Danmarks store søn DJ Turkman Souljah fra PAEL og Phonatics gik i eftermiddags videre til finalen i aftenens DMC Technics DJ verdensmesterskab.
Med en imponerende tredieplads i de indledende runder ved verdensmesterskabet mere end lever Turkman op til forventningerne og vi på Rapspot holder fingrene krydset for ham i aftenens finale. Finalen kan, til de der ikke nåede til London høres live i streaming audio her.
Læs resten af 'Turkmania fortsætter' »
Skrevet kl. 19:17 af ptas arkiveret under Nyhedsarkiv
Essensen har længe været kendt i det danske hiphop-miljø, og i sommers var der megen diskussion omkring gruppens rapper, Joe True, da han efter 1½ års tøven valgte at svare igen på FIPs utallige disses til Helt Sikkert ved at lægge diss-tracket “Vandsikker” ud på nettet. Fredag eftermiddag mødte jeg så frontrapperen fra Essensen, rumpiraten og ordækvilibristen Joe True, siddende i en sweater på trappen foran “Huset” ved siden af Voxhall, hvor han nød en dåsebajer oven på torsdagens brag af koncerter. Han indvilligede i at lave et interview, hvor vi både snakkede om Essensens længede ventede album, hvorfor de var her på Took it og spille, lidt om Essensens nylancerede webshop, FIP-beefen, Joes drømme om at lave et track sammen med Nat iLL og meget andet.
Læs resten af 'TookIt03: Joe True Interview' »
Skrevet kl. 12:00 af Julaw arkiveret under Interviews
Igår aftes blev første afdeling af det årlige VM i Mix afholdt i England. Lørdagens konkurrencer var DMC – Battle For World Supremacy (BFWS) og Team Championships, hvor den danske reprsentant DJ Direct lige ud af Hvide Sande stillede op i BFWS. Direct røg desværre allerede ud i første runde til Cxl fra New Zealand. Tigerstylez fra England slog M-rock fra Canada i finalen. Team mesterskabet blev vundet af franskmændene foran Belgien og Canada.
Anden afdeling af VM I Mix foregår iaften, hvor den danske DMC mester Turkman Souljah skal forsøge at få endnu en verdensmester-titel til Danmark. Du har mulighed for at følge med i VM I MIX 2003 live på nettet her. Ellers vend tilbage til RapSpot: Vi har vores høretelefoner plugget direkte ind. DJ Stig, som sammen med Alltime Entertainment (arrangørerne af det danske DMC mesterskab) befinder sig i Brixton, London på Carling Academy, hvor han bakker de to danske deltagere op og bringer os brandvarme resultater direkte fra mesterskabet.
Læs mere om det danske DMC mesterskab 2003, som blev afholdt i Vega for 2 uger siden her.
Læs resten af 'Direct røg i første runde til Cxl' »
Skrevet kl. 10:55 af ptas arkiveret under Nyhedsarkiv
Når Black Eyed Peas tropper op i Store Vega mandag 22. september med deres eklektiske hiphop-lyd (og nyerhvervede radio-hit status), hiver de den amerikanske soul-rocksanger Cody ChesnuTT med som opvarmning (jo, det skal skrives sådan).
Du kender Cody ChessnuTT som manden, der synger hooket på The Roots mega-sommer-hit The Seed (2.0). Nummeret er en genindspilning (deraf 2.0) af The Seed fra Cody ChesnuTTs eget debutalbum fra 2002, Headphone Masterpiece.
Hans stil er funky og rocket low-tech soul med et dirty south twist. Mon ik BEP hiver ham ind til en lille collabo?
Rapspots kilder afslører samtidig, at chancerne for at Black Eyed Peas har Justin Timberlake med på korsang er pæne. Han skulle eftersigende være helt tosset med københavnsk shawarma med ekstra chili.
Mere info på codychesnutt.com og billetter hos Vega
Læs resten af 'The Seed-manden varmer op for BEP-Empire' »
Skrevet kl. 13:59 af Papi arkiveret under Nyhedsarkiv
L.O.C.s næste musikvideo fra hans seneste album ‘Inkarneret’ bliver til nummeret ‘Undskyld’. Videoen har premiere på Boogie i uge 40 og vil blive vist ugen efter på TV2s Rundfunk med L.O.C. som gæstevært.
Videoen er filmet af Jens Jacob Thorsen, klippet af Klaus Heinecke og instrueret af Mike Spooner. Mike Spooner er den ene halvdel af instruktør-duoen Spooner og Bonde, som bl.a. er idé-holdet bag serien P.I.S., de seneste Toyota reklamer og de kommende Café Noir reklamer.
