Trepac er en produktiv rapper, både som en del af M-Cnatet og med to solo-albums på samvittigheden. Nu har han så slået sig sammen med produceren Boone, der også er en del af det talentfulde band Kaput. Et nyt makkerskab der umiddelbart lyder, som et godt match. Det gyldne spørgsmål er så, om de kan leve op til det på ‘De forkerte spor’, der er ude på Run For Cover.

Trepac høstede stakkevis af respekt for sine to soloalbums ‘Fatamorgana’ og ‘Nye toner’, hvor han viste det solide flow, som han har oparbejdet, og en virkelig stærk lyrisk evne til at skrive ærligt om nære emner. Imens er Boone et mere ubeskrevet blad, der har gjort sig bemærket som en talentfuld producer og rapper med bl.a. Loke Deph i Kaput. ‘De forkerte spor’ indeholder femten skæringer, hvor både Trepac og Boone får plads til at udvise deres talenter.

Boone har fået alenetids-cut på både ‘Til de forsinkede’, ‘Stupid’ og ‘Overstået’, og viser især sit store potentiale på ‘Kurwa’, som er en tung fængende produktion, der får lov at stå uden Pac blander sig med rap. Han tager dog til genmælde på ‘Pac vs. beat’, der handler om et genstridigt beat, som Trepac havde problemer med, men som han selvfølgelig ender med at overvinde. Sjov idé at have en lille battle imellem de to elementer på pladen. Tankerne bag projektet er enkle, som Trepac formulerer det på den glimrende afdæmpede ‘Over kanten’;

“Dét Boone og dét Pac/ Dét boom bap rap/ Det er umiddelbare bars, ingen udenomssnak/ Karate på lydspor, fuld kontakt/ Det er fuldstændig formidabel fuldemandssnak/ Og det slutter ikk´ brat/ Det går fuld fart frem, men aldrig ude af .. takt/ Så hundrede tusind tak/ For skulderklap fra folk der ikke er fulde af foragt.”

Det er da også en mere afdæmpet og mindre alvorlig Trepac, end man tidligere har hørt ham. Han er mere afslappet, og man kan tydeligt høre, at han befinder sig godt over Boones produktioner, der har en tung klassisk hiphop-lyd med et velklingende touch af jazz og soul. Boone rapper da også selv med på et par tracks, og supplerer Trepac fint på ‘Brik’, men når ikke helt op på hans niveau. Hans lyriske tilgang er også mere abstrakt end Trepacs, der ikke lægger fingrene imellem.

Trepac er en jordnær rapper, der har en original og anderledes vinkel at se tingene fra. Han introducerer det behersket på ‘Ingentro’, og tænker helt ud af boksen med hjemmekirurgi på højdepunktet ‘Ubalanceret’. Det er med en naturlig lethed han rimer, og når han peaker, så er han skarpt flyende med en interessant kant, som han skiller sig ud med. Det gør han bl.a. på hverdagsfortællingen ‘Peace of mind’;

“Mit dagligdag er ret så gennemsnitligt/ Jeg står op, møder virkeligheden, og spiller temmelig vigtig/ Gemmer mig bag arrogance, modig men forsigtig/ Skider i egen reden, og henter bajere henne i Kvickly/ Hjemmevant blandt pant og kakerlakker/ Blænder af maskiner, jeg forsvinder ind i apparater/ Hænger med min avatars virtuelle kammerater/ Bokser foran skærmen, dropbokser med min sparringspartner.”

Han er ved at være en erfaren rapper, som uden tvivl er blevet stærkere i sit flow, men alligevel sidder man tilbage med følelse af, at han indimellem laver lidt venstrehåndsarbejde. Man ved bare, at han kunne gøre det skarpere og mere raffineret som f.eks. ‘Tal som en taber’, men specielt ‘Den værre halvdel’, der gæstes af Dr. Phill, er overflødig, og falder kedeligt ved siden af. Trepac virker heller ikke helt oppe på tæerne, når Nota Bene næsten overtager tracket i en eksplosiv fandenivoldskhed imod politibrutalitet på ‘Lange arme’.

Boones beats giver en god old school-stemning, som Trepac måske tager lidt for afslappende på indimellem. Det fungerer, når Mund De Carlo kommer forbi på ‘Bobby Green’ med sensommeraften vibrationer, inden Trepac selv slutter det med eftertænksomme tanker på ‘Underskudsprojekt’. En mand der anerkender, at han på trods af sit åbenlyse talent, så bliver han nok aldrig stinkende rig af musikken. Han laver mere musik for nørderne, som kan fange det ekstra dobbelt-rim eller flow-finess, og så kan alle sjoller-rapperne passe sig selv;

“Jeg orker ikke mere, sætter punktummer/ Så hvis du ikke forstår mig, må du undgå mig/ Jeg siger fra er blevet træt af deres små numre/ Jeg er blevet far, har ikke tid til flere dumme unger”.

Selvom det ikke er det bedste, man har hørt fra Trepac, så holder han alligevel et solidt højt niveau. Hans tekster gemmer på flere lyriske guldkorn, som bliver dikteret med et usvigeligt sikkert flow. Så uden at imponere er de ‘De forkerte spor’ også på rette spor, fordi de begge to leverer værdige bidrag, som dog ikke overrasker. Makkerskabet er godkendt men næste gang ville det klæde dem at eksperimentere mere, fordi talentet rækker til det.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 20.08.2015 arkiveret under Anmeldelser |