Vi har længe talt om det internt på redaktionen og tager nu konsekvensen og introducerer vort eget forum til dybdegående diskussioner af musik produktion, gamle plader, sampling o.lign. Navnet er CrateSpot Breaks and Beats Boardet og alle er velkomne til at deltage i debatten, get crackin’ y’all!

Mange borgerlige politikere ville vågne badet i sved og urin med et skrig af rædsel flænsende gennem mørket ved tanken om at være spærret inde til den slags fødselsdag der bliver fejret på Jagtvejen 69 på torsdag. Det er nemlig rigtig! Ungdomshuset fylder 23 år og det fejres bl.a. med en stribe svovldunstende, ondskabsfuld hiphop.

Pras Michel er 1/3 af Fugees og alene som sådan interessant, men hans soloalbum Win Lose Or Draw er ubeskrivelig dårligt. Flowet har været outdated siden 90’erne (hvor det endda ville have lydt kluntet), produktionerne er poppede og uinspirerede og emnerne er straight up kedelige. Det er kort sagt noget

Siden hiphop-solen steg op over Danmark tilbage i 1980’erne, har der været mange rappere, som har prøvet at bane sig vej gennem den tætpakkede undergrundsscene. Undergrunden har fra begyndelsen været pakket med rappere, som har haft det der skal til. Men de fleste er blevet overskygget af Tordenskjolds soldater. Der findes dog undtagelser – fx Pede B.

Århus kaldte igen i ’05, og RapSpot sendte et crew afsted bestående af Ann Noyd, K-V, Jølaw, Bo Pee og Mali.
Det samlede resultat af anstrengelserne kan indtages HER.

Det lyder åndssvagt, i dag hvor rap på dansk i alskens afskygninger er allestedsnærværende. Men i starten af ’90erne var dansksproget raplyrik et nichefænomen i en undergrundskultur. Hvor ghettoficeret skoleengelsk var det gældende sprog på mikrofonen, og de seriøse dansk-udøvere derfor var få og måtte kæmpe med de bjørnetjenester, som topfjollede FlopStarz og selvparodierende RBC gjorde genren. Alt det blev heldigvis ændret med ét vers i 1994.

“Jokeren, jeg’ ik en joke, jeg den hofnar der lever hvor avisen har sit forsidestof fra!” Jokeren udgav for to år siden sin solo-debutplade der viste en masse nye sider af Jokeren, frem for ”stiv-pik-og-håret-tilbage”-fyren som han var kendt for i sine DGP-dage. Godt nok havde han vist sig som en mere voksen mand på en to-tre numre på ”Definitionen af en Stodder”, men først på ”Alpha Han” fremstod han for alvor reflekterende.

Når en af Danmarks væsentligste rappere udgiver et nyt album og en af de mest ordfråsende anmeldere på RapSpot skal skrive om det, kan det ikke undgås at der kommer en lang smøre ud af det. Og heldigvis for lange smører, for hvor ellers end på nettet får danske rapudgivelser den dybdegående opmærksomhed de fortjener? Hvis du er en af de der hardcore læsere der elsker lange, detaljerede beskrivelser så klik dig ind for den lange version af anmeldelsen her: LANG. Og hvis du ærlig talt ikke gider, men godt orker den korte version så læs blot videre her.

Så er tredjedagen af mine Aarhus Took It billeder endelig færdigsorterede og sendes ud i cyberhavet. Her er snapshots fra Joe Trues shoew, J-Spliffs ditto og selvfølgelig BCC der fik delt vandene med hensyn til om de var voldsomt fede eller ej. Jeg hælder mest til det første og måske skyldes det at jeg havde frit udsyn til dynamikken på scenen. At dømme på billederne var jeg ikke den eneste der synes de fik løftet taget, men se selv med HER.

På trods af der gemmer sig tre jyder indeni Lucie Baines, har konstellationen bestående af østjyden Gísli, vestjyden Kresten Osgood og nordjyden Thomas Vang faktisk ikke spillet i hovedlandet endnu. Det bliver der rådet bod på den 15./9. når trioen gæster natklubben Milky på Fabriken i Århus.