Videoen havde snigpremiere ved Århus Took It og Flavourz.dk’s skribent har i den forbindelse skrevet et par ord om den. Læs deres mening her.
Til bil entusiasterne kan Rapspot redaktionen oplyse, at der i videoen medvirker et seriøst ride af mærket Opel Omega, og i den forbindelse var bilbladet V-Max ude at lave en billedeserie af L.O.C. og slæden. Billederne har fået 8 sider i august nummeret af V-Max.
Læs resten af 'L.O.C. siger Undskyld i uge 40' »
Skrevet kl. 19:17 af Køhl arkiveret under Nyhedsarkiv
Længe har den danske hiphopgruppe “Rent Mel i posen” været savnet, siden de i 1999 udgav debutalbummet “Langt om længe“. Et album der kom 2 år efter de havde vundet DM i rap ’97.
Her, knap 4 år senere, efter en svedig koncert torsdag aften til Århus Took it, snakkede jeg med Jooks og Hennesey imens resten af bandet Tegnedrengen, Mikkel Mund, Atilla og Dj Møller var halvnøgne backstage. De virkede yderst tilfredse med deres netop overståede show, og gik med til at lave et lille interview, hvor jeg talte lidt med dem om hvad de har gang i og hvad de syntes om Århus Took it:
Læs resten af 'TookIt03: Rent Mel interview' »
Skrevet kl. 22:20 af Julaw arkiveret under Interviews
Ken Duke Larsen (producer, dj, breakdancer m.v.) der er bosiddende i Los Angeles er på lynvisit i Danmark og gæster i den forbindelse Hip Hop Kontoret på torsdag. Her vil han være at finde bag pladespillerne sammen med Kontorets faste djs: Nut & Ugerløse
Se stor version af Chief 1, DeePee & The Duke anno 1985 Klik her
Ken Duke må betragtes som lidt af en pionér. Han var med til at
starte breakdance i Danmark, han er vinder af det første rigtige DM I Mix i 1987, han opfandt at scratche uden høretelefoner og var blandt så meget andet, ham der opfandt brugen af tape på pladerne som markører.
Gå ikke glip af dette – og forvent en aften i old schoolens ånd!
Da dette må betragtes som lidt af et scoop, har de tidligere planlagte
Kuku & Al Agami
venligst indvilliget i at rykke deres ankomst som djs på Hip Hop
Kontoret til d. 2/10.
Tjek også koncertkalenderen
Læs resten af 'Ken Duke gæster Hip Hop Kontoret torsdag d. 11/9' »
Skrevet kl. 15:51 af K-V arkiveret under Nyhedsarkiv
Se billeder part 1, 2 & 3 fra den sidste dag af Aarhus Took It bla. med Masta Ace, Punch & Words i studiet her, her og her!
Læs resten af 'TookIt03: Billeder fra lørdag!' »
Skrevet kl. 0:08 af K-V arkiveret under Linselus
I forbindelse med kompilationen MC’s FightNight All Stars er der lavet en musik video til MC Clemens’ nummer ‘Hip 2 The Hop’ fra pladen. En arbejdskopi af videoen blev vist til Århus Took It, men imorgen mandag vil det endelige resultat have tv-premiere klokken 17 i Rundfunk på TV2. Clemens vil også selv komme i studiet.
Læs resten af 'Clemens musikvideo premiere imorgen på TV2' »
Skrevet kl. 21:34 af Køhl arkiveret under Nyhedsarkiv
På trods af hiphop-festivalen Århus Tookit gik ned samtidig med Jungle Brothers gæstede København og at JBz-koncerten havde fået en ringe promovering var der fyldt godt op foran scenen på Rust. Ikke mindst var det et særdeles veloplagt og dedikeret publikum, som festede, dansede og skrålede med på alle de gamle ting fra Jungle Brothers (ikke ET nummer fra den nyeste plade).
Se billeder her!
Vi bringer en koncertanmeldelse i den kommende uge skrevet af Papi Chulo.
Rapspots kilde mødte Afrika foran Rust før koncerten, som nærmest undskyldende garanterede at de på deres næste plade ville gå tilbage til Jungle Brothers, som folk kender dem. Ikke at lyden vil blive som dengang, men hvor de vil være 100 % Jungle Brothers med samme nerve og sjæl som på deres banebrydende ‘Straight out the Jungle’ fra 1988.
Læs mere om Jungle brothers på jbeez.com
Læs resten af 'Jungle Brothers billeder fra Rust' »
Skrevet kl. 14:22 af Køhl arkiveret under Linselus