Denne anmeldelse begynder med et solskinsrigt og stærkt autotunet show og slutter med en mørk og rå gangstakoncert fyldt med rapkoryfæer. Der var både gode, skuffende, elendige og fremragende koncerter denne lørdag. Læs om dagen her.

Sivas @ Sun-Ra

Den korte tur over græsset fra Fat Cat-scenen til den store Sun-Ra scene føltes nærmest som en tidsrejse lørdag eftermiddag i Søndermarken. På førstnævnte scene havde Newcleus netop fået publikums endelige bifald for gruppens syrede, overstadige og funky 80’er-lyd – og kort efter var der futuristiske, tunge og dunkle produktioner på sidstnævnte scene, hvor Sivas nu tog opmærksomheden.

Hans stærkt autotunede musik passede fremragende til den solrige sommerdag midt i København, hvor ’Kbhavana’ nu spillede. Rapperen gjorde sit for at holde stemningen høj, blandt andet ved at skåle for ‘godt helbred og opfordre folk til at nyde koncerten med en drink. Da producer Reza bag pulten påpegede, at der var nogen udenfor festivalområdet, der overværede koncerten gratis ved at kigge over hegnet, var der mere respekt end fordømmelse fra rapperens side. “Gratis, haha”

Sivas’ simple show kørte stille og roligt dauda og fungerede fint som en opkvikker til festivalpublikummet, der omsider var mødt stærkt frem og så småt havde svedt fredagens tømmermænd ud.

Showet blev en ren radiohit-parade med kendinge som ’Mit Hold’, og ’Det Gode Liv’. Rapperen præsenterede Ukendt Kunstners Hans Philip som en overraskelse, der rimede med på ’Tonede Ruder’ og ’Stein Bagger’. (Det havde dog muligvis været en større overraskelse, hvis han ikke var med). Sivas’ placering i festivalprogrammet havde fået en del ærke-hiphoppere til at brokke sig – men det så ud til, at langt de fleste gæster nød hans udmærkede show.

4 ud af 6 spots.

Jay Electronica @ Fat Cat

Musikprogrammet på Vanguard bar i år præg af at være skåret betydeligt ned. I modsætning til 2013- og 2014’s top-ambitiøse plakater var der i år intet klart hovednavn, og de navne der leverer ikke-urban musik var helt renset væk. Når en af festivalens absolutte stjerneacts, Madvillain, så vælger at aflyse (først Madlib pga. dobbeltbooking (flot, Madlib) og herefter MF DOOM, angiveligt på grund af helbredsproblemer) – ja, så gør det virkelig ondt på line-uppet.

Jay Electronica fra New Orleans var derfor årets helt store hiphop-joker, da han skulle spille sin første koncert på dansk jord. Det var umuligt at vide, hvad man kunne forvente af den spændende, og svært dygtige og hypede producer-rapper, når han ikke har udgivet et reelt album.

For at sige det lige ud: Vi fik et show, der mere mindede om absurd teater end om en koncert.

Først skulle det vise sig at vores musikalske ven fra Louisiana havde et ualmindeligt stort talent for stagepresence. Allerede under den første instrumental kogte et helt fyldt Fat Cat-telt af et vanvittigt oplagt publikum, der taktfuldt kastede et hav af arme imod scenen. Men herefter skulle det vise sig, at Jay Electronica også var mester i at tabe gode muligheder på gulvet.

Rapperen kastede sig ud en konspiratorisk acapella-rap om hvordan USA’s korrupte politikere misbrugte situationen efter Orkanen Katrina, der ramte hans hjemby i 2006 til at tjene penge. Halvvejs igennem teksten glemte han dog sine egne ord. Herefter kiggede han bare på en tilfældig mand i crowden og råbte “What next?” – som om den sagesløse Vanguard-gæst havde memoriseret de esoteriske linjer.

Det skulle også vise sig, at Jay Electronica hører til de rappere, der aldrig spiller en sang færdig, men som til gengæld snakker ubegribeligt meget. Han bekræftede faktisk de fleste af de slags fordomme, der gør folk trætte af genren. ”Jeg hader hiphop”, lød den opgivende konstatering fra en ung kvinde, der allerede efter ti minutter var blevet utålmodig.

Lidt mere sammenhængende blev det dog, da vi kom ud en hyldest til afdøde J Dilla og rapperen leverede (næsten) hele ’Dimethyltryptamine’ (samme mystisk-lækre produktion som ondt-i-mavsen-MF DOOM bruger på ’Gazillion Ear’).

Det virkede dog oftest helt tilfældigt, hvad der foregik på scenen. Næsten hver gang et halvt nummer blev spillet, skulle vi også høre et halvt vers acapella. Det mundede i alt ud i omkring fem-syv beatløse vers.

