25.02.2004

Pete Rock & CL Smooth @ Lille Vega, Lørdag 21. Februar 2004

cl2.jpgEn Pete Rock & CL Smooth-koncert uden ’T.R.O.Y.’ er jo ikke en rigtig Pete Rock & CL Smooth-koncert, vel?!

Frustrationen lyste ud af Mecca & the Soulbrother, mens crowden vantro måbede tilbage mod tæppet, der som i slow-motion blev kørt for scenen.
Vi var 40 minutter inde i en gylden hyggetime med et par af de største hiphop-helte – men uden hverken varsel eller efterfølgende forklaring var det pludselig slut.
At cutte lyden og tænde lyset, netop som en koncert er ved at nærme sig sit klimaks, er da eklatant mangel på fingerspidsfornemmelse. Skide tak for det, Vega.

Læs resten af 'Pete Rock & CL Smooth @ Lille Vega, Lørdag 21. Februar 2004' »

Skrevet kl. 16:48 af Papi arkiveret under LiveSpot

25.02.2004

Billeder fra Rapspots Juleaften!

santa_forside.jpgSå fik vi langt om længe overstået al vores ståhej med julekalenderen og fik fremkaldt billederne fra festen på Ideal Bar d. 24/12. Vinderen af den sidste runde “Gæt rapperne” blev Patrick B., og den eneste som havde alle 24 rappere korrekt var Rune Friborg, som dermed vandt den helt store kasse sponsorgaver. Desværre kunne ingen gætte plottet, men vi takker for de mange fantasifulde gæt! Tak for støtten til alle medvirkende og folk, der hjalp til med gøre det store projekt muligt… SE BILLEDERNE FRA JULEAFTEN HER!

Læs resten af 'Billeder fra Rapspots Juleaften!' »

Skrevet kl. 16:30 af arkiveret under Linselus

24.02.2004

Grå Tirsdag

greyalbum.gifJa, det er jo bare at se ud er af vinduet. Vådt, trist og gråt – og ikke nok med at det er dagens virkelighed her i Danmark, men i dag er en pæn bid af internettet også gået gråt. Men det er trods alt i en god sags tjeneste.

Grey Tuesday er en aktion mod musikindustriens og de store pladeselskabers copyright krig – og til fordel for DJ Dangermouse’s remix projekt af Jay-Z’s the Black Album (der udelukkende gør brug af samples fra den klassiske Beatles udgivelse the White Album) og som har fået titel the Grey Album og givet anledning til dagens aktion.

Flere hundred sites rundt om på nettet tilbyder i dag the Grey Album til fri downloading i protest mod musikindustriens hertz mod dette – og deres copyright forfaltning generelt.
Ligeledes har flere hundred sites ændret deres udsendende og gået i gråt for at vise deres støtte, ja selv kultur sektionen i Politiken er i dagens udgave kommet i grey mode.

Læs resten af 'Grå Tirsdag' »

Skrevet kl. 14:10 af Bo Pee arkiveret under Nyhedsarkiv

23.02.2004

Strictly on WAX presents R&B / HipHop Lick

Waxflyer_lille.jpgEndnu en månedlig “club night” ser dagens lys! Strictly on WAX præsenterer R&B / HIPHOP LICK som finder sted første gang nu på fredag d. 27. februarStudio54, Axeltorv 5 (ved Palads) kl. 23:30-06:00 og koster kr. 60. Musikstilen er ny og gammel R&B, hip-hop og ragga (dancehall). DJs er Wal og Papichulo (ikke ham fra Rapspot), mens der på scenen kan opleves følgende navne: Overseize (hip-hop) og Fanta (R&B). Stor version af flyer her!

Læs resten af 'Strictly on WAX presents R&B / HipHop Lick' »

Skrevet kl. 17:15 af K-V arkiveret under Nyhedsarkiv

19.02.2004

Boombox på onsdag: Niarn live

Boombox_logo.jpgOnsdag den 25. februar præsenterer Boombox Aalborgs undergrundsfavorit, Niarn, som giver smagsprøver fra hans kommende album “Årgang 79”. Aftenens DJ’s er DJ Whut (Jiggy Jason) og Jesper Gren (EMI), der natten igennem vil sørge for bangers til dansegulvet.

