De sidste par måneder har budt på et væld af hiphop-koncerter i Danmark, og det varmer især mit kolde forkalkede hiphop-hjerte, at det i høj grad er de nye, uprøvede talenter som hives til landet, ofte til udsolgte (eller i hvert fald næsten udsolgte) huse. Det er dog ikke altid, at fremtidens stjerneskud formår at indfri de høje forventninger, og med tre, på hver deres måde, tamme optrædender fra Freddie Gibbs, Action Bronson og Nipsey Hussle i erindringen, var der god grund til at frygte Kendrick Lamar ville gøre dem kunsten efter… hvilket han desværre også gjorde, på sin helt egen måde.

Aftenen startede som den slags nu engang gør, og efter en god halv times opvarmning af Ukendt Kunstner, efterfulgt af godt og vel 40 minutters cd-afspilning af Dr. Dres ‘2001’, indtog aftenens DJ scenen. Hvad der plejer at vare i hvert fald et lille kvarter, blev dog afviklet på knap fem minutter og pludselig står Kendrick Lamar på scenen og giver en acapella version af ‘Fuck Your Ethnicity’ i samarbejde med et helt ekstremt energisk publikum.

Heldigvis er Kendrick Lamar ligeledes i stødet, og alle hans tracks bliver leveret med en enorm energi og karisma, som uden problemer matcher det høje energiniveau hos publikum. Således bliver vi ført igennem Kendrick Lamars efterhånden omfattende repertoire af “hits”, blandt andre ‘Hol’ Up’, ‘P & P’, ‘Tammy’s Song’, ‘A.D.H.D.’ og ‘Rigarmortis’, som alle bliver leveret med en blanding af acapella og interaktion med publikum.
Uheldigvis består en stor del af denne “interaktion” af decideret snak, og generelt bar aftenen præg af, at Kendrick ikke altid var lige god til at aflæse sit publikum. På den ene side var energiniveauet helt ekstremt højt, men på den anden side, så blev store dele af koncerten afbrudt af ligegyldige indslag. I den forstand virkede koncerten ofte alt for koordineret og indøvet, og en mere løssluppen og personlig tilgang til selve afviklingen havde virkelig løftet koncerten til et nyt niveau.

Dette kom især til udtryk under en underligt akavet “request”-seance, hvor Kendrick af to omgange beder publikum om at tweete (sende en besked via twitter), hvilket nummer de ønsker at høre. Dels er der selve det faktum, at Danmark har en helt anderledes twitter-kultur end amerikanerne, men mere konkret, så var publikum simpelthen ALT for tændte til at gide brug tid på at bakse rundt med mobiltelefonerne, og det var klart for enhver… undtagen Kendrick.
Dog var Kendrick og især publikum i absolut topform. Kendrick havde masser af karisma, han leverede sine rim uden nogen form for slinger i valsen, og det var endda uden den gængse hypeman/backup rapper. Det var både befriende og forfriskende at opleve et af de helt store up-coming navne levere varen, når han snildt kunne have gjort som mange andre før ham, og leveret en halvhjertet optræden.

Når det så er sagt, så var det dog virkelig ærgerligt at en up-coming artist som Kendrick vælger en så stringent afvikling, med indøvede taler og en relativ klichépræget adfærd. I bakspejlet fremstår koncerten dybt upersonlig, og det er nok den største skam, idet Kendrick havde et af de bedste hiphop-publikummer, jeg mindes at have oplevet i flere år. Jeg vil da også blankt indrømme, at et lidt ældre og mere hiphop-koncertvant publikum, næppe havde givet Kendrick så lang snor, og jeg oplevede da også flere (især lidt ældre publikummer) som udvandrede fra koncerten ovenpå de mange taler.

Helt konkret kan man godt sige at Kendrick leverede varen, og publikum var tydeligvis tilfredse. Men dykker jeg lidt ned i mine hurtigt nedskriblede noter, tegner der sig hurtigt et irriterende mønster, som desværre er begyndt at gøre sig gældende for rigtig mange af de nyere artister, når de gæster Danmark. Nemlig, at Kendrick Lamar, fra han indtrådte scenen til han forlod den igen, leverede 55 minutters kompakt show. Hvis man der fra fjerner snakken og den aaaaalt for lange twitter-request seance, så nærmer man sig nok nærmere noget som minder om 35-40 minutters reel optræden. Og med en setlist på 16 tracks, hvoraf langt de fleste kun blev fremført i brudstykker, så synes jeg godt man kan begynde at diskutere, hvorvidt vi burde begynde at stille langt højere krav til de artister, man betaler sine surt optjente penge på at opleve live.

Derudover vil jeg bestemt heller ikke lægge skjul ved, at karakteren sandsynligvis havde set helt anderledes ud, hvis publikum havde været knap så medgørlige.

4 ud af 6 spots

Foto: Janus Engel (klik for at glugge i ordentlig størrelse – naviger med piletasterne)
Følg fotografen her: www.janusengelfotografi.tumblr.com

Skrevet af SPOL OP! 04.06.2012 arkiveret under LiveSpot |