Jay Electronica hev pludseligt to tilfældige rappere fra crowden op på scenen, som de nu kunne rime fra. Den ene – hed han Critical SK? – var en ung, mørk fyr, der skulle vise sig at levere et fremragende og selvsikkert vers som publikum hyldede højlydt. Den anden rapper var en ung, hvid fyr, som pludselig havde en del at leve op til. Måske derfor blev det kun til et par enkelte linjer, der nervøst blev gentaget et par gange, inden DJ’en langsomt skruede ned for instrumentalen. Kom igen!

Herefter hev Jay Electronica en betydelig del af crowden op på scenen, og pludselig stod 40-50 unge, blege danskere på en tætpakket scene med vores amerikanske rapper. At Jay her så valgte at spille (uddrag) fra den stille ’Eternal Sunshine (The Pledge)’ frem for et festligt track kunne godt undre.

De mange gæster på scenen kunne dog ikke tolereres længe af sikkerhedspersonalet, der efter få minutter beordrede dem ned igen. Nå, men så gik en mopset Jay Electronica da bare med dem ned og rimede videre på ’Ghost of Christopher Wallace’. For de fleste i teltet var rapperen i adskillige minutter ligeså usynlig som et spøgelse – men nogen overraskelse var det ikke længere.

Det hele endte med ’Exhibit C’, før Jay Electronica takkede af for et måbende publikum.

Kort beskrevet lød Jays koncertformular cirka sådan her: Rap lidt, snak lidt mere, hiv folk op på scenen og få dem til at rappe. Smut så efter 35 minutters koncert. Modtag din check fra festivalen. En god forretningsmodel, indeed, Jay Electronica. Den store, primært ufrivillige, underholdningsværdi gjorde, at man gik fra koncerten med et stort smil, men så rodet og kaotisk et show kan man kun slippe af med i hiphop.

1 ud af 6 spots.

DJ Premier @ Sun-Ra

Vanguard havde i år satset temmelig entydigt på guldalder-hiphoppen og legendariske DJ Premier er om nogen en repræsentant og en fan-samler inden for denne kategori. Desværre blev hans set en smule som frygtet – temmelig tamt og ligegyldigt.

COME ON! – THAT’S RIGHT! – YEAH! – COME ON!

Sådan lød de fleste af de korte sætninger, der kom ud af den evigt hæse DJ’s mund oppe fra pulten, hvor han vendte plader – eller rettere – playede sine numre digitalt.

Vi kom langt tilbage og hele vejen rundt i tidskarrusellen med hiphop-helten. Tracks med KRS-One, Mos Def, Biggie, Das EFX og et hav af andre store hiphoppere blastede ud af højtalerne. Denne mand har jo nærmest produceret for alle i genren, der er værd at lytte til, og samtidig har Gang Starr-stjernen i årtier overholdt en regel om aldrig at lave dårlige beats. Det var fremragende hiphop, der spredte sig i Søndermarken. Men uagtet hvor lækre numre vi fik, faldt stemningen blandt det store publikum temmelig hurtigt. Det er bare svært at være helt oppe at køre over et DJ-show uden rap – lige meget hvor stor en figur, der står på scenen.

Rap kom der dog, da Lord Finesse og AG (sidstnævnte stadig klædt som ‘Rap Fyr i L.A.’) endnu engang trådte ud på den store Sun-Ra scene (der diskutabelt er en anelse oversize til dem). De levende vokaler hjalp betydeligt, men mindede mest om, hvor fantastisk det havde været, hvis vi havde haft flere emcees på scenen – og meget gerne nogen, som ikke allerede havde optrådt på festivalen.

Hvor ville det dog for eksempel have hjulpet, hvis Royce Da 5’9 (som for ganske nyligt leverede et fint show i Malmö) havde været med og spyttet rimene fra deres fortrinlige samarbejds-plade ‘PRhyme’.

Jay Electronica blev et kort øjeblik spottet på scenen, hvor han vandrede lidt rundt. Han valgte dog at holde sig fra mikrofonen …

Showets absolutte klimaks blev nået, da M.O.P. var tilbage med ’Ante Up’ – lidt et sjovt sangvalg, da nummeret ikke er produceret af Premo, som ellers har stået for en stribe numre på ’Warriorz’-albummet, hvor den stammer fra. Men her var der da fest igen – tak til Lil’ Fame, Billy Danze og DR Period for den!

Kort fortalt: Ikke en mindeværdig koncert. Nærmere en koncert, der gjorde de kommende amerikanske DJ Premier-shows stærkt misundelsesværdige. Her spiller legenden nemlig sine klassikere med fuldt band. Se det ville have været en stor oplevelse.