Dørene åbnes klokken 23, og du finder Boombox på Bombay Club, Nørregade 41 i København. Husk at du skal være fyldt 18 år for at komme ind.

Læs resten af 'Boombox på onsdag: Niarn live' »

Skrevet kl. 17:07 af K-V arkiveret under Nyhedsarkiv

17.02.2004

Navne på bordet til Roskilde Festival ’04

roskilde_04.jpgIndtil videre havde kun danske Blue Foundation, tyske Puppetmastaz og de engelske pladespiller-akrobater Scratch Pervertz meldt deres ankomst på årets Roskilde Festival.

Men nu kan Rapspot.dk som et af de første medier eksklusivt fortælle at også Dizzee Rascal, TY, Jokeren, Quannum Spectrum og Lex Records (Prince Po, Sage Francis etc.) er på plakaten.

Der er altså intet i vejen for at glæde sig til sommeren og festivallerne kommer og vi igen er back in da mud.

Londons nye enfant terrible Dizzee Rascal vendte i den grad op og ned på garage og hip-hop scenen i sit hjemland. Med kreative ørehængere formåede han at få hele verden til at råbe “fix up, look sharp.” Dizzee’s album “Boy In Da Corner” var topunderholdning, der gik lige i skridtet på anmelderne, som gav den top karakterer over hele linien. Ikke mindst på rapspot.dk, hvor han blev sammenlignet med Busta Rhymes, ingen ringere. Den unge mand med cockney twang går med sine ‘trousers, ridiculously low’ og skal nok få sat ild i Roskilde.

TY er et mere konventionelt hip-hop navn, der fyrer op for en god soulet hip-hop stil med et eftertænksomt udtryk. TY’s helt store force er det fantastiske samspil med hans orkester, som til fulde supplerer de dybe tekster, der viser der er sket en del i England siden Hijack The Terrorist Group.

Efter at have leveret rap-delen til de moderne album-klassikere med DGP, gik Jokeren solo i 2003. Albummet “Alpha Han”, produceret af Ezi-Cut dér, viste i den grad at han bestemmer hvor skabet skal stå. Først genopfandt han sig selv i med “Sulten” og bagefter fik han hele Danmark til at råbe: “Hvor du fra?!” Over efteråret har han rykket nogen bragende koncerter med det stinkende funky live-orkester Booty Collogne, der tæller både Peder fra Prunes og Tue T. Der er ingen tvivl om at han er et fuldvoksent bud på at dansk rap kan stå på egne ben til Roskilde.

Lex Records er et underlabel af electronica giganten Warp, der har udgivet en del avant garde hip-hop. På Roskilde præsenterer de en række rap-oplevelser med kunstnere, der flytter grænserne for moderne hip-hop.

DANGER MOUSE er produceren, der kom ud af ingenting og virkelig markerede sig sidste år. Først bragte han den glemte helt Jemini The Gifted One tilbage med deres fælles album “Ghetto Pop Life”. Derefter remixede han Jay-Z ‘s “The Black Album” udelukkende med samples fra Beatles“The White Album” – et træk der øjeblikkeligt høstede anderkendelse i producer verdenen. Hans stil er eksperimenterende, men altid med en fod solidt plantet i den gyldne, klassiske hip-hop produktion.

Prince Poetry gik efter brudet med Pharoahe Monch fra medlem i den legendariske duo Organized Konfusion til at være nærmest usynlig. Han droppede vers på undergrundsudgivelser, men først i den sidste tid er manden med det royale, mørke flow tilbage i spotlightet. Selvom der går rygter om en Organized reunion bliver Po’s næste udgivelse en solo-debut på Lex Records – selvfølgelig med beats fra Danger Mouse. Og vi danskere har allerede fået en smagsprøve på Prince Po tilbage i topform, da han gæstede vores egen Gisli‘s “(Even In My) Dreams.”

Sage Francis er først og fremmest vinder af den legendariske battle konkurrence til Scribble Jam, hvor han overraskende konkurrencen ved at battle forklædt som fordrukken trucker. Men udover freestyle skills fra himlen giver hans stil, der blander slam poetry og konventionel hip-hop, det endelige bevis på rappere faktisk har noget at sige. Er du i tvivl så lyt bare til hans bidende 11. September historie “Make Shift Patriot”

Det andet hip-hop kollektiv, der er på plakaten er Quannum Projects. De skulle have rocket København i foråret, så efter aflysningen, må det være kærkomment blandt fans at Quannum er sat på Roskilde plakaten.

