The Ticallion Stallion Mr. Meth er åbenbart ikke i rejsehumør, eller også har den nylige Code Red terroralarm i New York skræmt livet af ham. I hvert fald har han aflyst sin koncert til Aarhus Took It. Brooklyn’s Firering Squad Mash Out Posse er ikke bange for noget som helst – de har immervæk indspillet med Victoria Beckham – så de afløser for Wu‘s Iron Lung. Planerne om Hot Nickels‘ første besøg i Danmark er dermed udskudt på ubestemt tid.

Resten af programmet er ved at tage form, og det tegner til at blive hurtigere, højere, tungere og bredere end nogensinde.

Rapspot-crewet gentager succesen fra Roskilde Festival 2002-03 & 04, samt Århus Tookit 00-02-03. Kjøbenhavner fraktionen af rapspot teamer denne gang op med jyde-spotterne og mødes på Tysklands Odde for at dække Århus Took It 2004.

Hvis du ikke selv har tid, penge eller mod til at tage til Tookit kan du følge hele herligheden direkte fra din computer, hvor vi opdaterer direkte fra Ridehuset i Århus – under lydprøverne, fra backstage lokalet, på toilet kummerne og iblandt publikum. How live can we get?!

Se hvad der gik ned de andre år her ved at klikke på nedenstående link

Århus Tookit 03 – Julebal tryk her

Århus Tookit 03 dag 1,2 og 3
Århus Tookit 02 Se billeder

Århus Tookit 00 Læs og se ptas døgnrapport

Så skete det, netop hjemvendt fra ferie med rejsebilleder og Guiness-slatter med i tasken, fyrer Byens Puls op for en vaskeægte sommer update. Se billeder fra Irland (Belfast, Dublin og Drugheda) og Danmark (denne gang inklusiv maling på ‘det røde stål’).

Se billeder af CLEAN, TIWS, Crema, Storm, Duaboys, Theis1, Clean, Bates, Cres1, Dozo, Sabe, Toys og Moa ved at trykke her.

Byens Puls opdateres i et samarbejde imellem Rapspot.dk og Byens Puls Magazines.

Aftensolen skinnede stadig blidt på en skyfri himmel over havneområdet i Århus, mens hundredevis af hiphoppere samledes foran Train i den tomme gyde bag det høje Comfort Hotel lørdag aften. Der var en herlig stemning i luften og spillestedet blev fyldt op i en smal strøm af forventningsfulde drenge og piger.

Jan åbnede døren ind til Toms værelse, ”Skynd dig ind din idiot” hvæsede Tom fra sin foroverbøjede position ved skrivebordet hvor han var i gang med endnu et af sine skumle projekter.
Jan skyndte sig at lukke døren bag sig ”Din mor lukkede mig ind” sagde han ”.. Hvad har du ild i?”. Tom sad koncentreret og rullede en håndvægt omhyggeligt frem og tilbage over et foldet viskestykke; ”Det er ikke hvad jeg har ild i… det er hvad jeg får ild i” mumlede han.

”Hvad har du i posen?” fortsatte han. Jan lyste op: ”Bare vent til du hører det her! Det er Arrested Developments nye plade Among The Trees den er SINDSYGT fed!!!”.
Tom havde ikke værdiget sin homie et eneste blik, men nu kastede han et smalt, hurtigt et hen mod cd´en der dinglede som en øjebæ for enden af spaghettiarmen. ”Jeg har hørt den nede i Baryske” vrissede han ”Lorteplade!”. Jan var målløs ”Hvad snakker du om??! Nu spiller jeg den fandme for det kan ikke være den her du fronter på!”. Mens Jan rodede ved cd-afspillerens tape-mumificerde låg vendte Tom viskestykket og fortsatte med håndvægten på den modsatte side og en svagt knusende lyd løftede sig under de blå tern.
”Siden hvornår er du blevet popdreng?” mumlede han til Jan ”Fik du en Westlife plakat med den cd?”, Jan baksede stadig med låget ”Det er sguda ikke pop! Det er hiphop fra en af de 50 bedste rapkunstnere nogensinde! Arrested har lavet Mr. Wendal, Everyday People og Tennessee – totalt legendariske – så vis lidt respekt!”.

