Hvis du spørger mig, er dette en af de danske koncerter jeg har set mest frem til at høre på Roskilde, ikke mindst fordi, at deres plade var mere end fresh og havde en energi og nerve man ofte savner at høre på danske udgivelser. Endvidere spiller de så helvedes tight live, at det altid er en fornøjelse at høre dem.

Lørdag gav håb om bare en smule mindre regn, men vi har lige haft en kæmpe skylle og os der blev fanget på teltpladsen styrtede gennem mudderet i læ hos hippiernes lasede solbrille kreglertelte. Vel tilbage i Mediebyen malker vi vores gennemblødte digitalkameraer fra gårsdagens stemningsmættede øjeblikke. For mig var Dizzie Rascal det store højdepunkt. Se snapshots fra koncerten og meget mere lige HER.

På dette års festval har jeg indtil videre stort set ikke været at finde andre steder end ved Cosmopol scenen, som dagligt disker op med alt der for en hiphop fan er værd at se. Denne eftermiddag var det Camille Jones tur til at gøre festivalen mere festlig.

BitchMaid ruller filmen ud mens regnen holder time out; hun skummer stadig over at have misset det fede Dizzie Rascal show i aftes, men Roskilde Festival er altid fuld af fortrydelser for det er umuligt at se alt hvad man har lyst til, men man kan altid drukne sine sorger i skummende bajere og kodak-moments, se sem HER.

Ve den der stod foran opgaven at skulle samle alle hiphoppens vigtigste musikstykker fra 1979-2004 – 800 af slagsen – I ét 45 minutters langt mix! Det er ikke desto mindre det DJ Jaguar Skills har præsteret. På scenens 4 tv skærme blev det omfattende mix akkompagneret af en mosaic bestående af filmsekvenser, stillbilleder, historiske tv klip og videoeffekter kokkereret af visuals duoen 2d.

Det har altid været tydeligt, at pladeselskabet Stones Throw er drevet af en DJ. Peanut Butter Wolf er en sjældent dygtig klub-DJ med en meget bred orientering i hip hop og de genrer, den kommer af, såvel som et ofte fremsynet blik for talent. Men han tænker som en DJ og har en forbløffende konservativ smag i MCs, med en forkærlighed for dem, der kan rocke mikrofonen live på baggrund af DJens selections. Stones Throw var et af de mest fremsynede labels sidst i 90erne, men har ikke ændret deres register synderligt siden og fremstår derfor i dag noget konservativt. Solidt, men konservativt. Alt dette var klart ved koncerten fredag eftermiddag, en art fortsættelse af sidste års 10-års jubilæumsturné.

Talib Kweli har et stort problem som liverapper: sin stemme. Han går ikke igennem. Det er derfor sjældent at hans liveshows løfter sig udover det kompetente men lidt mudrede. Han kan være rigtig god når han er tændt, men det sker ikke så tit og bestemt ikke her torsdag aften i regnen på Roskilde.

Torsdag aften klokken 20:30 på Arena scenen var et massivt live band kørt i stilling til hvad der tegnede til at blive festivalens soulmæssige højdepunkt. Genrebetegnelsen R&B med al sin bling og hulhed, nænner jeg ikke at bruge om et multitalent af John Legends format. Et live band bestående af: 3 sangerinder, 3 hornblæsere, bassist, trommeslager, 2 på keys og the cherry on top på klaveret, var alle klar at levere en koncert publikum sent vil glemme (klik på billederne for stor version!).

Dag 2 af Roskilde Festival har sneget sig forbi Stones Throws slampumpende beats i Cosmopol teltet og man kan fornemme et lettelsens suk over at regnen har givet os en break. Det yderste lag af gummi er smidt ligesom toppen af paraplybjerget. Farverne kigger frem hos folk der tumler forbi i smatten og smilene er blevet flere. Men vi har samlet den barske torsdags bedste snapshots, se dem HER.

Det er torsdag, dag 1 af Roskilde Festival, og der er kun 10 minutter til portene lukkes op. Regnen pisker ned og alt er et gigantisk mudderslide. Vi har fanget den slam sjaskede stemning i linserne. Se med og forestil dig selv lydene, promillen, musikken, ekstasen og den totale overgivelse til elementerne og det flydende kaos lige HER!