Kollektivet der tager sit udspring i Californiens bay-area, repræsenteres denne gang af veteranerne Lyrics Born og Blackalicious . Lyrics Born udgav det legendarisk Latryx album med Lateef og han solo-debuterede i år med “Later That Day”. Med originale flows og rimstrukturer formår han at blande en sjælfuld levering med klassiske MC skills. Blackalicious er ligeledes omvandrende legender i den del af undergrunden, der sværger til støvede breakbeats og kreative tekster. Deres album “Nia” og “Blazing Arrow” er nærmest klassiske og sange som “Swan Lake” og “Alphabet Aerobics” beviser hvorfor. Desuden medbringer de LifeSavas, gruppen der pludselig ud af ingenting leverede et af 2003’s bedste album med “Spirit In Stone”. Hvis de formår at omsætte den basale b-boy energi fra albummet på scenen er der lagt i ovnen til en koncert af de større.

Alene efter strength in numbers princippet, tyder hip-hop scenen på Roskilde ’04 på at blive en stor oplevelse. Der er satset på ‘anderledes’ hip-hop, og efter flere af de konventionelt gode hip-hop navne klarede sig skidt (eller aflyste) sidste år, forstår man godt satsningen. Men lad os håbe Roskilde stadig har et par esser i ærmet, og spiller ud med et navn i Jay-Z, Nas og Eminem klassen.

Se mere på:
www.tymusic.org
www.jokeren.com
www.dizzeerascal.co.uk
www.lifesavas.com
www.lyricsborn.com
www.blackalicious.com
www.lexrecords.com

Læs resten af 'Navne på bordet til Roskilde Festival ’04' »

Skrevet kl. 19:44 af ptas arkiveret under Nyhedsarkiv

15.02.2004

The Soulbrother returns – og han har Mecca med!

rockcl.jpg Da guldalderen var på sit højeste i ’90eres New York, var der to hiphop-arkitekter der strålede over alle andre: DJ Premier og Pete Rock. To mænd hvis beats var den sikre vej til props, opmærksomhed og airplay for en hvilken som helst emcee.
I november var Primo som bekendt i København med Gang Starr, og på lørdag 21. februar er det så The Soulbrother #1 der lige kigger forbi Vega med sin gamle partner in rhyme CL Smooth aka The Mecca.
At have begge de to gamle beat-konger af N.Y. i landet på under tre måneder må siges at være lidt af et scoop – og mon ik’ du snyder dig selv for gang gylden hiphop-nostalgi, hvis du bliver hjemme og stener James Bond lørdag aften!

Læs resten af 'The Soulbrother returns – og han har Mecca med!' »

Skrevet kl. 12:12 af Papi arkiveret under Artikler

13.02.2004

Cas – “Kronisk Rastløs” (Album)

Cascover_forside.jpgCas, der i 2001 blev nomineret til en Danish Music Award for debut albummet “Reflexion” er nu 3 år senere tilbage på scenen forsinket, men med brud på samtlige normer og etiske regler på hans nye og mere hardcore album med den alt andet end søvndyssende titel “Kronisk Rastløs”.

Den veludførte pressemeddelelse fortæller en at pladen er et eksistentialistisk projekt som strækker sig over de sidste 3 år og beskriver dagligdagen set fra Cas’ synspunkt denne gang dog langt mere grotesk og ufiltreret.

Teksterne er netop også, hvad man tvinges til at fokusere på, når cd’en sættes på. Cas maler billeder i sindet på lytteren og fortæller om sit liv i indre bys kaos med folk der hustler sig gennem dagen og alles begær efter det uopnåelige. Samtidig præsenterer han indgående lytteren for sine personlige problemer som paranoia, der fylder meget i hans hverdag. Hudløst ærligt og bestemt ikke go’nathistorie-materiale. Rent faktisk minder Cas’ tekster mest af alt om personlige digte indimellem konverteret til “almindelige” rap tekster vha. slangord-udråb og letforståeligt gadesprog.

