“Jokeren, jeg’ ik en joke, jeg den hofnar der lever hvor avisen har sit forsidestof fra!” Jokeren udgav for to år siden sin solo-debutplade der viste en masse nye sider af Jokeren, frem for ”stiv-pik-og-håret-tilbage”-fyren som han var kendt for i sine DGP-dage. Godt nok havde han vist sig som en mere voksen mand på en to-tre numre på ”Definitionen af en Stodder”, men først på ”Alpha Han” fremstod han for alvor reflekterende.

På ”Gigolo Jesus” har Jokeren taget skridtet videre, svinger atter med sit flammesværd og deler verbale snitter ud til de brede masser.

Hvad angår Jokerens flow og rimteknik er der intet nyt under solen – han er tilbage i samme vanlige stil. Dog er Jokeren begyndt på en ny ting, nemlig at lave numre, der ikke længere kun handler om ham selv. På ”Mænds Ruin” og ”En Der Elsker Dig” oplever man Jokeren træde ud af sin rolle som alter egoet Gigolo Jesus. På førstnævnte sætter han sig i jeg-fortællerens rolle og fortæller om tre triste skæbner: en gambler, en narkoman og en sexaholiker. Alle tre er styret af deres begær, der i sidste ende fører til deres forfald, ”oo oh, jeg er i knibe, jeg har brændt mine broer på stribe, har ikke en chance, det er den jeg må gribe (mænds ruin er grundlagt af begær)”.

En af Jokerens hovedmissioner på denne plade er, at gøre op med den danske middelmådighed. At få folk til at indse, at man ikke skal sætte sig ned og føle sig sat, bare fordi man har nået den mellemste fællesnævner. Man skal derimod konstant være sulten. Dette slår Jokke fast med syvtommer søm på ”Den Danske Drøm” med gæsteråb af en rasende KNOX. Her går han for alvor i flæsket på de danske værdier og normer “Der’ intet så alvorligt at vi ikke ka gøre grin med det, så vi ka føle os trygge og spise svin til det, se – der er ingen tænder i de bastarder og om lidt er vi klar til at Krøniken starter, det 32 års had til jer der opfylder mig, så jeg giver mit besyv med, yo, det skylder jeg”.

At Jokeren er blevet mere voksen høres tydeligt på ”Nye Tider” der gæstes af Ataf og ”Gravøl” der gæstes af to af DK’s p.t. største rapstjerner, L.O.C. og Niarn. På begge numre fortælles der om bagsiden af gangsta-livet. De prøver at aflive de romantiske myter om dette liv, ved at fortælle om konsekvenserne: “Set dem vælge hårde stoffer frem for livet, set dem alle med en isklump i maven, ende i rendestenen, fængsel eller graven“. Jokeren får også, meget romantisk, tilføjet: ”Jeg har set mig selv i øjnene – taget et valg, set mig selv nede på knæ for den kvinde jeg vil ha’, og har valgt at fyre op for rim i stedet for at fyre den af”.

Godt nok er mr. Gigolo Jesus blevet voksen, men han er dog ikke gået hen og blevet et gammelt, gnavent røvhul. Dette bevises på det bangin’ nummer, ”Godt Taget” feat. Street Mass, der handler om at man skal gå for sin ting og ikke bare vente: “Grib chancen knægt, for der’ ingen der gør det for dig, toget kører nu og du står på perronen sjoller, hvem har lovet dig det nok skal gå? Pludselig er du gammel og kan ikke få den op at stå“. Beatet komplimenterer i øvrigt Jokke perfekt. Også på, ”Mavepuster” med Anna ”Fuck Dig” David, har Jokeren sat flammesværdet i skeden til fordel for en kærlighedserklæring til konen. Ligesom ”Hey Smukke” går nummeret desværre hen og bliver en anelse overfladisk.

Jokeren har flere gange oplevet at være “offer” for diverse rødstrømpebevægelser, første gang i forbindelse med DGPs ”Flere Ho’s” EP. For lidt over et år siden angreb Hanne Vibeke Holst dansk rap og deriblandt Jokeren for hans sprogbrug. Svar på tiltalen, fra hans side, er så kommet i form af ”Mit Sprog Yo”. Idéen med at få Angie med på nummeret er god, men det er hun desværre ikke her. Jokeren udviser dog heller ikke stor form, men har nogle gode linjer med: “For I vil så gerne have det galt i halsen, vil så gerne have jeres agenda op på valsen, få den spredt ud, trykt og publiceret, få kvindekampen og jer selv genprofileret”.

”Gigolo Jesus” er det første album hvor Jokeren har flere forskellige beatsmede med. Det får pladen til at fremstå mere varieret end ”Alpha Han”, da Ezi Cuts lyd godt kunne gå hen og blive en kende monoton. Ræve-dolkejuicen er denne gang skiftet ud med crunk juicen, hvilket har gjort at beatsne er meget syntetiske. Men tag ikke fejl, de er stadig velproducerede. Roofraisers (Seebach-brødrene) produktion skiller sig dog ud ved at være meget Dr. Dre/Rune Rask & Troo.l.s inspireret. Også Soulshocks ”En Der Elsker Dig” skiller sig ud ved at være meget smooth og R’n’B-præget i sin lyd. Ezi Cut har også stået for størstedelen af denne plades produktioner (seks). De andre produktioner bliver, udover førnævnte, leveret af unge Gettic (tre), Sidespor og Copenhaniacs – mon ikke der er nogen der kan nikke genkendende til deres track?

Bottom line: Jokeren har formået at lave endnu et vedkommende album. Han viser nye sider af sig selv og rapper knap så meget om sig selv, hvilket fungerer ganske glimrende. Rimene bliver, som altid, leveret med arrogant stemme og sublimt flow. Og en linje som ”Jeg’ træt af stoffer – de hænger mig ud af næsen” viser, at Jokeren stadig behersker legen med det danske sprog – selvom man visse steder godt kan ønske sig lidt mere leg og generelt mere spræl i lyrikken. Pladen bliver gæstet flittigt og mange af gæsterne passer godt ind, nogle klarer sig dog mindre godt. Endvidere havde det ikke skadet noget, hvis man på lydsiden havde skruet en anelse ned for den syntetiske lyd, til fordel for den mere organiske. Men alt i alt må konklusionen på denne udgivelse være ”godt! Klart dér, slå dig selv på skulderen, Jox”.
4 ud af 6 Spots

Læs også Papis anmeldelse af Den Gale Pose-opsamlingen ‘Lir & Leftovers’

Skrevet af Johnny Lund 15.10.2005 arkiveret under Anmeldelser |