Det nye danske musik kollektiv Boom Clap Bachelors udgav tidligere på året deres debut Lp, som bød på en helt ny lyd fra hvad vi ellers havde hørt på scenen herhjemme inspireret af vidt forskellige musikalske kilder som Prince, Jay Dee/J-Dilla, gammel jazz som Charlie Parker, Miles Davis o.lign. Jeg tog forbi gutternes hovedkvarter, hvor vi fik os en god snak om crewets oprindelse, deres unikke lyd og kommende projekter. Klik på billederne for et closeup af din favorit Boom Clap Bachelor. Print ud og byt med dine venner… Collect ’em all!

Rap er som bekendt det, de unge vil ha’ – i modsætning til kommunal-politik. At kombinere de to fænomener er derfor blevet en valgkamps-klassiker, der måske nok stadig stadig skylder at fremstå som andet end et misforstået udfald af en rigelig våd kampagne-brainstorm, men som nu i det mindte tilføjes lidt god, gammeldags bøf!

Det er svært ikke at unde Natasja Saad al mulig succes med det debutalbum, hun nu endelig har fået på gaden. Vejen mod forløsningen har været lang og har slået nogle heftige sving – både musikalsk og personligt.

Lige siden jeg i sommers læste om teaterstykker ”Slumprinsessen og de 7 smalltime hustlers” i Actionspeax #3 har jeg været interesseret i projektet og ventet længe på at showet skulle gå ned på Århus Teater. Endelig oprandt dagen, og der var både stort medie- og kendis-opbud da jeg ankom fredag aften til præmieren.

Salen var helt fyldt, og da publikum var sevet ind bød den altid smilende og humørsprællende franskmand Phax Ahamada velkommen med lidt grineren spydkast-mimik foran tæppet. Måske siger navnet Phax Ahamada dig ikke lige umiddelbart noget, men dem der var til Århus TookIt 05 vil genkende ham som den store dejlige bamse af en slow-motion breakdancer, der var på scenen til forskellige shows. Ikke mindst da han kom ind med sort paryk og rød kjole klædt ud som Cirkeline under Clemens ”Flammende oprør”!

Da tæppet gik fra blev al lys slukket og scenegulvet blev overrumplet af 7 dansere klædt i sort med selvlysende skeletter malet på. Der blev break’et til den helt store guldmedalje og der var straks stor applaus fra publikum. Ganske stor applaus faktisk, med både piften og hujen. Derefter forsvandt danserne og ind kom Freya aka Snezana og vi befandt os pludselig i en scene hvor hendes mor var blevet dræbt mens hun rappende forsøgte at kalde 112.

Det var starten på eventyret om Slumprinsessen og de 7 smalltime hustlers. Historien foregår i Århus efter hele byen er gået i opløsning og den russiske mafiaboss Nicolai Borsch (Jens Zacho Boye) har taget magten som den største narkobaron. Med en stor mængde lig i lasten har han efterhånden skaffet sig nogle fjender, og inden han ved af det, har Fukusho (Anne Sofie Byder) forført sig tæt ind på ham, og bliver Snezanas onde stedmord.

Fukusho viser sig dog kun at være ude efter at dræbe både Snezana og hendes far, til hvilket hun hyrer lejemorderen Kurd Rebærd (Klaus Tange). Derudover følger vi også den unge læge Brad Pittsberg (Andreas Jebro), der forelsker sig i Snezana, og sidst men ikke mindst De 7 smalltime hustlers.

Alt i alt noget af en historie. I hvert fald varede forestillingen omtrent 2 timer med indlagt pause og det var pænt længe. Holdningen blandt de folk jeg fik snakket med var at historien og handlingen ikke var meget værd, men det var jo selvfølgelig også selv fortolkningen der var lagt fokus på.

Dertil vil jeg sige at jeg nok havde forventet nogle flere af replikerne udformet som deciderede raps end tilfældet var (og i øvrigt at se Clemens på scenen, men lad nu det ligge). Freya gjorde det fint da hun rappede, men det var stort set kun USO der virkelig gav den gas på mic’en. En del rim var der også at finde andre steder, såsom bla. lejemorderens monolog ”en kontrakt er en kontrakt” og det var rart at høre rim som ”popsanger/håndlanger” og ”udstråler/skudhuller” i stedet for bare de tyndslidte kliche-rim man kan støde ind i i teaterverdenen.