Endelig fik han afspilleren til at virke og der tonede sfæriske mågeskrig og bongotrommer ud mellem M.O.P. plakaterne og reolen med dvd-slaskerne. Tom lå flad af grin og Jan skyndte sig at trykke forward ”Introer sucker altid” undskyldte han sig ”Word!” klukkede Tom ”Især dem med panfløjte!” men han blev overdøvet af en kælen, jazzet kvindestemme der lagde sig fløjlsagtig over en usleben bas. Snart kom der både rap og trommer på og Jan nikkede ivrigt i takt til beatet ”Det´ fandme lir!”. Tom mosede videre på viskestykket med håndvægten ”Det er aight, men så vidt jeg husker er det nummer der kommer bagefter mere pop end Nik & Jay i et Wycleff remix”. Jan undersøgte tracklisten ”Luxury tracket? Hell no, det har det sindssygeste smæk i trommerne – 6,6 på røvrichterskalaen alle fredage på Rust!”
Tom skruede forsigtigt låget af en en lille plastdåse der viste sig at indeholde en hvid creme.
”Som om du nogensinde bliver lukket ind på Rust! Hende i døren kan lugte når folk er i puberteten!” Jan lo ”Det rabler for dig mand, jeg kan komme ind anytime! Det er sguda din nakkeost der er så lagret af hormoner at den kan slå en narkohund ihjel!”. I det samme klappede track 7 ud af højttalerne med en storsmilende melodi og et trippende rapflow, ”Hvad SKER der for loungen?!” protesterede Tom ”Total akustisk Cafe Del Mar!” ”Det er Honeymoon Prelude” sagde Jan ”Det er alt for lækkert! På nær lige omkvædet: ”Girl just take off your socks/ Let me lick on your feet” – føj!”
Han forwardede til næste track “Tjek det her” sagde han og satte Wag your tail i gang ”Det er jo fuckin sang!” råbte Tom ”Og det lyder fandme som Beatles!!!” ”Slap dog af!” Bed Jan ham af ”Hvis der ikke er automatvåben på hooket og Comptongangstere på rappen kan du åbenbart ikke klare det? Den her plade er mega funky, den har sjæl og positiv energi PLUS den passer til både clubs og sommercruisere i slæden. Men den er vel bare for harmonisk til en hater?”
Tom var for optaget af at drysse fint salt ned i cremen til at svare så Jan skippede forbi den jazzede instrumental som havde alt for mange handclaps og akustisk guitar til at Tom ville kunne fucke med den, men det næste track holdt stilen med shakers og så organiske trommer at man næsten kunne høre neglene på koskindet. Teksten var atter positiv og feel-good, ”Jeg knækker mig snart!” truede Tom og rørte irriteret rundt i cremen med den lange ende af en ske.

Ved næste track spidsede han ører ”Hey det lyder bekendt!” sagde han pludselig ”Hvad er det for et nummer? .. Det er sgu da Ghetto Fitness med Lasse Siegismund!!!” Jan grinede ”Ja, det er det faktisk, men det er kommet til at hedde ”Baba Oje´ Is The Oldest One” – faktisk er der mad mange tracks der er produceret af to danskere – kan du huske Prins John fra Dogmelistic?” ”Ja selvfølgelig, den er mega fed” svarede Tom ”Prins John det er sguda ham der producerede Absinth for L.O.C. – jeg spiller stadig pik til det nummer!” Jan nikkede ”Han er gået sammen med en der hedder Theis og de kalder sig Lounge Lizzards. Det der Rejsetracket beat fra Dogmelistic kunne også sagtens have været med på den her plade!“. Tom kiggede vantro på ham mens den fantastiske produktion rullede en tekst frem om en 72 årig hiphopper med rejsefeber. ”Det er fandme løgn…” mumlede Tom “Har de solgt Ghetto Fitness til et alderdomshjem?” ”Baba Oje er god nok, han er i Guiness som verdens ældste hiphopper og han er medlem af Arrested Development – han kommer selv ud med en plade snart” svarede Jan ”Part 2 versionen er også nice n´ funky, og total enkel”, men Tom ignorerede ham så Jan forwardede til Pain Thangs. “Okay, hvis du vil have det mere elektronisk så peep den her” Og ganske rigtig begyndte Tom at bobbe hovedet til rytmen ”Det er cool nok” sagde han ”Men hvorfor skal alle tracksne være så sløve?”. Jan var ved at miste tålmodigheden ”Hva´vil du ha´? Et techno-remix af Break Ya Neck? Det her er sguda ikke sløvt. Det er melodisk hiphop – det er hele ideen i Arrested Development!!” Han forwardede til det næstsidste track Things Distracting ”her minder atmosfæren mig virkelig om Everyday People” sagde han ”Sjovt at de stadig kan skrive så positive tekster i hiphop” ”Ja vildt sjovt” svarede Tom ”Det må være derfor de er ved at dø af grin på outroen”. Han foldede viskestykket til et kræmmerhus med åbning ned mod den saltede creme.
”Hvad fanden er det egentlig du sidder og laver?” spurgte Jan mens Tom forsigtigt hældte indholdet af viskestykket ned i cremen. Det var et klart pulver der fangede lyset og glitrede mens det dryssede ned og forsvandt i den hvide substans. ”Det er sguda glas!” udbrød Jan ”Hvad sidder du og hælder det ned i?”
”Min søsters aftershavelotion. Hun bruger det når hun skraber kussen” sagde Tom og rørte godt rundt med skeen inden han omhyggeligt skruede låget på igen ”Soen har ridset min Necro cd”.