2 ud af 6 spots

Sugarhill Gang og Grandmaster’s Furious 5 @ Sun Ra

Efter en hiphop-pause med en række ældre reggae- og soul-herrer, fik Vanguard besøg af personalet fra hiphoppens ældste antikvariat. På scenen var nu Sugarhill Gang (uden Big Bank Hank der døde af kræft sidste år), der hurtigt blev afløst af Grandmaster’s Furious 5, denne aften repræsenteret af et noget amputeret hold, Melle Mel & Scorpio.

Havde det ikke været for Jay Electronicas komplette kaos-koncert, var dette noget af det mere ustrukturerede og tilfældige, der er sket på en scene længe. Man måtte straks smile anerkendende af 54-årige Melle Mel, der i spandex-stram Superman-trøje og matchende joggingbukser fik Søndermarken til at lyse op, netop som solen var ved at gå ned.

Og så er det vist også første gang denne anmelder nogensinde har overværet en koncert, hvor der blev sat ét minuts photosession af. I denne periode kunne fotograferne – og alle andre med iPhones – knipse løs, mens Super-Melle Mel og co. poserede lystigt på scenen. Wow.

Der gik ikke længe før showet var i gang og vi selvfølgelig fik lov at danse med på uknuselige klassikere som ’Apache’ og ’Rapper’s Delight’. Det skabte både en stor fest på scenen og blandt publikum, hvoraf mange ikke engang var født, da numrene hittede. Klassikere som er blevet samplet og spillet af DJ’s i årtier.

Men selvom mange kunstnere har lånt og lært af de midaldrende herrer på scenen, går det tydeligvis også den anden vej. Publikum fik nærmest det samme antal numre fra fremmede kunstnere, som af koryfæerne de kom for at høre.

Alt fra ’It Takes Two’ med Rob Base & DJ E-Z Rock, over ‘Jump Around’ med House of Pain til klassikere med Nirvana, Jackson 5 og Eurythmics (?!). Man kan spørge sig selv, hvorfor dette er nødvendigt. Man får nok ikke noget svar.

Hen mod slutningen, hvor ’The Message’ spillede, var luften lidt gået af 80’er-ballonen, og mange folk foretrak at snakke med hinanden og drikke sig klar til næste show.

Men vi fik da de vigtigste hits og vi fik en fest.

2 ud af 6 spots

Mobb Deep @ Sun Ra

The Infamous Mobb Deep havde fået den tunge opgave at lukke Vanguard 2015 – et job, der var tæt på at være umuligt at gøre ligeså godt som Wu-Tang’s triumf-show i 2013, og The Roots’ smukke koncert sidste år. Men det lykkedes faktisk Queens-gangsterne, at holde den nærmest bedst tænkelige koncert de kunne.

Som var det bestilt til showet havde mørket lagt sig tungt over Søndermarken, netop som DJ’en kastede beatet fra ’Survival of The Fittest’ i ansigtet på festivalens tætteste publikum. Og da Prodigy og Havoc trådte ud på scenen og talte ned til deres egne krigeriske rim kunne gå i gang, slog nummeret stadig folk omkuld og fik crowden til at eksplodere.

”There’s a war going on outside, no man is safe from”

I sig selv en imponerende publikumreaktion, her 20 år efter nummerets udgivelse. Sådan blev det ved med klassikere fra dengang gruppen peakede i midten af 90’erne. ’Eye For An Eye’, ’Give Up The Goods’, ’G.O.D. Part 3’ osv osv..

Forfriskende nok var gruppen ikke totalt tilbageskuende og rykkede også længere frem i tiden til de mest solide ’Murda Muzik’– og ’Infamy’-bangers og endda fra deres nyeste album.

Setlisten var nærmest identisk med showet i Amager Bio for godt et år siden, men fungerede langt bedre med et stort, glødende crowd. Det var et show, man som hiphop-fan gerne vil være vidne til. Bare spørg Jay Electronica som fyrede den max af sammen med publikum på første parket. Vild type.

Mange af de ældre rappere kan faktisk lære en del af Mobb Deeps koncerter, hvor hele numre bliver spillet, lyden sidder i skabet og versene bliver leveret tight og med præcision – og så ikke mindst, at de holder sig fra timelange foredrag.

Det var ydmygt, seriøst og selvsikkert håndværk, vi fik fra scenen. Gangsta-duoen har formentlig lært en helt del om performance på de professionaliserede turnéer med 50 Cent og G-Unit.

Vanguard 2015 var tæt på at lukke, da festivalens absolut største fest udbrød til ’Shook Ones Pt.2’. Denne gang med M.O.P. og DJ Premier på scenen, der mimede og rimede med på nogle af de mest legendariske hiphop-vers, der nogensinde er skrevet.

5 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (se mange flere i koncertgalleriet)

Skrevet af Falco Lamb 04.08.2015 arkiveret under LiveSpot |