Hvis folk havde frygtet, at EaggerStunn-pladen ville gå på kompromis med de to herrers lyd, for at tilfredsstille og please alle de nytilkomne fans efter deres radio- og viralhit, er der en glædelig overraskelse i vente. Det er til at føle, og ikke mindst høre, at skiven er lavet med kærlighed.

Ved de første gennemlytninger af ’Armagedion’, er noget af det, der fanger opmærksomheden Stunn Gunns produktioner, som langt hen af vejen er i særklasse. Af samme årsag, er det der fungerer bedst på pladen, de lange numre, med dub-sekvenser, såsom ’Gi’ Dem En Eagger’ og ’Du Kan Løbe’. Faktisk kunne Eaggerman og Stunn have haft flere numre med, der havde mere dub over sig – produktionerne ville sagtens kunne bære det, uden pladen på nogen måde mistede underholdningsværdi. Ikke dermed sagt, at Eaggers tekster er overflødige, på ingen måde.

Det mere skøre tekstunivers Bikstok præsenterede danskerne for, er på ’Armagedion’ delvist lagt på hylden og erstattet af substans og alvor. Ikke dermed sagt, at humoren er skåret fra, eller at der ikke længere bliver tændt op i en stok. Hash’ens indflydelse på Eaggers tekster kan skam stadig duftes, hvilket det konspirationsteoretiske ’U.F.O.’ er et eklatant bevis på, men Eaggers rim er bare ikke længere fuld af så mange fugle i guldbur, der spiser bulgur eller damer, der danser romerdans. De lettere fjollede tekster må på meget af pladen vige deres plads, til fordel for en mere reflekterende og samfundskritisk lyrik.

Derfor, hvis man var en af dem, der kastede sin kærlighed på ’Kugledans’, fordi den var politisk – knap så meget grundet det fængende guitarriff, inspireret af The Clashs ’Guns Of Brixton’ – bliver man ikke skuffet. Mange af pladens andre numre beskæftiger sig stadig med samfundskritik og kommenterer på samfundets tilstand, der ifølge Eagger på mange måder ikke er for god – måske derfor, at pladen hedder ‘Armagedion‘?
På ’Fast Hånd’ tages temperaturen på pladeindustrien og mens Dr. Eagger redegør for pladeindustriens symptomer:

”… Ingen folk er ærlig mer’, fortæl mig hva’ der’ særlig der, tingene er forfærdelige her, kærlighed det’ ikke mer’, tomme ord og folk der ler, kun pengene de ser, det kommer fra toppen, der hvor de styrer poppen, dem der hjernevasker flokken, du ser det tydeligt i flokken”

…bliver diagnosen stillet af reservelægen Shaka Loveless, hvis efternavn ironisk nok synes at give svaret på problemerne i pladebranchen:

”Branchen er tom, den er uden ånd, guld bestemmer, kan man ikke komme uden om, branchen er tom, den er uden ånd, industrien har brug for en fast hånd”.

’Rotteræs’ er en opfordring til at melde sig ud af al den stress og jag, der eksisterer i hverdagen og hurtigt kan tage styringen af ens korte liv, hvis ikke man stopper op og overvejer situationen og siger fra:

”… Er du en dukkemand? og hvem er det der fører? Tiden den går og livet det er kort, har kun åbne sår og om lidt er livet bort”.

Gruppens debut-track ’MorderDem’, der på pladen har fået ny lyd men beholder den gamle tekst, kommenterer på brugen af våben og vold i samfundet hos den almindelige borger, såvel som hos ordensmagten.

I min optik indeholder pladen kun samme antal skip-værdige skæringer, der kan tælles på fingrene på en pensionsmoden savværksarbejder – hvilket vil sige max tre. Andre vil nok finde numre som det testosteronpumpende ’Dolkening’ og ’Man er Don’ ganske underholdende og festlige, men for denne anmelder er det pladens to mindst gode numre. Omvendt er pladens bedste numre, i mine ører, ’Armagedion’, ’Gi’ dem En Eagger’, ’Kulgedans’ og ’Rotteræs’, som alle fire vil være at finde på min sommers soundtrack – sandsynligvis også næste sommers. Det disse tracks vinder på er deres meget tilbagelænede og organiske lyd, der går godt i spænd med Eaggers stemme – især er det en sand fornøjelse at høre Blæs Bukki og Eagger ping-ponge, crone og flyde på dommedagsprofetien, ’Armagedion’.

Den seneste bølge af dansk reggae og dancehall har med ’Armagedion’ fået et fyrtårn at navigere efter og vil være den plade, kommende albums fra danske reggae- og dancehallartister bedømmes ud fra. Pladen er bestemt interessant og vedkommende, med dens kommentarer til nutidens samfund og det medrivende og velproducerede lydbillede.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Johnny Lund 17.07.2012 arkiveret under Anmeldelser |