4 ud af 5 stole

Den regerende Fight Night-mester Strøm MC fra Jyder Mæ Attityder tager bladet fra munden omkring den verserende beef med rapperen Niarn. Det sker i mp3-format i form af nummeret “Ære Og Skam”, der kan downloades på flavourz.dk fra og med i dag.

Nummeret er kommet på nettet som svar på Niarns nummer “Mit Liv,” hvor Strøm fik et par ord med på vejen. Desuden skulle der også være et disnummer til Strøm på Niarns kommende album “Årgang ’79”.

For at få fat i “Ære Og Skam” skal du klikke dig ind på denne flavourz nyhed, der forklarer hvordan du downloader det.

Det relativt ubeskrevede blad Blodsbrødre har dette forår smidt en EP på gaden. Blodsbrødre er en duo bestående af Tateren og Jacob Valbjørn, hvoraf førstnævnte både rapper og leverer beats, mens sidstnævnte gi’r den op som frontfigur udelukkende på mikrofon. Duoen er bosat i det københavnske, men oprindeligt står der Frederikshavn på de to artisters dåbsattester, hvilket efter duoens eget udsagn er en del af årsagen til, at udtrykket i deres musik adskiller sig fra en ellers ensartet dansk rapscene.

Smækker man skiven på i troen på hurtigt at stifte bekendtskab med Blodsbrødre, bliver man skuffet, for skivens første af syv skæringer er hurtigt i gang uden videre introduktion. ”Syg underholdning” er titlen, hvilket nok er sigende for tracket, men ikke på den måde som var hensigten. En smule sygt og søvndyssende svinger både beat og flow, den første stime af punchlines er skyllet forbi før denne anmelder er kommet til sig selv, men jeg når at fange afslutningen af første vers, der tolkes som budskabet af tracket “får flere nederlag end en spasser har haft. Syg underholdning som Dirch Passer med kræft”. Omkvædet består af cuts af DJ Vital i klassiske danske udgivelser. Per V og Geolo G blandt andre får således gjort deres for at løfte på helhedsindtrykket, om end det er en tung byrde. Produktionen er Lil Jays, som med loopede strygere og piano skaber den vuggende fornemmelse som beskrevet indledningsvist. Valbjørns flow følger godt efter, hvilket som sådan er et kvalitetstegn for rapdelen, men konklusionen er, at tracket er uhensigtsmæssigt valgt som indledning. Nummeret mangler den attitude og kant, som skal indfange, fastholde og slå benene væk under lytterskaren, når man som i dette tilfælde er debuterende.

Derfor er det først i løbet af de næste tracks, at man får forsmag på hvad skiven indeholder, og hvad Blodsbrødre i sin enkelthed kan levere. Særligt i titelnummeret ”skab dig”, som sætter lytteren ind i duoens budskab i form af en slags manifest om at skabe sig uhæmmet. ”..skab dig er hvad min indre stemme siger, udover det om et orgie med fem piger[…] vi er som ukrudt det derfor vi ik forgår, hvilken del af skab dig er det du ik forstår” Tateren har produceret beatet. Simple trommer spicet op med en håndfuld elektrolyde, og en guitar der skærer helt op i tandrøderne, sætter automatisk gang i nakkemuskulaturen. Her findes den rette fandenivoldskhed både tekstmæssigt og gældende for det samlede udtryk, så man gennem dette nummer får nemmere ved at forholde sig til udgivelsen og særligt de to rapperes formåen.

Det er Valbjørn, der er i front, og teknisk set viser han over EPens 7 skæringer, at han har sit på det tørre. Stabil og konsekvent stemmeføring i flowvariationer der ligger inde for den naturlige spændvidde kendetegner denne rapper, som placerer sig et sted mellem en tidlig Joe True og en alvorlig Mesta Lasse. Tag dog ikke disse paralleller så bogstaveligt, for Valbjørn er som selv proklameret i ligeså høj grad sin egen. Hans bedste levering er, når han skruer bissen på under et ”kommercielt selvmord”, hvor 4fod gæster udgivelsen, og samtidig genoptager tråden fra deres egen EP ”køb den stjæl den”. ”det Universal udgiver det sgu corny, så vi presser vores egne plader som Swan Lee[…] prøver at få min cd kendt af flere mænd. Køb den, stjæl den. Du ka endda kopiere den”. På den måde bliver den kommercielle selvmordsattitude pludselig en fællessag for både Blodsbrødre og 4fod, hvilket klæder Blodsbrødre på denne udgivelse, i samme grad som det løftede helhedsindtrykket af 4fods EP i foråret 2004. Produktionen til ”kommercielt selvmord” er uden tvivl udgivelsens i særklasse bedste ørehænger. Simon Birch er hovedmanden bag en symfoni af dommedagsstrygere, scratches fra DJ Vital og en blæser der, trods sin jazzede New Orleans-lyd, komplementerer alvoren i strygerne, lagt henover et simpelt synthhook der agerer fremragende taktstok for rappernes mundtlige skudsalver.