Musikken leveres af duoen Belly Of The Beats (5- Dob & SlowMo) samt BlindEyez of CPH (Nielsskillz & Cas). Stilen er meget studieren westcoast/down south musik domineret af hektiske synth lyde, tung rhodes, akkustisk guitar og masser af diskante trommeslag.

Bestemt ikke easy listening med få undtagelser som bla. introen, interluden “Når alt bliver nulstillet (R.I.P. M.E.S.)” og mit personlige favorittrack “Byens neonløgne”. Her låner producerteamet Belly Of The Beats inspiration fra en Crusaders basgang, tilfører den nye trommer og en lækker akkustisk guitar til et afslappet cruise kontrol nummer om indre by. På omkvæddet giver Nicole Stokholm stilsikkert tracket en stemning, der minder meget om 2Pac’s “Do For Love”. Lyrikken fra Cas og sidekicks Aeon og 5-Dob afspejler via en god fortællerevne hvordan Cas bla. gennemskuer storbyens neonløgne og betragter folk i sin by. Tracket afsluttes med en outro, der samlet gør det 7:18 min. langt, hvilket overraskende nok ikke føles sådan.

Cas viser også sin respekt for Kim Larsen ved at omskrive en klassisk Gasolin linie på “Desperados”: “Det startede ud i 1980, første sal/min mor var normal og min far var splittergal”. Et nummer der udover ham selv i det absolutte tekniske førersæde på mikrofonen byder på gæsterap fra de 2 ukendte navne Cope Confi og Danger samt Ø(yvind) fra det gamle Rockers by Choice og Cas’ makker i rim, 5-Dob. Stilen er dyster og paranoid på pladens posecut, der passende afsluttes med en skummel outro for at understrege titlen.

Indimellem træder Cas lidt ved siden af ved at bruge nogle temmelig 2pac inspirerede linier som fx. på “Åbenbaringen”: “Ønsker mig væk fra den her verden 360 dage årligt/men er fast besluttet på at blive ved at fortælle, til jeg siger farvel/og ser det smukke hvide lys for enden af tunnellen” pludselig for at vække lytteren brat med historier om at få tyret flasker i hovedet så blodet sprøjter, leveret med en stor intensitet.

Cas gør også brug af vokalsamplinger i et par af numrenes introer, fx. på “Fuck Verden”, som indledes med stemmen af en frustreret mand, som ønsker at “tage den her fucking verden, og bare SMADRE den”. Vreden og frustrationen over livets hårde realiteter virker helt klart som drivkraften for Cas og måske netop det, der gør ham til en interessant fortæller med et budskab.

Overordnet set har Cas en unik fortællerevne, som bliver udnyttet grundigt til at viderebringe de indre dæmoner, erfaringer og tanker der kæmpes med, og flowet er afvekslende, omend ikke altid 100% tight, men han er uden tvivl en underholdende og troværdig rapper. Det ville have været rart med lyrikken trykt i coveret, så man kunne følge optimalt med i slagets gang ligesom på “Reflexion”.

Det kan i længden være en lidt afkræftende affære at lytte til de paranoide tanker og gadebilleder, men som nævnt er dette bestemt ikke en easy listening plade, det er krævende rapmusik, der enten bør tygges grundigt igennem eller blive på hylden. Musikken er teknisk set meget velkomponeret og oppe i tiden, men savner lidt krydderi i form af noget mere beskidt eller lettere genkendelige loops, der bryder monotonien. Alt i alt et gennemarbejdet og pænt lydbillede, der viser producernes potentiale.

Valget af gæster kunne godt have været foretaget med lidt større omtanke, da Cas er suverænt bedste rapper på pladen både lyrisk og leveringsmæssigt, mens de fleste medvirkende udfra helhedsindtrykket godt kunne bruge et par sparringsrunder i studiet før de deltager i andre prof. projekter.

