26.08.2004
TookIt04: Kunstner Preview – The Last Emperor
Borgerlige navn:
Jamal Gray
Hjemby:
West Philadelphia, Pensylvania
Baggrund:
The Last Emperor trådte sine barnesko i West Philly, ligesom The Fresh Prince i øvrigt, men ifølge sine egne ord er det mere korrekt at han kommer fra: ”A parallel animated dimension, or better yet possessed by the spirit of Jim Henson.” I hvert fald etablerede Jamal Grey sig i slutningen af ’90erne som en fantastisk story-teller, der opfandt helt nye skabeloner at lave hip-hop efter. Mens han knoklede med optrædener til de legendariske Lyricist Lounge shows fik The Source færten af den unge Philly cat, og gjorde udnævnte hans demo til månedens Unsigned Hype.
Karriere:
Den første officielle udgivelse med Last Emperor var ”CIA (Criminals In Action)” . På det nummer leverede han sammen med KRS-One og Zack Dela Rocha fra Rage Against The Machine en bidende kritik af verdenssamfundets magtforvridning. Med det ene vers var Emperor blevet et navn i undergrunden, men hans første single skabte næsten ligeså meget opmærksomhed. Numrene ”Bums” og ”Monumental” var glimrende rap-musik, men på bagsiden fandt man den mildest talt forskruede historie ”Secret Wars Volume One,” hvor rappere kæmper mod tegneseriefigurer. Singlerne ”Heavyweight Invincible” og “Echo Leader” etablerede Last Emperor som en fantastisk sangskriver med en mørk, behagelig stemme og utrolig stabilt flow.
Man begyndte at spekulere på, hvilket undergrundsselskab, der skulle signe ham. Men det blev Dr Dre’s Aftermath der fik fat i rapperen, så han flyttede til Californien, og gjorde sig klar til sit store kommercielle gennembrud. Til trods for en imponerende række sange, som blev indspillet til albummet ”The Legend Of Big Foot,” valgte selskabet at droppe projektet og Last Emperor kunne tage hjem uden et eneste vers udgivet på Aftermath.
Næste stop var undergrundsselskabet Rawkus. Hurtigt efter signingen udsendte Rawkus singlen ”The Banger,” der nok var okay, men ikke just det bedste nummer i Last Emp’s katalog. Last Emp fik dog muligheden for at arbejde sammen med bl.a. Beatminerz og Prince Paul, og da ”Soundbombing Vol. 2” skulle sammensættes så det godt ud for ham. Over et krigerisk synthesizerbeat fra Prince Paul skabte Last Emperor sammen med Wu-Tang’s RZA ”He Lives/The One,” en fortælling om en ”mysterious man, with a mysterious past, who came back to the future to kick some serious ass,” men nummeret kom aldrig med på opsamlingen, og det blev det sidste man hørte fra Last Emperor på Rawkus.
Last Emperor holdt gryden i kog med gæstevers bl.a. for Jazzy Jeff, Maylay Sparks og på Boulevard Connection possecuttet ”Claimin’ Respect.” I 2003 blev han signet til Raptivism, der udgav rapperens første officielle album ”Music, Magic & Myth”, men med ”Prisoner” som en halvdårlig førstesingle, fik albummet aldrig den opmærksomhed det fortjente, selvom det indeholdt et fantastisk stemningsfulde nummer indspillet med Too Poetic kort før hans død. En revideret udgave af albummet, ”Palace Of The Pretender” blev udgivet i Europa, men heller ikke det gav særlig genlyd.
2004 bød på en mærkelig drejning i historien om Last Emperor. Da han hørte Eminem – som Last Emp mødte, da han var signet til Aftermath – tidligere havde tilsvinet sorte kvinder, og endda blev støttet af Russell Simmons, indspillede han et diss til de to over Kanye West’s ”Jesus Walks.” Nummeret skilte hans fans i to lejre, mange mente han var gået for langt i sin kritik af den hvide rapper, mens andre mente for få havde haft modet til at kritisere Eminem’s udtalelser. Last Emperor undskyldte senere sin kompromisløse kritik, og heldigvis har han på det sidste udsendt en strøm af ’freestyle’ numre, der viser han har flowet og fantasien til at vende tilbage med en ny overraskelse.
Største bedrifter:
Typisk for rapperen er The Last Emperors største bedrift formentlig det aldrig udgivne album ”The Legend Of Big Foot.” Da det skulle have udkommet i ’99 ville det have ramt industrien med en intelligens og fantasi, man aldrig tidligere havde oplevet. På nummeret ”Heaven” gav han tre forskellige bud på, hvordan det ville være at komme i himlen, mens ”Animalistics” handlede om kampen for at overleve i skikkelse af et hvilket som helst dyr. Andre numre som ”Caravan,” ”Meditation” og specielt ”Do You Remember” viste en mere reflekteret Last Emperor, der grublede over livets store spørgsmål på en farvefuld måde. Flere af numrene er senere udkommet enkeltvis, men samlet havde de været et godt bud på en hip-hop klassiker.
Fremtid:
Man kan sige The Last Emperor er blevet en rapveteran uden at udgive særlig meget materiale, alene på baggrund af sine mange skift mellem pladeselskaber. For at han skal gå en lys fremtid i møde, bliver han nok nødt til igen at komme på et større selskab, der kan markedsføre hans unikke personlighed. I umiddelbar fremtid er der udgivelser på vej med The Last Emperor på det lille pladeselskab Hi-Rise.
Interes-sandt?:
Last Emperor har i sine rim bl.a. lavet referencer til filmene The Godfather og Flygtningen, TV-Serierne ALF og The Coach, Harry Potter bøgerne, adskillige Star Wars karakterer, tre oldnordiske guder og så godt som samtlige figurer fra Marvel tegneserierne.
Album diskografi:
“The Legend Of Big Foot” (1999, Uudgivet), “Music, Magic & Myth” (2003, Raptivism, US), “Palace Of The Pretender” (2003, Raptivism, EU)
Hip-Hop Quotable:
“What if I had the, power to gather, all of my favorite emcees
With the illest comic book characters, and they became arch enemies?
Inconcievable? Unbelievable? Yet as wild as it seems
The Emperor and Stan Lee would coach the two opposing teams
Keep it clean, no bats, no gats, guns, no interfearance
Comic book characters would go head up with raw lyrics
Now I take, whoever might be on break from doin tours
And have them signed up for the Last Emperor’s Secret Wars
Sure, for that kind of capacity, you need a crazy large arena
that might stretch from west Philadelphia to east Medina
If I’m able, I’d put it on pay-per-view through my label
And give free tickets to my neighborhood bums with no cable
Yeah, that sounds phat, now that we’ve squared away the propositions
Let’s begin with the ultimate toughman competion” – “Secret Wars One”, Palace Of The Pretender
Skrevet af ptas 26.08.2004 arkiveret under Artikler |