Dermed er jeg desværre nået igennem udgivelsens højdepunkter. Tekstmæssigt forener de resterende tracks middelmådighed og manglende evne i kunsten at opretholde en form for rød tråd. Med delvis undtagelse af “en sammenhængende kærlighedshistorie”, som dog hurtigt kommer til at stå mutters alene i et ellers flyvsk men generelt narcissistisk tekstunivers.

Produktionsmæssigt er der altså efter min smag tale om godt en håndfuld numre af varierende kvalitet, samt et nyt rapbekendtskab som besidder et potentiale der momentvis skinner igennem. Valbjørn er velfunderet både som rimsmed og i den tekniske udførelse. Det er dog alligevel som om han ikke har ordet sikkert i sin magt. Eksempelvis bliver manifestet ”skab dig” aldrig helt beskrevet så det er fuldt forståeligt. Synd og skam fordi idégrundlaget er i orden, men som tekstforfatter formår Valbjørn ikke at skære ind til benet førend titelnummeret er forbi. Af enkelttilfælde kan nævnes det første citat i denne anmeldelse. Ok, ”syg underholdning som Dirch Passer med kræft” giver en form for mening, men nøgtern anmeldelse diskvalificerer den som egentlig punchline. Ret skal dog være ret, så lad mig endelig fremhæve et par af udgivelsens smilebåndstrækkere ”Flere syge jyder end det danske politikorps” eller hvad med ”Jeg er selv min yndlings MC bortset fra Gunnar NU”? Valbjørns makker Tateren har også sine indslag, men på ingen måde nok for lytteren til at danne sig et komplet indtryk. På sin vis alle tiders, idet det virker som om Taterens styrke består i at komplementere Valbjørn med sin simple, primitive og kradsbørstige stil. Afgørende for Blodsbrødres samlede potentiale er at produktionen skal sidde i skabet, Valbjørn skal skrive og rappe sit ypperste, Tateren skal supplere ham i begrænset omfang. Først når disse faktorer opfyldes, er der tale om anbefalelsesværdigt dansk rap.

2½ sofaer ud af 5

Kvinder stiller skarpt modtager stadig bidrag til deres omfattende udstilling. Alle bidrag er velkomne fra såvel proffer som ikke, sålænge billedet er taget af en kvinde og mænd ikke medvirker på billedet. De skal bruge 9131 billeder, så der er plads til alle.

Mon ikke dig eller din veninde ligger inde med et par billeder fra hiphop miljøet ellers så skynd dig at tage et. Det kunne fx. være med kvindelige udøvere ( Karen Mukupa , Lil-T, Karen, Josefine, MC Josephine, KCL , Na-D, Liv, Mis Marie, Konen, Dj Metz, Sørøver Sally, La Dea, C-Cat, SIN, Karen Maarbjerg, Frk. Skov, MC Tia, Lena etc. ) eller af graffiti, af din mormors goldfronts eller hvad som helst.

Organiseret Riminalitet – nu ikke længere Originaliseret – brød igennem til DM i Rap ’98 og siden har været en del af Helt Sikkert kollektivet. Gruppen tæller LarsEFX, Johnny Slogan, Kool Jep, Khalern og DJ Jett.

Da der faktisk ikke er udgivet noget under OR navnet siden en brændt cd i halvfemserne (!) er vi mange der er glade for at de endelig udsender noget, nemlig EP’en Første Gang Er Gratis. Vi er især glade for den rent faktisk – i sand diskotekspusher stil – er gratis.

OnPoint vil hver mandag informere dig om hvilke ting der går ned på den danske hip hop og reggae scene i den efterfølgende uge. Så husk at checke ugens opdate, så du kan sikre dig at du ikke går glip af ugens alt for vilde musik eller club oplevelse. Big up massive! Lick Shot!

[UGENS MUSTx2!]
Originals/ Brogade Boogie
Originals: Resident DJs Typhoon & B-Side, Moving Sounds: Kwame & Stuffa. Live Brogade Boogie: Joe True og Sphaeren fyrer op for en bangin’ koncert på Rust på Nørrebro. Special guests: Machacha og DJ Jett. Rust, Kbh. N