5 år er der gået siden solodebuten ‘Privilegeret’. 5 år hvor Jooks blandt andet har lavet et helt album for så at skrotte det igen, fordi han ikke kunne finde sig selv i musikken. Succesen havde været overvældende, og privat var han et helt andet sted. Der skulle lidt pres til fra Suspekt-kollegaerne, før at Jooks tog det næste store skridt med den voksne opfølger ‘Dyr’.

Det er ikke længere Atilla, der leverer beats, men denne gang er det Tabu-produceren Jonathan Elkær (Suspekt, Klamfyr, L.O.C., Marwan, Jeppe Rapp), som har fået æren af, at stå bag den ældre og mere bevidste Jooks. Det er et veloplagt match, fordi Jooks´ intense karakteristiske flow passer ubeklageligt godt ind i Jonathan Elkærs melodiøse produktioner. Sammen sigter de udenom strømmen, og lader sig ikke diktere af håbet om et radio-hit, fordi Jooks har allerede succes andre steder. For på ‘Dyr’ åbner han endnu mere op for kærligheden til sin kone og familielivet med to børn og eget firma, som det meste af albummet kredser om. Taktstokken bliver slået an med den medrivende ‘Etableret’, der ikke efterlader tvivl om, hvor Jooks står i sit liv og karriere.

Manifestationen kommer på titelnummeret, hvor Jooks´ flow og hele arrangementet sidder lige, hvor det skal;

“Jeg troede, jeg skulle blive rig på musik/ Men penge og kvalitet det rimer slet ikk´/ Så i stedet blev jeg rig med min chick/ Familie-business blander sex og profit/ De siger, man ikke kan lave penge med sin kone/ Ha sig det til min første million/ Og sig det et par gange mere/ Fordi der er flere/ Og så er vi der, hvor jeg er fucking ligeglad med hvad du siger/ Tjener penge på idéer, hvad vil det sige?/ Det betyder, at jeg er så idérig/ Og min musik kan være fri for/ At give overskud, så jeg overhaler forbi.”

‘Dollargrin’ er i samme top-kategori, for med Jonathan Elkær bag knapperne er det blevet mere stemningsfyldt, imens er Jooks mere rå og eksperimenterende, og det klæder dem begge to. Jooks´ overlegne flow er intakt, og han skifter legende let tempo og genre. Både den lille ‘Lolkat’ og ‘Hallucinerer’ viser, hvordan Jooks befinder sig i en perfekt situation, hvor han ikke skal tage hensyn til, at han skal overleve med musikken. Det behøves slet ikke, fordi familie-forretningen åbenbart går strygende, så han kan slappe af og have musikken som en bibeskæftigelse og frirum.
Helt fortjent så har ‘Lige nu’ fået fint med airplay, der handler om at vågne op søndag morgen uden tømmermænd. Nogen vil måske finde Jooks alt for voksen-Lars og hellig, men velafbalanceret er en meget bedre beskrivelse.

Eftersignende skulle Jooks have fået gejsten tilbage, efter han blev inviteret med på Klamfyr nummeret ‘Mand 2,0’, og tak for det. Suspekt-drengene er da også inviteret med som eneste gæster, og det trækker bestemt ikke niveauet ned. Orgi-E lægger en snes rappere til køjs med sit vers på ‘Når børnene sover’, og Bai-D er sædvanligt ‘Bedøvende’ ligeglad med, hvad andre foretager sig. Albummets omdrejningspunktet er dog familiefaren med dedikationen til sin konen. På ‘Vågen’ er Jooks nøgtern reflekterende;

“For nedenunder køn og konstruktioner/ Er vi ikke en skid forskellige – tro mig/ Og jeg kan bilde mig ind at jeg kan brug` dig/ Men du har taget hele min verden, som var du romer/ Ingen forbehold når vi blander hormoner.”

‘Shh’ er ligeledes et fantastisk eksempel på, hvordan et emne som sex, når børnene sover, kan gøres underholdende og få nakken til at vibrere. Gennem årene har Jooks oparbejdet et bund solidt flow, der kan holde ham kørende længe, og der er ikke mange i Danmark, som kan måle sig med ham. Det betyder, at der kommer fine ting ud af hans bundniveau med den legende ‘Høj’ eller ‘Brænder’, hvor man nok savner noget mere vildskab, men alligevel beviser han gang på gang, at han er en kvalitetsrapper. Ligeledes er ‘Medicin’ i den kedelige ende af pladen, blandt andet fordi emnet er hørt flere gange før, og teksten halter lidt. Men alligevel formår Jooks at komme ud til lytteren, fordi man simpelthen kan mærke hans rap-passion i en intens tilstedeværelses, som er kendetegnet for hele pladen.

‘Dyr’ er en vellykket efterfølger, og et voksent album fra Jooks som træder i karakter. Han beviser, at man sagtens kan kombinere rap-musikken med familielivet, og han formår at gøre det langt bedre end Jokeren og skarpere end Per V. Partnerskabet med Jonathan Elkær fungerer måske så godt, fordi hans produktioner har en dybde, der passer godt til Jooks´ heftige indlevelse. Det er i hvert fald et samarbejde, som gerne må udvikle sig. Selvom Jooks har gang i mange andre ting end musikken, så kan han noget unikt, og det ville være fandens ærgerligt, hvis han ikke lavede flere plader.

5 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 14.05.2015 arkiveret under Anmeldelser |