Soundtracket til stykket bestod af en bred vifte af stemningsproduktioner og det lød alt sammen rigtig godt. Måske en anelse mere ørefængende omkvæd på sangene kunne have gavnet, men der var ingen tvivl om at det var gennemarbejdet. Jeg tror aldrig Århus Teater har været udsat for så boom’ende en bass med sådan en omgang hårdslående kicks og snares. Og fedt lød det.

Det fedeste var dog dansen. De 7 smalltime hustlers bestod af b-boys hele bundet, med hver deres stil, og også frontmanden Hurtigsnakker Hustler (USO) bustede nogle moves. Men hans indslag var dog nærmest vand i forhold til hvad folk som Happy Hustler (Isao Mori) og Hidsig Hustler (Osama Nasrallah) viste. Det var uden tvivl det bedste breakdance jeg nogensinde har set. Perfekt koreograferet og sammensat i en nærmest overdosis af headspinning og vanvittig flik-flak der også affødte gigantiske klapsalver fra publikum.

Endnu større var dog den stående applaus som stykket blev honoreret med da det hele var slut, og det varede flere minutter med bukken og nejen, mens samtlige medvirkende stod på scenen hånd i hånd. Til sidst kom instruktørerne også på scenen, og der blev smidt blomsterbuketter ud fra scenen. Jo, det var en flot præmiere.

Det var et storslået teaterstykke, og både det lyd- og musik-mæssige, scene-effekterne og især danserne var veludført og imponerende. Selve historien kendte man jo udmærket, men selvom der var lavet nogle gode tilføjelser – som bla delen om lejemorderen – så var det som om stykket var en anelse for langt. Jeg har svært ved at præcisere lige netop hvor der skulle ha været cuttet, og måske var jeg også bare for træt hvem ved, men det føltes som om stykket godt kunne have været komprimeret 10 min. kortere uden at det havde skadet.

Udvalgte steder var der nogle ganske sjove scener (specielt en scene hvor Snezanas far tager en bane coke på et par meter), og jeg synes eksperimenteringen med hele teaterkonceptet grundlæggende gik rigtig godt. Måske lidt mere humor dog, og en lidt hurtigere handling kunne have gjort stykket perfekt. Jeg kommer ikke uden om at det var et spændende show, leveret med al den energi man ku ønske sig. Jeg synes folkene bag det har fået et rigtig flot resultat ud af konceptet, og jeg kan kun anbefale folk der har tid og råd, til at skaffe sig en billet til showet der kører de næste 5 ugers tid på Århus Teater.
5 ud af 6 spots.

Billeder taget fra www.aarhusteater.dk

Det er slut med rapmusik på Vega Natklub. I Loungen har residents som Tue Track, Peder og Static ellers i årevis sørget før, at en af hovedstaden mest populære clubber har emmet af hiphop-flavour hver weekend. Ifølge Politiken fredag, er årsagen for meget machohørm og rå stemning i og omkring de hvide lædermøbler.

Endnu et frø er sprunget ud på det knudrede, musikalske træ vi kalder hiphop. I dette tilfælde er der kommet et debutalbum fra en rapper der repræsenterer 2730 Herlev. Der er tale om en herre med aliasset Fogeden som skriver tekster om livet kun få zoner fra hovedstaden.

Her præcis en uge inden Static & Nat Ill‘s længe ventede album “Teamwork” udkommer, smider de to inkarnerede hæphoppaz også mixtapet “The Nightshift Mixtape” på gaden. Mixtapet er trykt i 1400 eksemplarer, og er ganske gratis!

Rapper og producer Baya har efterhånden været på gaden med et gratis mixtape et stykke tid som forløber for det kommende debut album Black Viking. En All-Star Lineup af DJ Static, L.O.C., Majid, USO, NatIll og Vincens assisterer. Mixet leveres af DJ Phil & Baya og består af freestyles, skits og hele tracks med produktioner af Copenhaniacs, Saqib, F.I.P., Providers, Maximum Risk og Madness4Real. Download mixtapet på Bayaworld.com

Der er ild i Århus i disse dage! Det vil de fleste der var til Track72 feat. Booty Cologne + Wildchild / Frankndank / Scratch of The Roots i går nok være enige i. Voxhall bød nemlig på en rigtig nice tredobbelt koncert med disse tre acts, hvor ikke mindst Scratch brillierede med et klasse show. Men festen stopper ikke her!

RapSpot.dk har nu sluttet sig til den sammenslutning af uafhængige musik-internetsider som er ført an af Musik.dk og bla. også tæller Flavourz.dk foruden ca. 13 andre sites.