Jeg kan anbefale pladen til fans af westcoast / down south rapmusik med hang til fængslende og rå historier fra en ung rappers liv i Kbh. En værdig debut for det uafhængige selskab IH8 Records (www.ih8.dk)

3 ud af 5
3stole.gif

Læs resten af 'Cas – “Kronisk Rastløs” (Album)' »

Skrevet kl. 8:21 af K-V arkiveret under Anmeldelser

12.02.2004

Koncert med Atmosphere, Pacewon, Promoe m.fl.

slug.jpgI en tid med mange koncerter (og ikke mindst aflysninger af disse) er der dukket en op på programmet som man trygt kan glæde sig til.
Det er undergrundssværvægteren Atmosphere der atter gæster Danmark med sin karismatiske frontrapper Slug. Også Pacewon, Promoe fra Loop Troop, duoen Earatik Statik og hjemlige Static & Nat iLL vil være på scenen i henholdsvis Århus og København.

Alle der sidst deltog i Atmosphere koncerten i Århus, ved at der er garanti for en fantastisk live-oplevelse. Det var også dér at Static & Nat iLL imponerede sine amerikanske kolleger så meget at de næsten straks blev inviteret til Scribble Jam i USA (læs ptas´reportage herom og se de stemningsfulde billeder her.

Atmosphere kendes på sine dybsindige, tankevækkende tekster og produceren Ant´s på én gang upolerede og følsomme beats. Albums som Overcast, Lucy Ford EP´en og God Loves Ugly er alle mesterlige hvis man er til det univers og den lyd, der er nært beslægtet med f.eks. RJD2s produktioner via pladeselskabet og slægtskabet i Rhymesayers (herfra er også Soul Position). Ant kendes desuden for det suveræne Brother Ali album “Shadows on the sun

pacewon.jpgRapperen Pacewon fra hedengangne Outsidaz kendes bl.a. for sine disstracks til Eminem (Rap Music), som han en gang var cool med. Faktisk indlemmede han Eminem og Bizarre i Outsidaz i ´96, men mistede kontakten med Em da denne blowede op. Pacewon blev også slettet fra Amityville nummeret på Em’s Marshall Mathers LP, så der er brænde nok i bålet set fra hans perspektiv. I øjeblikket er han aktuel med sit album “Won“.

Men hvem er Earatik Statik?
Det er to rappere og en producer, der figurerer blandt top-hiphopnavne i Chicagos undergrundsscene. Gruppen skulle efter sigende have et rigtig fedt live-show oppe i ærmet, og det kunne bla. være grunden til at de har turneret med så prominente navne som Outcast, Ice Cube og Digital Underground.
earatik_statik04.gifEaratik Statik er på deres pladeselskab Headnock Records snart aktuelle med deres debut-plade “Feelin’ Earatik” der bla. gæstes af Kool Keith, Rise & Shine, Akrobatik, K-Solo og Profound. Pladen har produktioner fra ingen ringere end Diamond D (singlen er ude nu og hedder “People Like Us“) samt The Opus, DJ Rude 1, Brother El, Doc West, DJ Emmaculate og His-Panik
People like us har Pace Won på gæsterap, og det forlyder at det ikke bliver det eneste nummer hvor han og Earatik Statik fyrer den af sammen, når de kommer til Danmark.

Atmosphere, Promoe, Pacewon & Earatik Statik og Static & Nat iLL kan opleves d. 25 marts i Turbinehallen i Århus og i københavnske Vega d. 30 marts.
Billetter kan købes fra d. 1. marts og kommer til at koste ca. 150 kr. i Dezigner Soundz og Hustle & Ball eller omkring 180 kr i døren.
Fra d. 1. marts er der også forsalg fra Billetnet til begge koncerter.

statnat_04.jpgpromoe_04.jpg

Læs resten af 'Koncert med Atmosphere, Pacewon, Promoe m.fl.' »

Skrevet kl. 20:43 af Ann Noyd arkiveret under Nyhedsarkiv

10.02.2004

Byens Puls – Billeder fra Januar

graf_lins_2004.jpgByens Puls indeholder denne gang billeder fra januar måneds vægmalerier. Der har ikke været så megen udendørs aktivitet i den kolde vintertid, men i midten af måneden blev Copenhagen Cruise non-illegal graffiti udstilling afholdt i Øksnehallen og det har vi en lille gallery-galleri reportage fra. Check januar kollektionen her.

Læs mere om Copenhagen Cruise her

Byens Puls er et samarbejde imellem Copenhagen Rapspot & Byens Puls. Sektionen opdateres af Jezpar.

Læs resten af 'Byens Puls – Billeder fra Januar' »

Skrevet kl. 21:00 af arkiveret under GraffitiSpot