bringer noget nyt til bordet. Konklusionen må være, at den danske undergrund vrimler med dygtige rappere og producere, og konkurrence er sundt, men det kræver derfor også noget mere for at blive hørt. Helt overordnet så er ‘Ordet på Gaden’-trilogien dog mere end godkendt, da den giver et flot billede af den danske rap/urban scene. Det er et meget stort og bredt billede med så mange rappere og producere, at man ikke gider tælle dem, og et spændende indblik i undergrunden. Et modigt projekt der henleder tankerne på klassiske danske rap-kompilationer som ‘De Grimme Ællinger’, ‘Rap ´O´Mania’ og senere ‘Kølig Kumpaner’. Måske vil vi om 15 år, også mindes ‘Ordet På Gaden’s trilogi, der bragte en masse talenter til orde og holdt liv i undergrunden ved at vise et bredt udsnit af talent.

3 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 23.09.2014 arkiveret under Anmeldelser |