Run The Jewels er en af moderne hiphops mest vellykkede mash-up grupper, som er kendt for at holde en fucking fest, når de er live. Det gjorde de også for Roskildes – på alle måder – stegte fredagspublikum. Desværre druknede hele lortet i bass og uhørt mudret lyrik.

Tonerne til gruppens titelnummer, den diamandskarpe ’Run The Jewels’, blandede sig med den tykke weedsmoke, der var heftigt til stede denne festivalaften. Arena var mindre end kvart fyldt, da koncerten gik i gang, og scenen lignede i en kort overgang en slem, slem fejlplacering.

Det skulle dog vise sig, at det ekstatiske Kendrick Lamar-publikum blot var lidt langsomme på den støvede rute fra Orange og dukkede op til koncerten i sidste øjeblik, hvor de nu taktfast skreg ”HEY! HEY! HEY!”, med vores amerikanske supergruppe på scenen.

Selv for en døv ville en Run The Jewels-koncert være værd at overvære. Gruppens to medlemmer er så ubegribeligt forskellige at se på og passer af alligevel så godt sammen, at det er et fascinerende syn i sig selv. Den lille, hvide og altid solbrillebærende ginger, El-P, tonser rundt på scenen, hopper og danser rundt mens han spytter 1000 ord ud i minuttet. Den store, sorte kæmpe, Killer Mike, trasker samtidig rundt med sin enorme vom og bevæger sig med “the elegance of an african elephant” – som han selv formulerer det.
Du kigger bare på dem og griner – på den absolut gode måde.

Energien i teltet kunne måles helt ind i kroppen og stemningen var intens. Rapperne leverede alt hvad de havde, til et taknemmeligt publikum. Alt var som det skulle være – lige bortset fra lyden, som hele vejen igennem stank og lød værre end et festivaltoilet fra smatten.

Folk fyrede den alligevel max af til den syrede ’Oh My Darling Don’t Cry’ og den tæskende hårde ’Blockbuster Night Part 1.’. Uden tvivl sindssygt gode numre, der desværre bare blev totalt ødelagt af et dårligt lydmix. Mikes mikrofon var lav og hans ord flød totalt sammen, El-P’s var på samme tid grumset spids og hans fremragende produktioner druknede så meget i bass, at den samlede musikalske oplevelse var totalt forplumret. En knusende kontrast til Pede B’s supershow på samme scene tidligere på dagen, hvor lyden var fantastisk, for ikke at sige perfekt. Hvad fanden gik der lige galt?

Heldigvis var der også masser af gyldne sceneøjeblikke fra de to rapstjerner. Mike fjogede rundt i en fjollet dans på ’Get It’, som endte i en b-boy stance og et kæmpe smil.

”I’m stuck in a time-capsule, when rappers actually factual”.

El-P fablede om usynlige guldkæder og om Roskilde Festivals store betydning for gruppen. Mike var indhyllet i Stars and Stripes, da gruppen sendte svadaer imod deres lands regeringer på ’Lie, Cheat, Steal’, der blev sendt håbs-tegn på ’Early’, og givet secret handshakes på ’A Christmas Fucking Miracle’. Skønne typer.

Koncertens mest levende og mindeværdige øjeblik viste sig dog på ’Close Your Eyes (And Count to Fuck)’, hvor Arena-teltet kogte, som om solen slet ikke var gået ned.

”RTJ-RTJ-RTJ”, råbte et samlet publikum til en tom scene, inden gruppen kom tilbage og spillede et par ekstra hits.

En pisse god koncert med komplet elendig lyd. Hvad giver man sådan en?

3 ud af 6 spots

Foto: Andreas Raun Arneberg og Matias Molina (se mange flere i koncertgalleriet)

Følg RapSpot på Roskilde Festival 2015 på Instagram, på Twitter og på Facebook

Skrevet af Falco Lamb 09.07.2015 arkiveret under LiveSpot |