Seks år er der gået siden albummet ‘Fantasten’, hvor Kasper Spez for alvor grundlagde sin poetiske rap-melankoli. Det er seks år, hvor der heftigt er blevet efterspurgt noget nyt fra gade-poeten, for udover nogle enkelte gæstevers, at det ikke meget man har hørt fra ham. Ventetiden er nu endelig ovre, for opfølgeren ‘Logi’ er blevet udklækket. Der er ventet med længsel, men han indfrier forventningerne med den faste makker Es. Sammen tager de den op til de højder, hvor klassikere bliver født.

Kasper Spez er blevet en voksen mand med fast kæreste, børn og kolonihavehus. Det kan måske lyde lidt småborgerligt, men det er på ingen måde noget man kan høre i musikken. Fantasten er ikke gemt væk til fordel for en stringent samfundsborger, for drømmeren er intakt og mere tilstedeværende. Imens ‘Fantasten’ blev lavet under en turbulent periode af hans liv, så har han nu en fast base, som tydeligt har givet ham noget mere overskud og engagement. Som coveret også illustrerer, så er Tom Waits svær at komme udenom som en af de store inspirationskilder med den fordrukken melankoli og historiefortælleren fra undersiden af facaden. Ellers er der træk fra dygtige danske tekstskrivere som C.V. Jørgensen, Skousen & Ingemann og traditionen af protestsangere.

Es imponerer igen som producer med et lydbillede, som er skræddersyet til Kasper Spez og hans tungsindige sindstilstande. Men selvom Es og Spez supplerer hinanden sublimt, så er det også sundt med lidt variation, derfor har han klogt inviteret Peder (Xtra Naan og GramseSpektrum) til at producere to numre. Det er et rigtig godt valg, for Peders musikalske melankolier frembringer de bedste sider af Kasper Spez som på ‘Drivtømmer’;

“Der er så mange af de her forestillinger, som aldrig når land/ Og forbliver som flaskepost fra forherligede druknedødstroper/ Og jeg er bare den logerende / Men jeg har fat i kraven på de her faldgruber/ Og lærer forhåbentlig aldrig at tage de møgunger på beløbet.”

Kasper Spez tager logi i forskellige skæbner, eksistenser, historier og fortæller dem i sit eget sprog. Det er stemninger fra gaden, samtaler og røverhistorier fra værtshusene eller gennemrejsende tanker, som bliver formuleret til poesi i et dragende univers. Han har en helt speciel indlevelse i sine numre og kombineret med et malende sprog, så er Kasper Spez et unikum. For han er helt formidabel, når han folder sit billedsprog ud, der åbner nye tanker og sider op i takt med gennemlytningerne. Det er fintfølende, dybt tænkende og mediterende, så man har svært ved at slippe det.

‘Angst’ er en blændende fortolkning af Tom Kristensens digt, som også var at finde på Per V-projektet ‘Rødder’. Her på ‘Logi’ er beatet dog blevet optimeret, og Kasper Spez har genrappet sine vers, og det er det kun blevet bedre af og står knivskarpt. Det er nærmest lige meget, om han forsøger at indfange stemmerne på ‘Hvem kalder’ sammen med Gunni Torps levende omkvæd, eller bliver mere abstrakt på ‘Freak’, for det er en fornøjelse at lytte til hver gang. Han er trådt endnu længere op ad stigen, og med et perfekt lån fra Trille bliver der ramt plet med ‘Typer’, imens ‘Sammen’ om kærligheden og ansvaret er overvældende. Det er kraftfulde stemninger, hvor Kasper Spez nærmest hypnotiserende reciterer sin lyrik, og skifter let tempo og sindstilstand. Det er gennemarbejdet og skåret helt ind til benet, for man kan tydelig føle, at der er tænkt over hver eneste ord og tangent. ‘Sidste nadver’, ‘Hjem’ og ‘Falder’ indkapsler stemninger i små oder, der forbinder værtshusets tilrøgede lokaler med poesiens yndefulde karakter.

Kasper Spez mestrer sproget og leger med det kreativt og originalt, så essensen af numrene ofte ikke bliver fanget første gang. For eksempel på ‘DMK’ (de døde metaforers klub), hvor der bliver vendt op og ned på parforholdet og klicheerne;

“Jeg er rumskæv af en side af dig jeg ikke kender/ Den er opdrættet i blinde vinkler.” – “Der er blod på bagtrappen fra statuerede eksempler.” og “De gode intentioner de kæderyger i entreen.”

Det er drømmetydning på højt niveau, når Kasper Spez leder sine tanker ud på Es og Peders nærmest ceremonielle stemninger, som kickstarter associationerne. På ‘Ihjel’ synger Lars Jønsson omkvædet så det er en fryd, og det hele er iscenesat, så det svært ikke at blive begejstret. Kasper Spez er i en klasse for sig, og omgivet af folk, som får det bedste frem i ham.

Så selvom han stadigvæk sidder i vindueskarmen og beskuer omgivelserne, så er han også blevet mere nærværende med en stærkere og tydeligere tilstedeværelse. Det er meget sjældent, at det sker, men jeg vil uden tvivl fortryde, hvis ‘Logi’ ikke får topkarakter. For det er et helstøbt album, hvor der ikke er nogle numre der falder udenfor, men som bare vokser efter hver lytning. Kasper Spez er en poet, der fletter sine ord symbiotisk sammen med produktionerne, så selv den hårdeste hiphopper finder analyseværktøjerne frem. Så lad blot Kasper Spez tage ‘Logi’ og lad ham imponere dig med nye nuancer, vinkler og indtryk.

6 ud af 6

Skrevet af Jaycob 28.10.2015 arkiveret under Anmeldelser |